Denne artikel omhandler Israels udenrigsrelationer. Staten Israel blev medlem af FN den 11. maj 1949. I dag har Israel diplomatiske relationer med 162 stater. Antallet er forholdsvist lavt, da en stor del af den muslimske verden ikke anerkender Israel som en legitim stat. I Israels udenrigspolitik er forsøgene med at få fred med arabiske lande, som de har kæmpet mod siden deres etablering, og at etablere kommercielle og kulturelle bånd med nationer rundt om i verden, en høj prioritet.
Diplomatiske relationer thumb|350px|Kort over lande med diplomatiske relationer med Israel (blå), tidligere diplomatiske relationer (gul) og ingen diplomatiske relation (orange) pr. 2011 Efter etableringen af Staten Israel i 1948 led Den jødiske stat af diplomatisk isolation og boykot af Den Arabiske Liga. Siden 1967 har den etableret diplomatiske relationer med de fleste lande, inkluderet to af sine arabiske naboer, selv om mange arabiske og muslimske lande har fortsat med at holde afstand fra staten. Efter Madrid-konferencen i 1991, og som et direkte resultat af fredsprocessen, har Israel etableret eller fornyet diplomatiske bånd med 68 lande.
Pr. november 2006 havde 34 lande formelle diplomatiske relationer med Israel: Afrika: Algeriet, Tchad, Comorerne, Djibouti, Guinea, Libyen, Mali, Marokko, Niger, Somalia, Sudan, Tunesien (Den sahrawiske arabiske demokratiske republik i Vestsahara anerkender ikke Israel, men er ikke medlem af FN.) Amerika: Cuba ikke-muslimsk land, pågående alliance med PLO. Østasien: (Republikken Kina) ikke-muslimsk land.; Israel anerkender formelt Folkerepublikken Kina. Folkerepublikken Kina nægter at have diplomatiske relationer med nationer, som anerkender Republikken Kina. På grund af dette kan ikke Israel etablere diplomatiske relationer med Republikken Kina., Nordkorea Sydasien: Afghanistan, Bangladesh, Pakistan, Bhutan, ikke-muslimsk land.; Bhutan har kun diplomatiske relationer med 22 lande. Maldiverne Sydøstasien: Brunei, Indonesien, Malaysia Sydøstasien: Bahrain, Iran, Irak, Libanon, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Forenede Arabiske Emirater, Yemen
I oktober 2000 blev de israelske kontorer i Marokko, Tunesien og Sultanatet Oman lukkede, da disse lande afslog relationer med Israel. Republikken Kina (eller Taiwan) anerkender Israel, men har ikke officielt relationer med landet (der findes "uofficielle relationer") på grund af Israels anerkendelse af FR Kina. Alle portugisisktalende lande som afrikanske Guinea-Bissau, Ækvatorial-Guinea, Mozambique og Kap Verde, vedligeholder diplomatiske relationer med Israel.
Afrika Angola Relationer mellem Israel og Angola er hovedsageligt baseret på handel og fælles positiv indstilling til USA's udenrigspolitik, og er udmærket. I marts 2006 nåede handelsvolumen mellem disse to lande 400 millioner USD. Den israelske ambassadør i Angola er Avraham Benjamin. I 2005 besøgte præsident José Eduardo dos Santos Israel.
Sydafrika Relationer mellem Israel og Sydafrika blev etableret så tidligt som i 1948, da nationalisternes statsminister Daniel François Malan besøgte Israel og "glemte" den klart antisemitiske profil som hans eget parti havde i løbet af 1930’erne og modstanden mod at samarbejde med landene, som kæmpede mod Hitler i løbet af 2. verdenskrig. Efter Sharpevillemassakren i 1960 var Israel en af de mest højlydte kritikere af det sydafrikanske apartheid-regime, som, sammen med Israels intensive samarbejde med nyligt uafhængige subsahariske stater, næsten holdt på at bryde relationer med Pretoria. Alligevel, efter 1967, og specielt i 1970’erne, blev Israel Pretorias strategiske partner. Israel blev kun med Vesten i at boykotte Sydafrika før i 1980’erne, da apartheid kollapsede. Relationer mellem dagens Israel og Sydafrika er øgende og varm, selv om Sydafrika har været en frittalende kritiker af Israels behandling af palæstinenserne.
Asien Armenien Relationerne mellem Armenien og Israel er stærke og historiske, delvis på grund af de historiske armenske samfund, som befinder sig i Det armenske kvarter i Jerusalems gamleby. Siden sin uafhængighed har Armenien modtaget støtte fra Israel og er i dag en af deres største handelspartnere. Mens begge lande har diplomatiske relationer, så har ingen af dem ambassader i det andet land. I stedet er Ehud Moshe Eitam, den israelske ambassadør i Armenien, i Tbilisi, Georgien, og besøger Yerevan to gange om måneden.
Filippinerne Den 29. november 1947 var Filippinerne den eneste asiatiske nation, der støttede delingsresolutionen, hvor FN satte en jødisk stat i Palæstina. Israel og Filippinerne etablerede et fuldt diplomatisk forhold i 1957. Ambassader blev åbnet i både Tel Aviv og Manila i 1962. De to lande har haft varme relationer på alle områder. I 1997 signerede de to lande en forståelsesfranchisetabel (MOU) og institutionaliserede den tosidige politiske dialog mellem de respektive udenrigsministre. Den politiske dialog går parallelt til det rige samarbejde inden for handel og økonomi, kultur, teknisk assistance, videnskab, akademisk udbytte, turisme etc.
Der er omtrent 60 000 filippinske arbejdere i Israel.
Indien Indien etablerede diplomatiske relationer med Israel i 1992, og har siden dengang været en af Israels stærkeste allierede i Asien.USA og Indien overvejer 'Asisk NATO De to lande samarbejder med antiterrorismeaktiviteter i Mellemøsten og Sydasien. Israel er Indiens næststørste våbenforsyner og Indien er Israels principielle våbenmarked, og handelsvolumen mellem de to lande er blevet øget betydeligt de seneste år. Samarbejde har taget plads inden for rumfartssektoren så vel som med Indien, som udskyder for israelske satellitter.
Iran Relationer mellem Israel og Iran er gået fra nære politiske alliancer mellem de to stater under Pahlavi-dynastiets æra, til fjendtlighed efter ayatollah Ruhollah Khomeinis magtfremgang. For tiden har landene ikke nogen diplomatiske forbindelser på grund af Irans fornægtelse af Israel som en suveræn stat.
Nylige kommentarer fra Mahmoud Ahmadinejad*
"The European Union and Russia have joined condemnation of the Iranian president's public call for Israel to be 'wiped off the map'" "Iranian President Mahmud Ahmadinejad -- who in October called for Israel to be 'wiped off the map' -- has now questioned the extent of the Holocaust and suggested that the Jewish state be moved to Europe. Ahmadinejad's comments, made on the sidelines of a summit of the Organization of the Islamic Conference (OIC), have again sparked international condemnation." Golnaz Esfandiari. "Leaders around the world on Thursday condemned a call by Iranian President Mahmoud Ahmadinejad that Israel be 'wiped off the map,'... In a joint statement, the E.U. leaders 'condemned in the strongest terms' the Iranian president's call..." Mary Jordan og Karl Vick. Verdensledere fordømmer Irans opfordring om at fjerne Israel fra verdenskortet, Washington Post, 28. oktober, 2005 "In unusually strong language, the National Council of Churches USA has condemned Iranian President Mahmoud Ahmadinejad’s call for the obliteration of Israel and his claim that the Holocaust was "a myth." NCC fordømmer Ahmadinejads holocaust-uttalelser , National Council of Churches, 16. december 2005. "Iran's president, Mahmoud Ahmadinejad, was condemned in the West when he called the Holocaust a myth." Michael Slackman. I Tehran, et svar på danske karrikaturer The New York Times, 24. august, 2006. "In October 2005, Iranian President Mahmoud Ahmadinejad was condemned for calling for Israel to be "wiped off the map" and followed up with comments downplaying the Holocaust.” Israel planlægger taktisk atomangreb på , Daily News Sri Lanka, 8. januar 2007. "Ahmadinejad has been widely condemned for describing the Holocaust as a "myth" and calling for Israel to be "wiped off the map"" Tyskere protesterer mod Ahmadinejad, Racism As Cup Opens, Deutsche Welle, 11. juni 2006. "Ahmadinejad has been condemned internationally after denying the Holocaust, and calling for Israel to be 'wiped off the map.'" Sharons uteblivelse fra verdenscene opphisser konfliktmeninger, Canadian Broadcasting Corporation, 5. januar 2006 "Mr Ahmadinejad has been condemned for calling for Israel's destruction and saying the Nazi Holocaust was a 'myth'." Bayern München nægter at støtte Iran, BBC News, 13. januar 2006. blev opfattet som trusler om destruktion.Iran siger de ønsker at tilintetgøre IsraelLille fanfare i Irak "Iranian supreme leader Ayatollah Ali Khamenei called for the destruction of Israel, saying it was the only way to solve the problems of the Middle East." CNN, 1. januar 2000Europæisk kommissær for udenlandssrelationer og europæisk nabopolitik: Udtalelser om nylige deklarationer af Irans
En stor del iranske jøder er bosat i Israel, med tidligere præsident Moshe Katsav, tidligere statschef/forsvarsminister Shaul Mozaf, tidligere statschef Dan Halutz som de mest kendte.
Japan Den 15. maj 1952 blev diplomatiske relationer etableret med den japanske regering på et gesandtskabsniveau. Alligevel holdt de japanske myndigheder sig fra at udnævne en ministerfuldmægtig i Israel frem til 1955. Relationer mellem de to stater var reserveret til at begynde med, men efter 1958, som krævet, hændte der ingen brud. Dette var på samme tid som den arabiske verden pålagde oliehandelsforbud mod flere lande, inkluderet Japan.
Kina Den 9. januar 1950 udvidede Israels regering sin anerkendelse af Folkerepublikken Kina, men diplomatiske forbindelser blev ikke etableret før i januar 1992.
Israel har forsynet Kina med teknologisk assistance inden for avanceret landbrug og kunstvanding. Tosidige forsknings- og udviklingsprojekter, støttet af Kina-Israel-landbrugsforskningsfondet, er fokuseret på udviklingen af nye variationer af frugt og grøntsager, landbrugsbioteknologi og fremdyrkning af moderne teknologier for bearbejdelse af ferske landbrugsvarer. Israel har bygget tre store demonstrationsgårde i Kina og flere træningscentre som støttes af både kinesiske og israelske landbrugsministre.
Israel har også forsynet Kina med militær assistance, ekspertise og teknologi. Ifølge en rapport fra US-Kinas sikkerhedsmønstringskommission: "Israel rangeres som nummer to efter Rusland som våbensystemforsyner til Kina som en kanal for sofistikeret teknologi, efterfulgt af Frankrig og Tyskland". Israel var klar til at sælge Kina the Phalcon, et israelsk flybåret radarsystem (AWACS), indtil USA tvang forhandlingerne i knæ.
Siden etableringen af diplomatiske relationer har kulturel veksling været en større komponent inden for de tosidige relationer, siden begge sider anerkender vigtigheden af at danne et stærkt grundlag baseret på deres antikke og rige historier. I 2007 lancerede Kina en national "kulturfestival" i Israel for at markere femten år med relationer.
Singapore Singapore og Israel har stærke tosidige bånd og har haft stærke bånd siden starten. Dette er delvis på grund af begge landenes opfattelse af dem selv som regionale, økonomiske kraftstationer omgivet af meget større muslimske lande med hvem de har, mildest talt, urolige forhold. I løbet af Singapores pludselige selvstændighed og uafhængighed (som en konsekvens af, at de blev udvist fra Malaysia), appellerede Singapore til det internationale samfund for teknisk assistance og militær bistand. Israel svarede bekræftende og sendte over en mission for at starte Singapores økonomi, og for at kreere, fra begyndelsen af, Singapores forsvar og dets forsvarsministerium, det tidligere model efter Israels forsvar både i doktriner og slagorden.
I dag har begge landene omfattende økonomiske bånd og har et højt volumen af handel, med et eftertryk på teknologi og forskning og udvikling på områder inden for bioteknologi og forsvar.