Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien i den nordlige del af den koreanske halvø. Pyongyang er både landets hovedstad samt den største by med en befolkning på godt 2,5 millioner. Mod nord og nordvest er landet omgivet af Kina og af Rusland langs Amnok (kendt som Yalu i Kina) og Tumen-floden. Landet grænser mod syd op til Sydkorea (officielt Republikken Korea) med den stærkt befæstede demilitariserede zone, der adskiller de to lande. Landets indbyggertal er på 25 millioner.
Korea blev annekteret af Kejserriget Japan i 1910. Efter Japans kapitulation i 1945 blev Korea delt i to zoner; en deling der skulle være midlertidig. Den nordlige zone blev administreret af Sovjetunionen, den sydlige zone af USA. Rivaliserende regeringer blev etableret i de to zoner, og i Nord blev Kim Il-sung leder af kommunistpartiet. I 1948 proklamerede først Sydkorea og derefter Nordkorea sig som uafhængige stater. USA og Sovjetunionen trak sig ud, men sidstnævnte forlod en velorganiseret nordkoreansk hær. Koreakrigen brød ud i 1950, da Nordkorea angreb Sydkorea. I Koreakrigen blev Nordkorea støttet militært af Kina, mens USA og de fleste af FN's medlemslande tog den sydkoreanske side. Da krigen sluttede tre år senere, forblev grænsen nærmest uændret. De to lande har endnu ikke underskrevet en fredstraktat. Genopbygningen foregik med sovjetisk og kinesisk hjælp og i et stærkt centraliseret planøkonomisk system, præget af streng disciplin og omfattende personkontrol.
Nordkorea betragter sig selv som en juche socialistisk stat og praktiserer en lukket, totalitær styreform. Formelt har landet både et parlament og en regering, men i praksis er det Den nationale Forsvarskommission med Kim Jong-un i spidsen, som sidder på magten. Han er efterkommer af Kim Il-sung, hvis familie har haft magten i landet siden selvstændigheden. Der er parlamentsvalg hvert femte år, men alle kandidaterne skal godkendes af kommunistpartiet, som med undtagelse af nogle små støttepartier, er det eneste parti i landet. Nordkorea er et militariseret samfund, som siden 1950’erne har været bygget på Juche-ideologien, der er fortaler for national, kulturel og økonomisk uafhængighed, og at partiet og samfundet skal sættes før individet. Selvom landets ledere hævder, at Nordkorea er et klasseløst samfund, er der store skel mellem den lille del af befolkningen, der har magt i landet, og det store flertal, der ikke har. Størstedelen af befolkningen lever i fattigdom og er isolerede fra omverden. Nordkorea er med sin hær med én million mand det land i verden, der menes at have den største hær i forhold til befolkningstallet. Værnepligten varer 10 år. Landet har brugt betydelige ressourcer på at udvikle både kemiske, biologiske og atomvåben. Våbeninspektørerne fra IAEA (Det Internationale Atomenergiagentur) blev smidt ud af landet i 1994, og det internationale samfund gør gentagne forsøg på at stoppe landets atomvåbenprogram. En række af nordkoreanske atomprøvesprængninger og missil-lanceringer i 00'erne har ført til gentagne svigt i forhandlingerne. Som følge heraf har FN's sikkerhedsråd indført strenge sanktioner mod landet.
Nordkoreas økonomi er baseret på den stalinistiske model, og staten kontrollerer næsten al aktivitet. Landets økonomi er en af verdens mest centralstyrede og isolerede. Stort set hele vareudvalget kommer fra den statsejede industri, og landbruget er organiseret i store kollektiver. Nordkorea eksporterer tekstiler, metaller og landbrugsvarer. Da landet altid har fokuseret på selvforsyning, er både eksporten og importen forholdsvis beskeden. Landet blev hårdt ramt, da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991. Sovjetunionen var landets vigtigste handelspartner og subsidierede desuden Nordkorea med billig olie. Vigtige importvarer er olie, kul, transportudstyr og maskiner, mens vigtige handelspartnere er Kina og Rusland.
Bjerge og bjergrige områder udgør omkring 80 procent af landarealet i Nordkorea. Landet har et kontinentalt monsunklima med kolde vintre og varme somre. Landet er rigt på mineralressourcer, især kul og jernmalm, men landets store industri har ført til forurening af jord og drikkevand. Behovet for brændsel har medført, at lavlandet stort set er ryddet for skov, og dette til trods for at landet systematisk har plantet skov siden midten af 1950'erne. Som et resultat af skovrydning er jorderosion også blevet et stort problem.
Den 17. december 2011 døde Kim Jong-il af et hjerteanfald i en alder af 69 år. Han havde siddet ved magten siden sin fars Kim Il-sungs død i 1994 efter at have regeret siden 1948. Kim Jong-il blev efterfulgt af sin søn Kim Jong-un (født 1982), der kaldes Den Store Efterfølger.Politiken.dk: Verdens ledere holder nøje øje med Den Store Efterfølger af Søren Astrup. Sidst opdateret 20. December 2011. Sidst besøgt 2. Juli 2012.
Etymologi Navnet Korea kommer fra navnet Goryeo (staves også Koryŏ). Selve navnet Goryeo blev første gang brugt af det antikke kongerige Goguryeo (Koguryŏ) i det 5. århundrede som en kort form af dets navn. I det 10. århundrede blev kongerigetGoryeo afløst af Goguryeo, og arvede dermed navnet, som blev udtalt som "Korea" ved besøg af persiske handelsmænd. Den moderne stavemåde af Korea blev første gang brugt sent i det 17. århundrede i rejsebeskrivelser af Hendrick Hamel fra Forenede Ostindiske Kompagni.
Efter opdelingen af landet i Nord- og Sydkorea, brugte de to sider forskellige ord for at referere til Korea: Chosun eller Joseon (조선) i Nordkorea, og Hanguk (한국) i Sydkorea. I 1948 ændrede Nordkorea landets officielle navn til Den Demokratiske Folkerepublik Korea (/). Rundt om i verden kaldes kaldet dog oftest som Nordkorea, fordi regeringen der styrer over den nordlige del af den koreanske halvø, for at skelne mellem Nord- og Sydkorea, hvis officielle navn er Republikken Korea.
Historie
Den første koreanske oldtidsstat kaldet Choson blev ifølge myten grundlagt allerede i 2333 f.Kr. af Tangun, der var beslægtet med solguden. Chosons centrum lå i nordvest ved floden Taedong, og med tiden ekspanderede riget mod nord, indtil det kom i konflikt med og blev besejret af Kina i 108 f.Kr. med militærkolonier på hele halvøen til følge. Udenfor disse bystater begyndte der at dannes bystater, hvoraf de største var det nordlige Koguryo, det sydøstlige Silla og det sydvestlige Paekche. I begyndelsen af 300-tallet fordrev Koguryo kineserne, men det var kongeriget Silla, der endte med at underlægge sig de andre stater igennem 600-tallet og dermed igen forene Korea. Riget oplevede en kort succes, men gik derefter i opløsning fra slutningen af 700-tallet. I starten af 900-tallet overtog Koryodynastiet derfor magten.Bengtson, Arne. Nordkorea (3. udgave) (Lande i Lommeformat), Det Udenrigspolitiske Selskab 2007, s. 8-9. .
Mongolerne invaderede halvøen i 1200-tallet, mens den i 1300-tallet blevet ramt af kinesiske angreb. I 1392 blev Choson- eller Yi-dynasiet det regerende dynasti, og Seoul blev hovedstad. Korea havde da igen en blomstringstid i 1400-tallet, hvor det moderne koreanske skriftsprog hangul blev skabt, men riget begyndte igen at forfalde pga. korruption og arvefølgestrid, og i slutningen af 1500-tallet blev det udsat for japanske angreb. Da Kina invaderede halvøen i begyndelsen af 1600-tallet, blev den en kinesisk vasalstat med total isolation til følge bortset fra kontakten til Kina.Bengtson, Arne. Nordkorea (3. udgave) (Lande i Lommeformat), Det Udenrigspolitiske Selskab 2007, s. 9-10. .
I 1875 blev de koreanske havne af Japan tvunget åbne for japanske handelsfolk, og som følge af den russisk-japanske krig 1904-1905 tog Japan kontrol over Korea, indtil Korea blev endeligt annekteret i 1910. Under det japanske overherredømme var assimilering til den japanske kultur påkrævet af koreanerne, der skulle følge japanske skikke og anvende japanske navne. Japan bidrog derudover til at udvikle det koreanske landbrug, industrien og minedrift, hvor overskuddet gik til Japan. Japan deltog som en af aksemagterne i 2. Verdenskrig, men ved slutningen af krigen lykkedes det Sovjetunionen at invadere det nordlige Korea, mens USA invaderede det sydlige Korea. Den midlertidige grænse mellem de to besættelsesområder lå på den 38. breddegrad.Bengtson, Arne. Nordkorea (3. udgave) (Lande i Lommeformat), Det Udenrigspolitiske Selskab 2007, s. 10. .
Nordkoreas grundlæggelse og Koreakrigen thumb|left|Et monument for Koreakrigen i Nordkorea
I slutningen af 1945 indvandrede mange politisk skolede etniske koreanere fra Sovjetunionen. Den 13. oktober 1945 grundlagdes i Seoul det koreanske kommunistiske parti og i december blev Kim Il-sung valgt som partiets formand. I 1947 oprettede kommunisterne, ledet af Kim Il-Sung, en stat i nord med støtte fra Sovjetunionen og Kina, mens Sydkorea dannede en midlertidig nationalforsamling, støttet af USA. FN opfordrede til forsoning og satte som mål at genforene Korea.
FN-overvågede valg lod sig kun gennemføre i Sydkorea, hvor de borgerlige partier vandt; tre måneder efter afholdt Nordkorea i august 1948 parlamentsvalg, og Kim Il-sung proklamerede oprettelsen af Den demokratiske folkerepublik Korea. Den 25. juni 1950 angreb og erobrede Nordkorea det meste af Sydkorea. En FN-styrke blev oprettet under amerikansk ledelse med deltagelse af 16 nationer, for at slå angrebet tilbage. Dette var starten på Koreakrigen.
De første måneder af krigen foregik langs grænsen mellem nord og syd, omkring den 38. breddegrad. FN-styrken generobrede i oktober 1950 Seoul og besatte Pyongyang. I 1951 gik en kinesisk hær, bestående af bevæbnede bønder, over grænsen og tvang FN-styrkerne tilbage. I januar 1951 havde Nordkorea generobret Seoul og store dele af Sydkorea. USA iværksatte en kraftig offensiv og pressede den nordkoreanske hær tilbage til den 38. breddegrad. I 1953 blev USA og Nordkorea enige om at danne en demilitariseret zone langs den 38. breddegrad som grænse mellem Nord- og Sydkorea. Der blev indgået våbenhvile, men eftersom der stadig ikke er underskrevet en fredsaftale, er Nord- og Sydkorea formelt set i krig med hinanden endnu.
Efter krigen I 1954-61 underskrev Nordkorea militære bistandsaftaler med Kina og Sovjetunionen. I 1972 blev der vedtaget en ny forfatning, der samtidig gjorde Kim Il-sung til præsident på livstid. 90% af industrien var nu i statens hænder og resten organiseret i kooperativer.
I 1970erne indførte Kim Il-sung en politisk doktrin kaldet juche. Juche går i hovedsagen ud på selvforsyning af varer og tjenester. I nutiden producerer Nordkorea 95% af eget forbrug og økonomisk blev landet helt afhængig af støtte fra Sovjetunionen. Da Sovjetunionen blev opløst i 1991, mistede Nordkorea denne økonomiske støtte, og økonomien gik i stå.
Den 8. juli 1994 døde Kim Il-sung, og sønnen Kim Jong-il overtog gradvis styringen af landet og blev udnævnt til statsoverhoved. I 2011 døde den 69/70-årige Kim Jong-il, hvorefter hans søn Kim Jong-un blev statsoverhoved. Han blev sidst i 2010 udnævnt til firestjernet general.
Mellem 1996 og 1999 blev Nordkorea ramt af hungersnød, og 6-700.000 mennesker døde. Nordkorea blev tvunget til at bede omverdenen om hjælp.
I 1990'erne ophørte Nordkorea med at betegne landet som kommunistisk, og alle billeder af Karl Marx blev fjernet.
21. århundrede thumb|Mansu-højdedraget i det centrale Pyongyang med statuerne af Kim Jong-il og hans forgænger Kim Il-sung. Statuerne er 22 meter høje og lavet i bronze. Det internationale miljø ændrede sig, da George W. Bush blev amerikansk præsident i 2001. Hans administration afviste Sydkoreas solskinspolitik og den aftalte ramme. Bush inkluderede Nordkorea i sin ondskabens akse State of the Union-tale i 2002. Den amerikanske regering behandlede derfor Nordkorea som en slyngelstat, mens Nordkorea fordoblede sine bestræbelser på at erhverve atomvåben. Den 9. oktober 2006 meddelte Nordkorea, at det havde udført sin første atomvåbentest.