Slaget ved Stones River eller Andet slag ved Murfreesboro blev udkæmpet mellem den 31. december 1862 og 2. januar 1863, i det mellemste Tennessee i det vestlige operationsområde under den amerikanske borgerkrig. Blandt de store slag under borgerkrigen var Stones River det hvor begge sider havde de højeste procentuelle tab. Selv om slaget i sig selv ikke havde nogen vinder betød Unionshærens afvisning af to konfødererede angreb og den efterfølgende konfødererede tilbagetrækning et løft for moralen i Nordstaterne, efter nederlaget i slaget ved Fredericksburg, og det fjernede Konføderationens håb om at få kontrol over det mellemste Tennessee.
Stones River kampagnen Efter at den konfødererede General Braxton Bragg's Army of Mississippi blev tvunget til at trække sig tilbage efter slaget ved Perryville den 8. oktober 1862, drog hæren til Harrodsburg, Kentucky, hvor generalmajor Kirby Smith's hær på 10.000 mand sluttede sig til ham den 10. oktober. Selv om Braggs styrke hermed var oppe på 38.000 trænede tropper gjorde han intet forsøg på at generobre initiativet. Generalmajor Don Carlos Buell, som havde vundet ved Perryville, var lige så passiv og afviste at angribe Bragg.
Frustreret trak Bragg sig tilbage gennem Cumberland Gap og passerede gennem Knoxville og Chattanooga, drejede mod nordvest og endte med at gøre holdt i Murfreesboro i Tennessee. Hans hær, som sammen med Smith's Army of Kentucky blev omdøbt til Army of Tennessee den 20. november, indtog en defensiv position nordvest for byen langs den vestlige gren af Stones River. Under et besøg af præsident Jefferson Davis den 16. december blev Bragg beordret til at sende generalmajor Carter L. Stevensons division til Mississippi for at hjælpe til i forsvaret af Vicksburg. Tabet af Stevensons 7.500 ville komme til at svie i det kommende slag. Bragg reorganiserede sin hær og Kirby Smith tog afsed til det østlige Tennessee. Bragg havde kommandoen over to korps som var under kommandoe af generalmajorerne William J. Hardee og Leonidas Polk samt en kavaleristyrke under brigadegeneral Joseph Wheeler. En betydelig del af kavaleristyrken og ekspertisen da både Nathan Bedford Forrest og John Hunt Morgan blev udskilt og sendt på strategiske raids udenfor det mellemste Tennessee. Bragg havde en yderligere vanskelighed at håndtere – noget der mindede om et oprør blandt hans øverste generaler, som anmodede Jefferson Davis om at udskifte ham med general Joseph E. Johnston, kommandøren over alle hære i det vestlige operationsområde. Davis afviste at afsætte hverken Bragg eller de oprørske generaler.
På Unionens side var præsident Abraham Lincoln blevet frustreret over Buells passivitet og udskiftede ham med generalmajor William S. Rosecrans, som for nylig havde sejret i slaget ved Iuka og Corinth. Rosecrans flyttede sit XIV Korps (som kort tid senere blev omdøbt til Army of the Cumberland) til Nashville og blev advaret fra Washington om at han også ville blive udskiftet, hvis han ikke gik til angreb på Bragg og besatte det østlige Tennessee. Rosecrans tog sig imidlertid god tid til at reorganisere og træne sine styrker (især hans kavaleri) og få forsyninger til sin hær. Han begyndte ikke sin march i forfølgelse af Bragg før den 26. december.
Mens Rosecrans forberedte sig Nashville beordrede Bragg oberst John Hunt Morgan til at rykke nordpå med sit kavaleri og operere langs Rosecrans' kommunikationslinjer for at forhindre ham i at fouragere efter forsyninger nord for Nashville. Slaget ved Hartsville, ved en korsvej på Cumberlandfloden ca. 65 km op ad floden fra Nashville (nord for Murfreesboro) var en hændelse på Morgans raid mod nord, inden Rosecrans satte gang i hovedstyrken af sit infanteri. Det relativt lille slag som fulgte efter Morgans overraskelsesangreb var et pinligt nederlag til Unionen, som resulterede i at han tog mange forsyninger og fanger. Unionen udsendte også et strategisk kavaleri raid. Den 26. december, da Rosecrans red fra Nashville, gennemførte en lille styrke under brigadegeneral Samuel P. Carter et raid i den øvre Tennessee Valley dal fra Manchester, Kentucky. Indtil den 5. januar ødelagde Carters mænd jernbanebroer og udkæmpede nogle få træfninger herunder en større en den 28. december ved Perkins's Mill. Men ingen af kavaleri raidene – hverken Unionens eller Sydstateres havde nogen væsentlig betydning for Stones River kampagnen.
Army of the Cumberland marchede sydøst på 2. Juledag i tre kolonner eller fløje mod Murfreesboro, og de blev effektiv generet af Wheelers konfødererede kavaleri på vejen. Selv om Rosecrans havde rapporteret at have 81.729 mand i Nashville var hans styrke på marchen kun omkring det halve, fordi han måtte beskytte sin base og forsyningslinjer mod det konfødererede kavaleri. Den venstre fløj under generalmajor Thomas L. Crittenden (14.500 mand) fulgte en rute som var parallel med Nashville and Chattanooga Railroad, passerede igennem La Vergne og syd for Smyrna. Den midterste fløj på 16.000 mand under general Alexander McD. McCook marcherede syd på langs landevejen Nolensville Turnpike til Nolensville og videre sydpå til Triune hvorefter de tog østpå til Murfreesboro. Højre fløj med 13.500 mænd under generalmajor George H. Thomas rykkede sydpå langs landevejene Wilson Turnpike og Franklin Turnpike, parallelt med Nashville and Decatur Railroad og østpå gennem Nolensville og land den samme rute som Crittenden brugte syd for Nashville and Chattanooga. Adskillelsen af fløjene var skabt for at kunne omgå Hardee at Triune, men da Unionshæren begyndte at rykke frem trak Bragg Hardee tilbage til Murfreesboro for at undgå en konfrontation.
Murfreesboro og planer for slaget thumb|Kalksten som rager frem i en cederskov i Stones River National Battlefield, 2005 Murfreesboro var en lille by i Stones River Valley. Det var statens tidligere hovedstad opkaldt efter en oberst i den amerikanske uafhængighedskrig, Hardy Murfree. Gennem hele krigen var det et område med stærke sympatier for syden og Bragg og hans mænd blev budt velkommen og underholdt i hele december. Byen lå i et rigt landbrugsområde, hvorfra Bragg planlagde at forsyne sin hær og det var en stilling som ville bruge til at spærre for et muligt Unions fremstød mod Chattanooga. General Hardee skrev efterfølgende: "Slagmarken gav ingen særlige forsvarsmæssige fordele". Alligevel var Bragg tøvende overfor at rykke længere mod syd, f.eks. til den lettere forsvarede Duck River Valley, eller længere mod nord til Stewart's Creek, hvor Rosecrans regnede med at Bragg ville forsvare sig. Følsom overfor de politiske krav om ikke at overlade områder i Tennessee til Unionen valgte han et relativt fladt område nordvest for den politisk indflydelsesrige by, som skrævede over Stones River. Dele af området, især nær skæringen mellem Nashville Pike og Nashville and Chattanooga Railroad var kendetegnet af små men tykke cederskove, der nogle steder var mere uigennemtrængelige for infanteri end the Wilderness i Virginia. Korte kalkstens klipper adskilt af smalle revner, som rækker af tænder vanskeliggjorde flytning af vogne og artilleri. Hardees korps blev oprindelig placeret i Triune, ca. 30 km mod vest, Polks korps på flodens vestlige bred og en division udskilt fra Hardee's korps under generalmajor John C. Breckinridge på de lave bjerge øst for floden. Ingen af disse tropper blev beordret til at bygge befæstninger.
Da Rosecrans ankom til Murfreesboro om aftenen den 29. december havde Army of Tennessee ligget i området i en måned. Da natten faldt på var to tredjedele af Rosecrans' hær på plads langs Nashville Turnpike og den efterfølgende dag var Rosecrans' hær på 45.000 mand mod Braggs 38.000. De to styrker var mere lige end tallene forråder. Bragg havde fordelen af de frigjorte men samarbejdene kavaleristyrker under Forrest og Morgen, som raidede langt bag Unionens linjer mens Wheelers kavaleri bremsede Unionens styrker med korte overfald. En del af Rosecrans modvilje mod at rykke fra Nashville skyldtes hans kavaleris beskedne erfaring sammenlignet med det konfødererede kavaleri. Den 29. december red Wheeler og 2.500 af han mænd hele vejen rundt om Unionshæren og ødelagde forsyningsvogne og erobrede reserve ammunition fra Rosecrans' træn. De erobrede fire vognkolonner og 1.000 mand.
Den 30. december rykkede Unionsstyrken ind på linje 3 km nordvest for Murfreesboro. De to hære lå på parallelle linjer ca. 6 km lange i retning fra sydvest mod nordøst. Braggs venstre flanke var svar i begyndelsen og Rosecrans kunne have angreber der da han ankom og drejet til venstre og direkte ind i byen Murfreesboro, men han kendte ikke den samlede placering af Braggs tropper på grund af den dygtige afskærmning, som det konfødererede kavaleri gennemførte. På en måde, som lignede det foregående års Første slag ved Bull Run planlagde begge kommandører det samme for den kommende dag: Omgå fjendens højre fløj, kom ind i hans bagområde og afskær ham fra hans base og sejren ville formentlig gå til den side som angreb først. Rosecrans beordrede sine mænd til at være klar til at angribe efter morgenmaden, men Bragg beordrede et angreb ved daggry.
thumb|right|300px|Bevægelser og positioner om natten mellem den 30. og 31. december.
Braggs styrker var opstillet med Polks korps på den vestlige side af floden, Hardee på den østlige. Han forventede at Rosecrans ville angribe den 30. december, men da dette angreb ikke kom var det hans plan at drive Hardees korps og kavaleriet under brigadegeneral John A. Wharton dybt ind i Unionens bagland. Han begyndte at flytte hovedparten af Hardees Korps over floden til hans venstre flanke som forberedelse til den kommande morgens angreb. Dette efterlod Breckinridges division i reserve på østsiden af floden på det høje terræn.
Rosecrans planlagde at få Crittendon til at krydse floden og angribe højderne øst for floden, som ville give udmærkede artilleristillinger hvorfra man kunne beskyde hele den konfødererede linje. Crittenden – som stod overfor Breckinridge på Unionens venstre fløj undlod at meddele McCook (på Unionens højre fløj) om disse troppebevægelser. McCook, som forventede at næste dag ville begynde med et større angreb fra Crittenden plantede en række lejrbål i hans område, i håb om at vildlede de konfødererede om hans styrke på denne flanke og dække over det faktum at hans flanke ikke var forankret i en forhindring (den nærliggende Overall Creek). Thomas i centrum blev beordret til at udføre et begrænset angreb som centrum i Crittendens hjul.
De to hære havde lejre knap 700 meter fra hinanden og deres orkestre indledte et musikalsk slag, som blev en ufarlig forsmag på den næste dags bevigenheder. Nordstatshærens musikere spillede Yankee Doodle og Hail, Columbia og det blev besvaret med Dixie og The Bonnie Blue Flag. Til sidst begyndte et af orkestrene at spille Home Sweet Home og det andet fulgte efter. Tusinder af soldater fra Nord og Syd sang den sentimentale sang sammen hen over fronten.
31. december thumb|right|300px|31. december, kl. 8.00