Foreningen Norden eller Foreningen NORDEN arbejder for øget samarbejde i Norden, bl.a. ved at sætte fokus på de nordiske sprog, kultur, historie og samfundsliv i de nordiske lande. Foreningen Norden samarbejder med tilsvarende foreninger i de øvrige nordiske lande og selvstyrende områder. Foreningen er politisk uafhængig. Formen for Norden-foreningernes samarbejde er fastlagt i vedtægterne for Foreningerne Nordens Forbund (FNF), hvor de enkelte foreninger samarbejder igennem. Foreningerne har et samlet medlemstal på cirka 45.000.Foreningen Norden, Danmark: FNF (Foreningerne Nordens Forbund) . Hentet 12. januar 2016 Foreningen i Sverige er den største med ca. 10.000 medlemmer, Åland den mindste med 328. Foreningen Norden findes i Danmark (inklusive Sydslesvig), Sverige, Norge, Finland, Island, Åland, Grønland og Færøerne. Foreningen Norden i Danmark har 9.700 medlemmer i mere end 80 lokalafdelinger. Medlemsbladet Norden Nu udkommer fire gange om året.Foreningen Norden, Danmark: Magasinet NORDEN Nu .
Medlemmer Land/Region GrundlæggelsesårLokal navn MedlemmerLokale afdelingerReferencer Danmark1919Foreningen Norden9.70080 NorgeForeningen Norden4.50070 SverigeFöreningen Norden10.000100 Island1922Norræna félagið30 Finland1924Pohjola – Norden8.000100 Færøerne1951Norrønafelagið Åland1979Föreningen Norden300 Grønland1991 (nedlagt)Peqatigiiffik Nunat Avannarliit Grønland2021Nunat AvannarlermioqatigiitGør maj Sund - Løb med skoleelever
Baggrund Foreningen blev oprettet efter første verdenskrig (1914-1918) i alle nordiske lande, men ideen om et skandinavisk og nordiske samarbejde går længere tilbage. Den nordiske samarbejdsproces har foregået siden de første nordiske statsdannelser begyndte i 700-tallet, og kulminerede med Dronning Margrethe og Kalmarunionen (1397-1523), da hele Norden blev samlet til et rige.
På trods af, at forholdet mellem de nordiske stater til tider har været præget af splid og uenighed, har den nordiske identitet bestået. Sproget og kulturen blandt de nordiske lande minder om hinanden, og har derfor frem til i dag udgjort grundvoldene i den nordiske identitet, og der har været flere forsøg på at give denne identitet en politisk ramme. Den politiske støtte til skandinavismen faldt efter den dansk-tyske krig i 1864. Den svenske og norske regering havde lovet, at opfylde deres militære bistand, men undlod at opfylde denne på trods af både international solidaritet og erklæret kongelig støtte fra Karl IV. Til trods for dette havde Skandinavismen stadig støtter og en lang række skandinaviske foreninger opretholdt og forlængede kontrakter.
Forholdet mellem de skandinaviske lande blev gradvist forbedret frem mod århundredeskiftet. Den skandinaviske møntunion (1873-1924) og den fredelige unionsopløsning mellem Norge og Sverige i 1905 demonstrerede både den politiske vilje og det folkelige ønske om at opretholde det gode forhold mellem de skandinaviske lande. Første verdenskrig styrkede behovet og støtten for det nordiske samarbejde. Selvom at de nordiske lande havde forholdt sig neutrale under krigen, så havde dens økonomiske konsekvenser været store. På denne baggrund blev Foreningen Norden oprettet i 1919.
Stiftelsen og foreningens virke Foreningen blev grundlagt for at styrke de økonomiske bånd, men i ligeså høj grad for at styrke den fælles nordiske kultur, samfund og historiske baggrund. Foreningen har siden grundlæggelsen formidlet kendskabet til den nordiske kultur, sprog og samfundet, og været en drivkraft for de fredelige forhold mellem de nordiske lande. Foreningen har ligeledes været involveret i politiske sager som Svalbard-spørgsmålet i 1919-1920, Grønlandssagen mellem Danmark og Norge, Finlandshjælpen under vinterkrigen i 1939-1940 og i diskussionen omkring et fælles nordisk arbejdsmarked og NORDØK i efterkrigstiden. Foreningen samarbejder ofte med nordiske regeringer, Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd samt ikke-statslige organisationer og den private sektor.
Nogle eksempler på foreningens virke inkludere: Formidling af sommerjobs, boliger, kulturaktiviteter til nordisk ungdom gennem Nordjobb-programmet, organisering af seminarer og debatter rund i landet for at sprede kendskab og interesse om Norden og nordiske temaer. Et andet arrangement er den årlige uddeling af Nordens Sprogpris. Prisen blev etableret i 2010.
Foreningen Norden står også bag Norden i Skolen, en platform med undervisningsmateriale på alle nordiske sprog målrettet lærer i nordiske grundskoler og gymnasier.
Foreningen har to gange været indstillet til Nobels fredspris (i 1933 og 1934), dog uden at modtage den.
Foreningen Norden har en ungdomsafdeling, Foreningen Nordens Ungdom. Foreningen Nordens Ungdom tæller fem lokalafdelinger og har knap 450 medlemmer i hele landetOm FNU . Hentet 12. januar 2016..
Foreningens formænd Listen viser foreningens landsformænd siden 1919.
Årstal Navn1919-1920Frederik de Jonquières, overpræsident1920-1939Michael Koefoed, generaldirektør1939-1960C.V. Bramsnæs, fhv. nationalbankdirektør1960-1964Olaf Hedegaard, bankdirektør1964-1971Erik Eriksen, fhv. statsminister1971-1973Svend Aage Lund, chefredaktør1973-1975Svend Horn, fhv. trafikminister1975-1982Erik Andersen, direktør1982-1984Asger Baunsbak-Jensen, sognepræst, fhv. partiformand1984-1999Dorte Bennedsen, fhv. minister, folketingsmedlem1999-2000Hans Engell, fhv. minister, folketingsmedlem2000-2003Knud Enggaard, fhv. minister, folketingsmedlem2003-2008Frode Sørensen, fhv. minister, folketingsmedlem2008-2013Arne Nielsen, chefkonsulent2013-2015Karen Ellemann, fhv. minister, folketingsmedlem2015-2019Mogens Jensen, fhv. minister, folketingsmedlem2019-2021Marion Pedersen, fhv. folketingsmedlem2021-Lars Barfoed, fhv. minister
Noter
Eksterne links Foreningen NORDENs hjemmeside Foreningen NORDEN på YouTube Foreningerne Nordens Forbunds hjemmeside Nordjobbs hjemmeside
Kategori:Nordiske organisationer Kategori:Etableret i 1919 Kategori:Oplysningsforbund