Have-Champignon (Agaricus bisporus) er en almindelig svamp, der ofte benyttes som tilbehør i forarbejdede madvarer eller i salater. Den vokser vildt i Danmark, og er derudover langt den mest forhandlede dyrkede champignon. I handel og opskrifter kaldes de som oftest blot "champignoner", eventuelt "hvide" eller "brune" - der er tale om varianter af samme art. Portobello-svampe er ligeledes samme art, blot i et senere stadie.
Tilberedning Champignoner bliver mindre, når de steges, da de har et stort vandindhold. Det er udbredt at tilberede svampene i retter, stegt i smør serveret til pålæg og i særdeleshed leverpostej eller ved kogning med mælkeprodukter til sovse, med enkelte krydderier.
Mulig toksikologi Champignoner indeholder derivater af phenylhydrazin, der mistænkes for at være kræftfremkaldende.SØNDAG: Derfor skal du passe på med at spise champignon De indeholder dog ikke meget af stoffet, og stoffet svinder ind i mængde under tilberedning. Derfor anbefaler fødevarestyrrelsen at man ikke spiser rå champignon i større mængder, og vurderer at den gennemsnitlige danskers årlige brug på 2 kg årligt (2004) som moderat, men mængder højere end dette muligvis kan være skadelig, hvis phenylhydrazin viser sig at være kræftfremkaldende. Kræftens bekæmpelse beskriver stoffet som direkte kræftfremkaldende,Medicinske svampe - Kræftens Bekæmpelse men der syntes ikke at findes definitive studier, der kan be- eller afkræfte mistanken pr. 2021 eller i hvilket mængde stoffet måtte vise sig problematisk.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Spiselige svampe Kategori:Champignon-familien Kategori:Svampe i Danmark