thumb|Sandbjerg Gods på Sundeved, grevskabets hovedsæde. Grevskabet Reventlow var et slesvigsk (sønderjysk) grevskab, der blev erigeret den 3. oktober 1685 for Conrad Reventlow af blandt andet hovedgårdene Sandbjerg, Ballegård og Bøgskov. Det var det sidste grevskab, der blev oprettet under Christian 5.s regeringstid, og samtidig Danmarks mindste grevskab. Det opfyldte ikke det almindelige minimumskrav til godsstørrelsen og omfattede kun jord nok til et stamhus.
Conrad Reventlow (1644–1708), der var amtmand i Haderslev og landråd i Slesvig og Holsten og senere blev storkansler, hørte til Christian 5.s favoritter. Allerede i 1673 var han blevet ophøjet til greve af Reventlow ved et erektionspatent, egenhændigt underskrevet af kongen og forsynet med Reventlows nye grevelige våben. Grevetitlen indebar imidlertid endnu ikke oprettelsen af et grevskab; dette skete først i 1685 i forbindelse med købet af Sandbjerg på Sundeved. Grevskabet blev erhvervet gennem køb og arv, havde Sandbjerg som hovedsæde og Ballegård som en af sine øvrige hovedgårde. Oprettelsen af et grevskab på et så beskedent jordareal er blevet fremhævet som et udtryk for den vægt, Christian 5. lagde på, at personer i hans nærmeste kreds besad adelige titler.
Efter freden i 1864 lå det lille grevskab, sammen med Grevskabet Schackenborg og fideikommisgodset Gram, syd for Danmarks nye grænse og blev dermed en del af Preussen. Grevskabet befandt sig således hovedsageligt uden for rigets grænser fra 1864 til Genforeningen i 1920, hvor forholdene ændredes.
Grevskabet bestod i 239 år og blev lensafløst den 10. september 1924. Besidderen ved lensafløsningen var hofjægermester og kammerherre lensgreve Christian Einar Reventlow (1864–1929), der tillige besad Grevskabet Christianssæde og Baroniet Brahetrolleborg. Grevskabets nettoværdi blev anslået til 240.000 kr.; heraf udgjorde den tvungne statsafgift til jordfonden 60.000 kr., 71.000 kr. blev henlagt til successorfonden, og knap 110.000 kr. tilfaldt besidderen. Efter lensafløsningen fik godset navnet Sandbjerg.
Lenet var blevet arvet sammen med Grevskabet Christianssæde, men efter lensafløsningen fik enken efter den sidste lensbesidder ved en højesteretsdom i 1933 livsvarig nydelsesret til successorfonden for Grevskabet Christianssæde. Dermed blev arvegangen for de to successorfondsformuer adskilt.
Referencer
Litteratur
Reventlow Kategori:Etableret i 1685 Kategori:Ophørt i 1924 Kategori:Sønderjyllands historie (på tværs af landegrænser) Kategori:Slægten Reventlow