thumb|Nysted apotek i Adelgade 13. thumb|Mindeplade på Adelgade 96 Nysted apotek optræder første gang på skrift i forbindelse med en retssag om et giftmord i 1755. Her fremkom under sagen en oplysning om en i Nysted praktiserende apoteker. Ligeledes er det muligt, at der i årene omkring 1787-1801 har været et apotek drevet af Johan Morten Henrichsen i Adelgade 28. Det fremgår af folketællingerne fra disse år. Han nævnes dog i grev Rabens samtidige dagbog også som læge. Selv om medicinalordningen i 1672 slog fast, at apotekerne havde eneret til at tilberede og forhandle lægemidler, og det samtidig blev sagt utvetydigt, at ingen måtte drive apotek uden at have kongelig bevilling til det, var der altså tilsyneladende alligevel apotekere uden bevilling i Nysted.

Både i 1813 og i 1815 blev der uden held ansøgt om ret til at drive apotek i Nysted, men d. 27 februar. 1827 fik cand. pharm. Salomon Trier en kongelig apoteksbevilling og indrettede sig derpå i Adelgade 96. Siden har der været apotek i byen på 5 forskellige adresser i Adelgade.

Apotekere gennem tiden De forskellige apotekere, der praktiserede i byen, tilhørte de øvre lag i byen, og mange af dem satte på hver deres måde præg på byen eller tiden. Salomon Trier grundlagde og udgav efter sin afrejse fra Nysted Danmarks første fagtidsskrift for farmakologi Archiv for Pharmaci og technisk Chemi. Endvidere indtog han flere officielle poster, var medstifter af og i mange år formand for Danmarks Apotekerforening og modtog både danske og udenlandske hædersbevisninger.

Ingwer Boysens søn, Johannes Hack Hermann Boysen, der var født i Nysted, efterlod sin formue til en fond (den Kampmann-Boysenske), der 1929 finansierede opførelsen af et tuberkulosesanatorium, Kysten. Indtægterne ved det senere salg af sanatoriet blev i 1978 brugt til at opføre et svømmebasin ved Kettinge Sportscenter.

Frode Camillus Pontoppidan indtog flere poster i det lokale samfund, bl.a. som medlem af byrådet og blev i en tidsskriftartikel betegnet som ”en stræbsom og omhyggelig apoteker…..og viste derhos megen velgørenhed”. Georg Lütken, der var læge i Nysted 1866-1879, skrev en længere beretning om sine oplevelser i Nysted-tiden, og han beskriver modsat Pontoppidan som en original, der var komplet uduelig som apoteker.

Anton Martin Julius Ditlev Andersen, som senere skiftede navn til Vide, blev i 1892 anklaget for bedrageri og forfalskning af recepter og i 1894 ved retten i Nysted idømt 1 måneds simpelt fængsel. Nandrup-Hansen var derimod medlem af og siden formand for den lokale apotekerforening og indtog også andre tillidsposter. Hans efterfølger Thomas Møller var fra 1946 medlem af byrådet for Liste F (Kommunale Vælgerforening).

Også Aage Beck bedrev svindel med recepter for et beløb på 435.000 kr., som han måtte tilbagebetale til Storstrøms Amt. Derudover blev han idømt otte måneders fængsel.

Apotekere Adresse Apoteker ÅrstalAdelgade 28Johan Morten Henrichsenfør 1787 - efter 1801Adelgade 96Salomon Meyer Trier 1827-1830Peter Ingwer Boysen1830-1834 Adelgade 28Peter Ingwer Boysen1834-1837 Herman Emil Scheel1837-1838 Peter Frederik Bagge1838-1843Adam Mølmark1843-1847 Frode Camillus Pontoppidan1847-1871 Ines Pontoppidan (bestyrere: Frederik Ernst Meyer og Hartmann Westphal) 1871-1876 Julius Pontoppidan1876-1879Lorenz Levin Mørk-Hansen1879-1883 Anton Martin Julius Ditlev Vide (=Andersen)1883-1893 Niels Aabling Thomsen1893-1910 Jens Christian Thorvald Them1910-1912 Ove Christian Frederik Nandrup Hansen1912-1941 Thomas Jensen Møller1941-1942 Adelgade 24Thomas Jensen Møller1942-1949 Henriette Birgitte Jensen1949-1961 Adelgade 56 (Villa Marina)Aage Jensen Beck1961-1977 Inger Mark (bestyrer)1977-1978 Aase Galster (bestyrer)1978-1980 Adelgade 13Jens-Lauge Bolund Jensen1981-1985 Lone Margrethe Hilden1985-2013

I 2013 ophørte Nysted apotek som selvstændig virksomhed, men drives videre i samdrift med Nykøbing Falsters Løve-apotek.

Eksterne henvisninger

Nystedkrøniken Materiale fra Nysteds lokalhistoriske arkiv Katalog fra udstilling på Nysted bibliotek 1.-19. september 2008

Kategori:Apoteker i Danmark Apotek