Business Danmark er en dansk fagforening og a-kasse, der primært organiserer medarbejdere og ledere indenfor salg og marketing. Foreningen står udenfor hovedorganisationer og regnes normalt til de såkaldte gule fagforeninger.Gule fagforeninger anker sjældent medlemmers skadesager. Artikel på business.dk 7. oktober 2013. Hentet 11. november 2014.Fagforeninger bløder medlemmer. Artikel på tv2.dk 22. februar 2021. Foreningen forhandler således ikke overenskomster, men tilbyder medlemmerne hjælp til selv at forhandle deres egne individuelle lønaftaler. Derudover tilbyder foreningen bl.a. medlemmerne juridisk rådgivning, coaching, netværk, uddannelse og a-kasse.

Foreningen blev grundlagt i 1949 som Danmarks Aktive Handelsrejsende (DAH). Den forening byggede videre på Fællesrepræsentationen for Danske Handelsrejsende, der blev stiftet i 1901. Fællesrepræsentationen var en sammenslutning af en række lokale foreninger for handelsrejsende, men først med DAH fik de handelsrejsende en egentlig fagforening. I 1996 ændredes navnet til Danske Sælgere, og i 2006 fik fagforeningen det nuværende navn. Samtidig med navneskiftet begyndte fagforeningen at optage marketingansatte som medlemmer.

Business Danmark har ifølge sin egen hjemmeside godt 30.000 medlemmer (2014).Historie. Fra foreningens hjemmeside. Hentet 11. november 2014. Ifølge Danmarks Statistik har foreningen 21.376 arbejdsmarkedstilknyttede medlemmer i 2014.Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel LONMED: Antal medlemmer efter medlemsorganisationer og køn. Hentet 16. oktober 2014.

Business Danmark udgiver via sin hjemmeside online-magasinet InBusiness.

Formænd for Danmarks Aktive Handelsrejsende, Danske Sælgere og Business DanmarkBusiness Danmark | Business Danmark

1949-51 Harry Westen Jensen 1951-57 Aage Grønvold 1957-64 Knud Petersen 1964-72 Aage Grønvold 1972-77 Knud-Peter Petersen 1977-83 Johs. V. Petersen 1983-87 Poul Baunbæk 1987-95 Svend Christiansen 1995-99 Finn Hartung 1999- Jens Neustrup Simonsen

Kilder

Eksterne henvisninger Business Danmarks hjemmeside

Kategori:Fagforbund uden hovedorganisation Kategori:Etableret i 1949