thumb|Danmarks OL-hold i London 1908 Ludwig Drescher (født 21. juli 1881 i Sønderborg (daværende Tyskland), død 14 juli 1917 i København) var en dansk fodboldspiller (målmand). Han spillede fire kampe for Danmarks fodboldlandshold, og var med til at vinde en sølvmedalje under de olympiske lege i 1908. Han spillede hele sin seniorkarriere hos Kjøbenhavns Boldklub (KB), med hvem han i 1913 vandt det danske fodboldmesterskab.

Drescher var født i Sønderborg, som dengang hørte under det tyske kejserrige, men som syv-årig flyttede han og familien til Danmark. Han voksede op på Frederiksberg, hvor familien boede fra 1890, efter at faderen Frederik Drescher havde slået sig ned i kommunen efter at have forladt Sønderborg.Folketælling 1890, Rigsarkivet. Hentet 24. maj 2026 — husstand opført med Frederik Drescher som husfader og Ludwig Drescher, 8 år, som barn.

Han deltog trods at han stadig var tysk statsborger i Danmarks første officielle landskamp ved OL 1908 i London. Han spillede alle tre kampe i den olympiske fodboldturnering i 1908, hvor Danmark vandt sølvmedaljer. Han spillede sin fjerde og sidste landskamp i maj 1910 hvor Danmark spillede sin første landskamp på hjemmebane. Kampen blev afviklet på Frederiksberg nærmere betegnet på Sankt Markus Allé dér hvor Forum ligger i dag. Modstanderen var England, og danskerne vandt med 2-1.

Han havde været aktuel i OL-sammenhæng allerede ved de olympiske mellemlege 1906, men han havde sammen med brødrene Kristian og Einar Middelboe karantæne, efter at Drescher havde meldt afbud til nogle internationale kampe i protest mod udtagelserne. DBU idømte alle tre et års karantæne. I protest mod afgørelsen stillede KB ikke op for DBU 1905/06.

Drescher blev dansk statsborger 26. februar 1910. Han havde da boet i Danmark siden 1888.

Drescher blev dog atter udtaget til det danske fodboldlandshold, der deltog ved OL 1912 i Stockholm, men da Sophus Hansen havde overtaget rollen som førstemålmand, kom han ikke på banen og spillede og modtog derfor efter datidens regler ikke nogen medalje, selvom Danmark også i 1912 vandt sølvmedaljer i den olympiske fodboldturnering.

Ludwig Drescher som i det civile var maskinkonduktør og senere fabrikant døde af lungebetændelse sommeren 1917 i en alder af kun 36 år.

Referencer

Eksterne links

Database Olympics profil B93s spillerprofiler

Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Kjøbenhavns Boldklub Kategori:Personer fra Sønderborg Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Danmark Kategori:Olympiske fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere ved sommer-OL 1908 Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 1908 Kategori:Fodboldspillere ved sommer-OL 1912 Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 1912