Helge Rørtoft-Madsen (født 1944) er en dansk gymnasielærer, præst, forfatter, foredragsholder og debattør.

Madsen har været gymnasielærer ved Struer Statsgymnasium og sognepræst i det daværende Tolstrup-Stenum Pastorat vest for Brønderslev, samt i Boholte Sogn i Køge.

Forfatter, debattør og foredragsholder Som den første i Danmark gjorde Helge Rørtoft-Madsen i 1998 med bogen Hånden i hvepsereden opmærksom på EU's kirke- og religionspolitiske bestræbelser på at integrere kirkerne og de religiøse trossamfund i forhold til EU's traktatgrundlag og politiske virke. Den første bog blev fulgt op af yderligere to bøger, samt bog- og tidsskriftartikler til opfølgende belysning af den kirke- og religionspolitiske intregrationsproces frem til og med Lissabontraktaten. I forlængelse af bogudgivelserne blev han kendt som EU-kritisk debattør i nogle landsdækkende aviser især om emnet kirken-i-EU.

I 2006 udgav han sammen med Knud Munck en antologi om Ebbe Kløvedal Reichs virke og forfatterskab.

Som foredragsholder har Helge Rørtoft-Madsen holdt kirkelige, folkelige og litterære foredrag især om N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard, Fjodor Dostojevskij, Niels Larsen Stevns, Suzanne Brøgger, Ebbe Kløvedal Reich, samt sine egne bøgers emner om kirken-i-EU.

Politisk aktivitet Helge Rørtoft-Madsen har været aktivt medlem af JuniBevægelsen, samt siddet i koordinationsudvalget til Borgerinitiativet Ja til Europa, Nej til EU, og opstillede i 2008 som kandidat til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Han er en af initiativtagerne til, samt koordinator for sagsøgerne i retssagen mod Regeringen Anders Fogh Rasmussen III for brud på Grundloven ved at tiltræde Lissabontraktaten uden folkeafstemning. Endelig er han medlem af Folkeafstemningskomite2010s styrelse.

Bibliografi Selv har Rørtoft-Madsen skrevet tre bøger, og har dels som redaktør og dels som medforfatter, bidraget til yderligere fem udgivelser. Hvis ikke andet er angivet, er værket udgivet på forlaget Vindrose. Hånden i hvepsereden – Kirke og religion i EU!? (1998) Euro-sjælen. Kirken mellem folkestyre og unionsstyre (1999) Ved Korsvejen – Det kirkelige JA eller NEJ til EU-forfatningen (2005)

Amsterdam-traktaten – ja eller nej, EUs retspolitik (sammen med Michael Esmann, 1998) Amsterdam-traktaten – ja eller nej, EUs udenrigspolitik (sammen med Michael Esmann ,1998) Kampen om EUropas sjæl (red. sammen med Henrik Gade Jensen, 2000) Kirkerne i EUropa – skal de integreres? (red. sammen med Jesper Høgenhaven, 2001) Kampen mod svampen: facetter af Ebbe Kløvedal Reich (red. sammen med Knud Munck). Politisk Revy (København 2006)

Eksterne henvisninger Profil hos Folkebevægelsen mod EU

Kategori:Politikere fra Folkebevægelsen mod EU Kategori:Folkebevægelsens kandidater til EU-parlamentet 2014 Kategori:Essayister fra Danmark Kategori:Debattører fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Politikere fra JuniBevægelsen Kategori:Gymnasielærere fra Danmark