Blokhus er en lille turist- og badeby i Vendsyssel med , beliggende i Hune Sogn ved Skagerrak. Byen ligger i Jammerbugt Kommune og hører til Region Nordjylland. Oprindeligt havde Blokhus karakter af at være ladeplads før turismen kom til stedet.
Historie thumb|Restaurantgaden i Blokhus thumb|Strandvejen i Blokhus thumb|Stranden ved Blokhus thumb|Blokhus Strand 2014 thumb|Torvet i Blokhus 2014 thumb|Shoppingcenter i Blokhus Blokhus var i 1600-tallet og frem til 1800-tallet et søfartssamfund, der helt eller delvist ernærede sig ved skibsfart med Norge. Skudehandelens oprindelse fortaber sig i historien, men ved Plakat af 4 Sept. 1680 gav man beboerne i Klitmøller, Blokhus og ved Tornby Strand tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast derfra mod at erlægge told Klitgaard, s. 384. I 1682 talte bebyggelsen Blokhus 15 huse med jord, det dyrkede areal udgjorde blot 7,7 Tdr. Ld., skyldsat til 0,82 Tdr.Hrtk. Pedersen, s. 326
I 1700-tallet forekom flere tingsvidner om Blokhus deltagelse i den norske skudehandel Klitgaard, s. 391.
Omkring 1859 beskrives Blokhus således: "Blokhuus med Gjæstgiveri, Herredsfogedbolig, Sæde for Forligelsescommissionen og Thingsted for Hvetbo Herreds Jurisdiction, Bolig for Toldcontrolleur, Bageri, Befordringsstation, Redningsstation, Vindmølle", og det oplyses yderligere, at der fra Blokhus drives "Skibsfart paa Norge, Kjøbmandshandel og adskillig Kjøbstednæring. Her afholdes et Foraarsmarked med Heste, Kreaturer, Avlsredskaber og Trævare". Trap: Danmark, 1 udgave, s. 83f
Blokhus havde i 1801 115 indbyggere, i 1840 137 indbyggere, i 1860 142 indbyggere, i 1870 149 indbyggere, i 1880 151 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 84
Tidligere lå Blokhus i Hvetbo herred, indtil 1970 Hjørring amt, 1970-2006 Nordjyllands amt.
Blokhus i dag I dag er Blokhus en populær ferieby, som hvert år bringer omkring 1 million gæster til områdetFerie i Jammerbugten 2012. Et af trækplastrene er Blokhus Strand, som er en badestrand med fint lyst sand, der grænser op til et klitområde. Hvert år mellem 1.maj og 30. september stilles de 47 karakteristiske hvide strandhuse op på stranden, som kan tilgås med bil. Blokhus Strand har fået EU's kvalitetsstempel, det Blå Flag, og i sommersæsonen er der en livredder på stranden. I 2011 blev der opført et nyt strandcenter på Blokhus Strand med toiletfaciliteter, iskiosk og café. Ved strandcenteret affyrer Blokhus Kanonlaug deres kanon hver aften i sommersæsonen. I 2012 år blev det tidligere bowlingcenter på torvet i Blokhus ombygget til shoppingcenteret, Blokhuset. Der er desuden blevet bygget en stor udendørs scene på torvet i Blokhus, som har dannet rammen om tilbagevendende koncerter i sommerhalvåret. Scenen er blevet ombygget og flyttet til den ene ende af torvet i 2013.
Ved Blokhus by ligger den 642 ha store Blokhus Klitplantage, som forvaltes af Naturstyrelsen Vendsyssel.Naturstyrelsen, Blokhus Klitplantage I plantagen mellem Blokhus og Hune ligger Gateway Blokhus, hvor der blandt andet er en naturlegeplads, et picnicområde og en naturbageovn til fri afbenyttelse. Derudover er der fra Gateway Blokhus også adgang til en mountainbikerute og en række vandrestier. I klitplantagens nordlige del er der en hundeskov, hvor hunde må færdes uden snor.Velkommen til Gateway Blokhus (pdf) Blokhus og det omkringliggende område rummer desuden en række andre attraktioner som Fårup Sommerland, Kulturhuset Blokhus, Anne Justs Have og Redningsstation Blokhus.
Noter
Litteratur Viggo Hansen: "Landskab og bebyggelse i Vendsyssel. Studier over landbebyggelsens udvikling indtil slutningen af 1600-tallet" (Kulturgeografiske Skrifter, Bind 7, København 1964), C. Klitgaard: "Den nordjyske Skudehandel" (Historie, Bind 5, række 1, 1932, s. 383-392), Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (Kjøbenhavn 1927, reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark ved J.P.Trap. Speciel Deel, Andet Bind (Kjøbenhavn 1859), Harald Klitgaard og Henrik Fog, Blokhus - Fra istid til ispind, Forlaget Blokhus, 2011
Eksterne links VisitJammerbugtens officielle turisthjemmeside
Se også
Ladeplads
Kategori:Ladepladser i Danmark Kategori:Byer i Jammerbugt Kommune Kategori:Havnebyer i Danmark