right|250px|thumb|Indsættelsesdag i 2005 på den vestlige trappe af U.S. Capitol. Indsættelsen af USA's præsident sker ved påbegyndelsen af en ny periode for en amerikansk præsident. USA's forfatning fastslår, at præsidenten skal aflægge følgende ed eller bekræftelse, før han eller hun kan overtage embedet:
Traditionelt sker edsaflæggelsen ved middagstid på indsættelsesdagen (Inauguration Day) ved United States Capitol i Washington DC, og eden aflægges normalt over for USA's højesteretspræsident.
Indsættelsesceremonier Den første amerikanske præsident, George Washington, blev indsat 30. april 1789 i New York. Inauguration Day blev oprindelig valgt til at være 4. marts, hvilket gav valgmændene fra hver stat næsten fire måneder efter Election Day til at stemme på en præsident. I 1801 blev Thomas Jefferson som den første taget i ed som præsident i Washington DC, der ikke blev officiel hovedstad i USA før det år. I 1933 blev indsættelsesdagen ved ratifikationen af den 20. tilføjelse til forfatningen ændret fra 4. marts til middag den 20. januar, hvilket første gang fik virkning fra Franklin D. Roosevelts anden periode i 1937.
thumb|left|250px|Indsættelsesparaden på Pennsylvania Avenue passerer den præsidentielle tribune foran Det Hvide Hus. Siden 1901 har alle indsættelsesceremonier ved United States Capitol været organiseret af Joint Congressional Committee on Inaugural Ceremonies.Joint Congressional Committee on Inaugural Ceremonies – Officiel hjemmeside. USA's forsvar har deltaget i Inauguration Day-ceremonierne siden George Washington, da præsidenten er øverstkommanderende for forsvaret.
Embedseden forvaltes traditionelt på trapperne til United States Capitol i Washington DC. Den tiltrædende vicepræsident aflægger embedseden ved samme ceremoni som den tiltrædende præsident. Denne tradition begyndte i 1937. Før da blev vicepræsidentens ed aflagt i senatet. Den tiltrædende vicepræsidents ed har følgende ordlyd:
Denne ed efterfølges af fire ruffles and flourishes og "Hail, Columbia".
Ved middagstid overtager den tiltrædende præsident officielt præsidentembedet. Omkring dette tidspunkt aflægger han embedseden, traditionelt forvaltet af højesteretspræsidenten, efter den skabelon, som er givet i artikel II, sektion 1 i USA's forfatning:
Ifølge traditionen tilføjede George Washington i den første indsættelsesed orderne "so help me God" ("så hjælpe mig Gud"), da han fremsagde eden, men der er dog ingen samtidige kilder til dette. Ordene er senere blevet gentaget af mange præsidenter (og vicepræsidenter, når de har aflagt deres ed), og i hvert fald af alle siden Franklin D Roosevelt. Dog valgte Theodore Roosevelt at afslutte sin ed med frasen "And thus I swear" ("Og således sværger jeg"). Kun Franklin Pierce valgte at bekræfte i stedet for at sværge. Det hævdes ofte, at Herbert Hoover også bekræftede, eftersom han var kvæker, men historier i aviserne op til hans indsættelse angiver hans hensigt om at sværge frem for at bekræfte.
Umiddelbart efter eden spiller orkesteret fire ruffles and flourishes og "Hail to the Chief", efterfulgt af en 21-skuds kanonsalut fra haubitser fra det præsidentielle salut batteri, 3. infanteriregiment. Præsidenten holder derefter en indsættelsestale, hvori han gør rede for den nye regerings politiske linje. Skulle 20. januar falde på en søndag, aflægger præsidenten normalt eden ved en privat ceremoni på selve dagen, efterfulgt af en offentlig ceremoni den følgende dag.
thumb|right|Demonstranter ved Inauguration Day 2005 Siden 1953 har præsidenten og vicepræsidenten været æresgæster ved en frokost holdt af USAs Kongres umiddelbart efter indsættelsesceremonien. Bortset fra ved State of the Union talen, Rødmesse og statsbegravelser, er dette det eneste tidspunkt hvor præsidenten, vicepræsidenten og begge kongressens kamre er forsamlet på samme sted.
Siden Thomas Jeffersons anden indsættelse den 4. marts 1805 har det været tradition, at præsidenten deltager i en parade ad Pennsylvania Avenue fra Capitol til Det Hvide Hus. Den eneste præsident, der ikke har deltaget i en sådan parade var Ronald Reagan. Han gik i parade ad Pennsylvania Avenue ved sin første indsættelse i 1981, midt i festlighederne over hele landet efter nyhederne om, at de 52 amerikanske gidsler i Iran efter 444 dage var blevet frigivet. Reagan paraderede ikke i 1985 på grund af meget lave temperaturer og stærk blæst. I 1977 indledte Jimmy Carter en ny tradition ved at gå fra Capitol til Det Hvide Hus, men senere præsidenter har dog af sikkerhedsmæssige grunde kun gået en lille del af ruten.
Indsættelsesfestlighederne varer normalt ti dage, fra fem dage før indsættelsen til fem dage efter. Dog blev festlighederne i 1973 ved Richard Nixons anden indsættelse begrænset af forhenværende præsident Lyndon Johnsons død to dage efter indsættelsen. Festlighederne stoppede, da man i Washington DC begyndte forberedelserne til Johnsons statsbegravelse. På grund af konstruktionsarbejde på midtertrapperne ved østfronten af Capitol blev Johnsons kiste båret op ad senatfløjens trapper, da den skulle ind i rotunden til hans lit de parade. Da kisten skulle bringes ud igen, skete dette via repræsentantfløjens sidetrapper.
Inauguration Day er en føderal helligdag, der kun holdes af de føderalt ansatte i District of Columbia, Montgomery, Prince George's amter i Maryland, Arlington og Fairfax amter i Virginia, samt byerne Alexandria og Fairfax i Virginia, og gælder kun for dem, som ellers ville skulle arbejde inden for normal arbejdstid på Inauguration Day. Der gives ikke erstatningsfridag til de ansatte eller studenter, som ikke skulle udføre arbejde i normal arbejdstid eller gå i skole på Inauguration Day. Den primære begrundelse for helligdagen er at undgå de trafikale problemer, der opstår ved denne store begivenhed.
Sikkerhed Sikkerheden ved indsættelsesfestlighederne er en kompleks affære, der ikke kun omfatter Secret Service, men andre føderale politi-agenturer, immigrations og toldmedarbejdere fra Federal Protective Service (ICE-FPS), alle fem værn af USA's forsvar, Capitol-politiet, og politiet i Washington DC. Føderale politi-agenturer anmoder også nogle gange om assistance fra forskellige stats- og lokale politimyndigheder over hele USA. Et af problemerne er muligheden for, at demonstranter kan udøve deres ytringsfrihed, mens man samtidig skal sørge for beskyttelsen af regeringsmedlemmer, der er i fare for attentater eller anden skade.
Præsidentens indsættelsestale thumb|right|Koncert ved indsættelsen af USA's præsident Barack Obama d. 20. januar 2009YouTube, 20. januar 2009.
Edsvorne præsidenter holder en tale, også kaldet indsættelsestalen. Fire præsidenter holdt dog ingen tale: John Tyler, Millard Fillmore, Andrew Johnson, og Chester A. Arthur. I disse tilfælde efterfulgte den tiltrædende præsident en præsident, der var død i embedet. Gerald Ford talte til nationen via tv efter at have aflagt eden, men han karakteriserede sin tale som "Not an inaugural address, not a fireside chat, not a campaign speech--just a little straight talk among friends." ("Ikke en indsættelsestale, ikke en kaminpassiar, ikke en valgskampstale – bare en lille snak ud af posen mellem venner") Der er blevet holdt 54 taler af 37 præsidenter. George Washingtons anden tale var den korteste (135 ord), og William Henry Harrison holdt den længste (8.495 ord).
Steder Alle på nær en af indsættelsestalerne blev holdt ved bygningen der husede USAs Kongres. George Washington holdt sin første tale ved Federal Hall i New York og sin anden tale i Congress Hall i Philadelphia. John Adams holdt også sin tale i Congress Hall i Philadelphia. Thomas Jefferson holdt begge sine taler ved United States Capitol i Washington DC og alle taler siden da er blevet holdt her, bortset fra Franklin D. Roosevelts fjerde tale, som han holdt i Det Hvide Hus.
Fra præsident Martin Van Buren til og med Jimmy Carter, skete ceremonien på Capitol's østlige Portico. Siden indsættelsen af Ronald Reagan i 1981, har indsættelsen fundet sted på Capitol's front mod vest. Indsættelsen af William Howard Taft i 1909 og Reagan i 1985 blev flyttet indendørs i Capitol på grund af koldt vejr.
Datoer Der har været afholdt taler på seks forskellige datoer på året: 30. april, 4. og 5. marts, 20. og 21. januar samt 9. august. Washington holdt sin første tale 30. april 1789 og sin anden tale 4. marts 1793, der dengang var præsidentperiodens startdato.
Søndagsundtagelser I årene fra 1793 til 1933, blev talen holdt 4. marts med fire undtagelser. Da 4. marts faldt på en søndag i hver af James Monroes, Zachary Taylors, Rutherford B. Hayess og Woodrow Wilsons indsættelsesår holdt de talen mandag 5. marts. Siden 1937 er talen blevet holdt 20. januar, med to undtagelser (bortset fra, når en præsidentperiode endte før tiden): Præsidenterne Dwight D. Eisenhower og Ronald Reagan holdt begge deres taler mandag den 21. januar. Den næste Inauguration Day, der vil falde på en søndag, er 20. januar 2013, og hver 28. år derefter resten af 21. århundrede.
Detaljer Siden højesteretspræsident Oliver Ellsworth tog præsident John Adams i ed, er ingen højesteretspræsident gået glip af edsaflæggelsen på Inauguration Day. Når Inauguration Day er faldet på en søndag har højesteretspræsident normalt taget præsidenten i ed på selve Inauguration Day eller privat lørdagen inden og så offentligt den førstkommende mandag. 8 dødsfald blandt præsidenter og Richard Nixons afgang har betydet, at andre embedsmænd har modtaget eden på andre dage. Den Britisk-amerikanske krig (1812) og 2. verdenskrig betød, at to edaflæggelser måtte holdes andre steder i Washington DC.
Fra 1789 til 2005 har edaflæggelsen været forvaltet af 14 højesteretspræsidenter, en højesteretsdommer, tre føderale dommere, to statsdommere fra New York og en notarius publicus. Enhver, der er bemyndiget til at modtage en ed, kan tage en præsident i ed, men den eneste, der ikke var dommer, som har gjort dette, var notaren John C. Coolidge, som i 1923 havde besøg af sin søn, vicepræsident Calvin Coolidge, da sønnen fik nyheden om præsident Warren G. Hardings død.
Det er ikke et krav, at der bruges en bestemt bog eller nærmere bestemt en hellig bog ved afsigelsen af eden, og der nævnes ikke nogen i forfatningen. Normalt bruges en bibel til eden, og dette har i hvert fald været normalt i det 18. og 19. århundrede. Flere præsidenter har aflagt eden på George Washingtons bibel. Ved visse indsættelser har man registreret, hvilken passage biblen var slået op på, som det fremgår af nedenstående tabel. Kun en præsident, Franklin Pierce, vides med sikkerhed at have bekræftet sin ed frem for at sværge. Der er usikkerhed omkring Herbert Hoover, men brugen af en bibel er registreret og dette tyder på, at han som andre præsidenter aflagde ed.