Det Konservative Folkeparti, KF, oftest blot de Konservative (K), er et konservativt politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 22. februar 1916, men kan føre dets historie tilbage til etableringen af partiet Højre i 1848. De konservative havde deres storhedstid under 2. verdenskrig samt sidst i 1960'erne og endelig (og især) i 1980'erne, hvor partiet blev ledet af Poul Schlüter, partiets eneste statsminister. Ved et enkelt valg i 1980'erne, nemlig Europa-Parlamentsvalget 1984, formåede partiet endog at blive landets største parti. Politisk ligger partiet tæt på sine skandinaviske søsterpartier, det norske Høyre og det svenske Moderaterna, men har en mere traditionsbundet indstilling til institutioner som nationen, familien og kirken. Segmenter af partiet regnes som henholdsvis liberal-, social- og nationalkonservative.
På stemmesedlerne benytter partiet bogstavet "C". Med 10 mandater er de Konservative Folketingets 7. største parti, mens Niels Flemming Hansen er valgt til Europa-Parlamentet. Mellem 2001 og 2011 var Det Konservative Folkeparti og Venstre regeringspartnere med støtte fra Dansk Folkeparti. Fra 2016 til 2019 var Det Konservative Folkeparti en del af en koalitionsregering med Venstre og Liberal Alliance.
Mona Juul har siden 2024 været partiets politiske leder og formand i partiorganisationen.
Formanden og den politiske leder er ikke nødvendigvis den samme person, som det gør sig gældende i andre partier. Den politiske leder er valgt af folketingsgruppen og tegner partiets politik, mens partiets formand vælges af Landsrådet, som er højeste myndighed i alle politiske spørgsmål.
Partiprogram Partiets formålsparagraf lyder: »Det Konservative Folkeparti har til formål at samle alle, der tilslutter sig partiets program, og at virke for udbredelsen af konservative holdninger.«"Vedtægter" . Det Konservative Folkeparti. Partiet lægger stor vægt på ideologien. Det fremhæver selv 1700-tallets engelsk-irske forfatter og politiker Edmund Burke som den første store konservative tænker. Idet konservatismen ikke er fastlagt af et sæt dogmer, vil det være mere korrekt at sige, at De Konservative snarere baserer sig på et sæt af holdninger og værdier.Det Konservative Folkeparti i Den Store Danske.
Partiet går ind for individuel frihed og ansvar, markedsøkonomi, privat ejendomsret, fællesskabets betydning for individet, en reformering, modernisering og begrænsning af den offentlige sektor, decentralisering, et effektivt og tidssvarende totalforsvar, øget samarbejde med EU under respekt for national egenart, samt en vægtning af det nationale, historien og traditionen ved »at forandre for at bevare.« De Konservative betoner værdien af det nationale fællesskab og folkekirkens betydning forholdsvis stærkt, og Lene Espersen har fremhævet »kongehuset, folkekirken, folkeskolen og forsvaret« som Danmarks vigtigste samfundsbærende institutioner.Espersen, Lene (30. marts 2012): "KRONIK: Regeringen nedbryder vores samfundsbærende institutioner" . Kristeligt Dagblad. Besøgt 08.02.15.
De Konservative opsummerer selv deres værdigrundlag sådan:"Et konservativt Danmark" . Det Konservative Folkeparti. Fællesskabet skal tage ansvar overfor de svageste. Individet skal have størst mulig frihed og ansvar for eget liv. Man skal belønnes for at yde en ekstra indsats. Man skal kunne forvalte en større del af sine egne penge. Statens udgifter skal holdes nede og ikke overleveres til næste generation. Den økonomiske politik skal være ansvarlig og evne at prioritere. Værne om dansk kultur, traditioner og kristne værdier. I dag fremhæver partiet specielt følgende politiske sager:"Politik" . Det Konservative Folkeparti. Et reduceret skattetryk; af den sidst tjente krone skal ingen betale mere end halvdelen i skat."Skattepolitik" . Det Konservative Folkeparti. Aktiv forebyggelse af livstilsygdomme og fedmeepidemier; livstruende sygdomme skal have højeste prioritet."Sundhedspolitik" . Det Konservative Folkeparti. Et mål om at være uafhængig af fossile energikilder i 2050; øget udbygning af havvindmøller."Klimaforandringerne" . Folketinget. Hentet 08.02.15. Et trygt Danmark uden terror og umotiveret vold; en streng justitspolitik hvor kriminelle straffes konsekvent og hårdt."Retspolitik" . Det Konservative Folkeparti.
Organisation thumb|upright|Lars Barfoed, partiformand og politisk leder 2011–2014.
De Konservative er organiseret i flere niveauer, hvoraf lokalforeningerne (»vælgerforeningerne«), én for hver kommune, danner grundlaget for partiets virksomhed. Det er lokalforeningernes opgave at indstille kandidater til kommunalbestyrelser, regionsråd og Folketinget, samt at fungere som samlingssted for konservative vælgere.
Partiets årlige landsmøde (»landsråd«) afholdes i efteråret, og det er åbent for alle medlemmer. Landsmødet er partiets øverste myndighed i alle politiske spørgsmål. F.eks. vedtager det partiets politiske program og vælger partiets hovedbestyrelse. Hovedbestyrelsen udgøres af 43 personer, hvori partiets ministre, flere folketingsmedlemmer, en del lokalpolitikere og andre sidder. Forretningsudvalget består af syv personer, heriblandt partiets formand, organisatoriske og kommunalpolitiske næstformand, gruppeformanden i Folketinget og generalsekretæren. Forretningsudvalget varetager partiets daglige drift sammen med folketingsgruppen og partiets administrativt ansatte."Partistruktur" . Det Konservative Folkeparti. Partiformanden er formelt chef for partiets organisationsapparat med kontoret i Nyhavn. Rollen er i høj grad ceremoniel, og generalsekretæren har sædvanligvis stort spillerum.Rehling, David (21. marts 1998). "Konservativt rivegilde" . Dagbladet Information. Besøgt 13. august 2014.
Folketingsgruppen har en meget stærk position i Det Konservative Folkeparti. Folketingsgruppen vælger sin egen formand og partiets politiske leder, og fordeler de politiske ordførerposter. Gruppeformanden spiller en mere central rolle i Det Konservative Folkeparti end i mange andre partier, især når partiet sidder i opposition. Gruppeformanden kontrollerer partiets sekretariat og pressetjeneste på Christiansborg. Den politiske leder fremstår som partileder i egentlig forstand, og fungerer til enhver tid som statsministerkandidat. Den politiske ordfører gør sig gældende i de overordnede debatter i Folketinget, men ellers fremmes partiets politiske synspunkter af ordførere på de specifikke emneområder.Ordfører i Den Store Danske. Besøgt 24. november 2013.
Det Konservative Folkepartis sideorganisationer er Konservativ Ungdom (KU), Konservative Studerende (KS) og Det Konservative Folkepartis Kvindeudvalg (DKFK). Disse har repræsentation i partiets styrende organer på de forskellige niveauer, og de vedtager egen politik uafhængigt af moderpartiet.
Partiavisen Politisk Horisont udkommer i magasinform til partiets medlemmer fire gange årligt.
Medlemsudvikling De Konservative havde i 2024 ca. 11.000 medlemmer mod ca. 140.000 i 1967. Faldende medlemstal er en gennemgående tendens i danske partier. Traditionelt har partiet derfor været mere afhængig af frivillig støtte fra erhvervslivet end fra medlemskontingenter, men fra 1987 er den direkte offentlige partistøtte vokset betydeligt.
Historisk har partiet haft en tilknytning til Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. De Konservative henter størsteparten af partiets stemmer fra selvstændige erhvervsdrivende, funktionærer i den private sektor, højere funktionærer i den offentlige sektor og faglærte arbejdere i den private sektor.
Medlemsudvikling 1960–2020"Medlemstal" . Det Konservative Folkeparti. Hentet 08.02.2015"For første gang i 12 år: Konservative øger medlemstallet" . Berlingske. 22. september 2017. År Medlemmer 1960 108.751 1967 ca. 140.000 1974 91.382 1990 38.500 1991 35.000 1992 32.000 1993 30.000 1994 27.640 1995 27.675 1996 25.922 1997 25.699 1998 24.105 1999 22.226200021.838 2001 22.274. År Medlemmer 2002 21.031 2003 19.901 2004 19.187 2005 19.478 2006 18.035 2007 16.707 2008 15.928 2009 15.545 2010 13.864 2012 12.225 2016 9.400 2017 9.750201810.000+202010.900202112.257Henrik Hoffmann-Hansen (16. februar 2021). "Nye Borgerlige har nu flest medlemmer næstefter S og V". Kristeligt Dagblad.202213.200202410.900
Historie Konservativ samling i 1848 thumb|Folketinget, hvor Venstre fik flertal, men ikke havde mulighed for at fælde Estrup thumb|Landstinget, hvor Højre beholdt sit afgørende flertal
Konservative kræfter i Danmark, primært bestående af helstatsmænd og godsejere, forenede sig i partigruppen Højre ved den grundlovgivende forsamling 1848–1849.Det Konservative Folkeparti i Store norske leksikon . I årene frem mod 1864 var partiet en ivrig forkæmper for helstatspolitikken, selv om det aldrig var organiseret i nogen partiorganisation, men omkring 1866 gik partiet i realiteten i opløsning.
Ved folketingsvalgene oplevede Højre svigtende tilslutning som følge af, at oppositionen var organiseret i partiorganisationen det Forenede Venstre med vælgerforeninger i valgkredsene.Højre i Den Store Danske. Besøgt 13. august 2014. Det konservative flertal i Landstinget bestod alligevel; landets højere indtægtgrupper havde nemlig privilegeret valgret til Landstinget 1866–1915. I 1870'erne fik Højre nyt liv, idet godsejerne og De Nationalliberale gik sammen mod Venstres krav om parlamentarisme, og dette initiativ fik stor opbakning fra borgerskabet i byerne.Danmark – fra 1849 til den første verdenskrig i Store norske leksikon .
Partiet Højre 1881–1916
Efter folketingsvalget i 1881 havde Folketingets Venstre endnu en gang fået flertal, men til trods for dette, blev den konservative statsminister (konseilspræsident) J.B.S. Estrup igen siddende på posten. Venstre krævede Estrups afgang, men kongen og Landstinget (der udstedte en række midlertidige (provisoriske) love under Provisorietiden) lod ham fortsætte. Omkring 1881 begyndte man at kalde Estrup og regeringens tilhængere for Højre; og samme år gik Nationale Godsejere, De Nationalliberale og Mellempartiet sammen om at danne det nye Højre.
I 1883 blev Højres landsdækkende organisation stiftet. Med sine årlige delegatmøder var Højre mere demokratisk organiseret end Venstre, men partiet var alligevel meget loyalt over for Estrup i hans 19 år lange regeringstid. Estrup var en kompromisløs modstander af almen stemmeret (specielt for kvinder) og modstander af parlamentarismen, og han bliver i dag husket som den politiker, der oftest var fjendtligt indstillet overfor politiske reformer. Han var også svært kontroversiel i sin samtid, og han blev udsat for et mislykket attentat i 1885.J.B.S. Estrup i Den Store Danske. Estrup viste imidlertid handlekraft og indførte de første sociallove."Historien før 1915" . Det Konservative Folkeparti."Historie 1915–1930" . Det Konservative Folkeparti."Historie 1931-1940" . Det Konservative Folkeparti.
Efter Estrup havde Højre tre statsministre (konseilspræsidenter) på række fra 1894 til 1901: Tage Reedtz-Thott, Hugo Egmont Hørring og Hannibal Sehested. I 1901 måtte Højre, som da havde været ved magten siden 1865, overlade regeringsmagten til Venstre som følge af systemskiftet. Selv om parlamentarismen officielt først blev skrevet ind i grundloven i 1953, var det parlamentariske princip fra 1901 dansk praksis, og fik status som sædvaneret, indtil det blev en del af forfatningen i 1953.
Det Konservative Folkeparti stiftes i 1916 thumb|upright|Emil Piper blev valgt til partiets første formand i 1916.I 1900 brød De Frikonservative ud fra Højre, som blev anset for at være reaktionært. Den 8. december 1904 blev det, som skulle blive til Højres ungdomsorganisation, Danmarks Konservative Ungdomsforeninger, oprettet uafhængigt af Højre. Senere blev organisationen officielt Højres ungdomsorganisation under navnet Højres Ungdom. Det var i stor grad Højres Ungdom, der igangsatte dannelsen af Det Konservative Folkeparti i 1915.