Dareios 1. (oldpersisk: 15px20px20px20px20px20px20px Dareios den Store 550 f.Kr. – 486 f.Kr.) var den tredje persiske storkonge. Han og Kyros 2. var de mest betydelige af det achæmenidiske dynastis konger. Under Dareios 1. nåede det persiske imperium sin største udstrækning og omfattede meget af Vestasien, Kaukasus, Centralasien, dele af Balkanhalvøen (Bulgarien - Pannonien), dele af Nord- og Nordøstafrika, herunder Egypten, det østlige Libyen, kyststrækningen i Sudan og Eritrea, såvel som det meste af Pakistan, de Ægæiske øer og det nordlige Grækenland/Thrakien - Makedonien.
Dareios 1. besteg tronen ved at styrte Gaumata og blev kronet dagen efter. Den nye konge mødte oprør i hele riget og nedkæmpede hvert eneste. En vigtig begivenhed i Dareios' liv var hans ekspedition for at straffe Athen og Eretria for deres støtte i det ioniske oprør. Dareios 1. udvidede sit imperium ved at erobre Thrakien og Makedonien samt invadere Skytien, hjemsted for skyterne, som var nomadestammer, der invaderede Medien og tidligere havde dræbt Kyros den Store.
Dareios 1. organiserede sit imperium ved at inddele det i provinser og sætte satrapper (guvernører) til at regere dem. Han organiserede et nyt ensartet valutasystem og gjorde aramæisk til det officielle sprog i imperiet. Dareios 1. arbejdede desuden på byggeprojekter i hele riget med fokus på Susa, Pasargadae, Persepolis, Babylon og Egypten. Dareios 1. udtænkte en kodificering af love for Egypten.
Etymologi Dareios er den græske form af hans oldpersiske navn Dārayavauš, som betyder den, der opretholder det gode.
Primære kilder
I sin regeringstid fik Dareios 1. lavet et relief med en tresproget tekst på Behistun-bjerget: på elamitisk, oldpersisk og akkadisk. Indskriften begynder med en kort selvbiografi med hans afstamning og slægt. Som introduktion til sin herkomst nedskrev Dareios rækkefølgen af begivenheder, der skete efter Kyros den Stores død. Dareios 1. nævner flere gange, at han er den retmæssige konge af Ahura Mazdas nåde, zarathustrianismens gud. Yderligere tekster og monumenter fra Persepolis er fundet, herunder en fragmentarisk oldiransk indskrift fra Gherla, Rumænien (Harmatta) og et brev fra Dareios til Gadates, bevaret i en græsk udgave fra den romerske periode.
Herodot, den græske historiker og forfatter, nedskrev i sit store værk Historia en redegørelse om mange persiske konger og perserkrigene. Han skrev om Dareios i halvdelen af bind 3 og i hele bind 4, 5 og 6. Beskrivelsen indledes med afsættelsen af den påståede tronraner Gaumata og fortsætter til slutningen af Dareios' regeringstid.
Tidlige liv
Dareios 1. blev født som den ældste af Hystaspes og Rhodogunes fem sønner i 550 f.Kr. Hystaspes var en autoritet i Persien, som var hjemland for perserne. Dareios' indskrift siger, at hans far var satrap af Baktrien i 522 f.Kr. Ifølge Herodot var Hystaspes satrap af Persis, men de fleste historikere siger, at det er en fejl. Ligeledes hedder det ifølge Herodot (III.139), at før Dareios greb magten, havde han tjent som spydkæmper (doryphoros) i Kambyses 2. egyptiske kampagne. Hystaspes var officer i Kyros' hær og ved hans hof.
Før Kyros og hans hær krydsede Aras-floden for at kæmpe mod nordlige stammer, indsatte han sin søn Kambyses 2. som konge, hvis han ikke skulle vende tilbage fra slaget. Men da Kyros havde krydset Aras havde han en drøm om Dareios 1., hvor denne havde vinger oven skuldrene og stod på Europa og Asien (hele den kendte verden). Da Kyros vågnede, så han det som en stor fare for sit imperium, da det betød, at Dareios en dag ville regere hele verden. Men Kyros' søn Kambyses var tronarving og ikke Dareios. Det fik Kyros til at tro, at Dareios havde forræderiske og ambitiøse planer, og fik ham til at beordre Hystaspes til at drage tilbage til Persis og våge strengt over hans søn, til Kyros vendte tilbage. Det ser ikke ud til, at Dareios havde forræderiske tanker, for Kambyses 2. besteg tronen fredeligt, og gennem forfremmelser blev Dareios efterhånden Kambyses personlige lansener.
Tiltrædelse
Dareios' vej til tronen findes i to versioner: en fra Dareios 1. selv,
en anden fra græske historikere. Nogle moderne historikere har udledt, at Dareios' magtovertagelse kunne have været illegitim. De mener også, at Gaumata faktisk var Bardiya, og under dække af oprør dræbte Dareios arvingen til tronen og tog den selv.
Ifølge Dareios' levnedsbeskrivelse på Behistun-bjerget dræbte Kambyses 2. sin bror Bardiya, men det var ikke kendt blandt de iranske folk. En tronraner kaldet Gaumata kom frem og løj for folket, idet han erklærede, at han var Bardiya, Kambyses' bror. Iranerne var blevet utilfredse med Kambyses' styre, og den 11. marts 522 f.Kr. udbrød et oprør mod Kambyses. Den 1. juli valgte det iranske folk Gaumata som deres leder, som de mente var "Bardiya". Intet medlem af achæmenide-familien ville rejse sig imod Gaumata af frygt for deres liv. Dareios, der havde tjent Kambyses som lansener til hans død, bad om støtte. I september 522 f.Kr. dræbte han og Otanes, Intraphrenes, Gobryas, Hydarnes, Megabyzus og Aspathines Gaumata i Sikayauvati.
Herodot angiver en tvivlsom version om Dareios' tiltrædelse: Flere dage efter at Gaumata var myrdet, diskuterede Dareios 1. og seks andre adelige rigets skæbne. I første omgang diskuterede de seks mænd styreformen: Otanes foreslog en demokratisk republik, Megabyzus et oligarki, mens Dareios talte for et monarki efter at have sagt, at en republik ville føre til korruption og interne kampe, mens et monarki ville blive ledet med en målbevidsthed, som ikke var mulig i andre regeringsformer.
Det lykkedes Dareios at overbevise de andre adelsmænd om, at et monarki var den rigtige styreform. For at beslutte, hvem der skulle være monark, valgte fem af dem (Otanes erklærede, at han ikke ville være konge) en prøve: De fem skulle samles til hest ved solopgang, og den mands hest, som vrinskede først, blev konge. Ifølge Herodot havde Dareios en slave, som hed Oebares, der hjalp Dareios 1. med vinde. Inden prøven gned Oebares hånden over kønsdelene på en hoppe, som Dareios' hest havde forkærlighed for. Da de fem adelsmænd samledes, lagde Oebares hænderne på næseborene på Dareios' hest, der blev ophidset ved lugten og vrinskede. Umiddelbart efter lynede og tordnede det, og det fik de fem andre til at tro, at det var Guds valg. Det fik de seks adelsmænd til at knæle for Dareios 1. Dareios hævdede, at han ikke havde fået tronen ved list, men på grund af sin strålende skarpsindighed. Han rejste en statue af sig selv til hest, hvor indskriften lød: "Dareios, søn af Hystaspes opnåede suverænitet over Persien ved sin hests skarpsindighed og et genialt påfund af Oebases, hans staldmester."
Ifølge de græske historikere havde Kambyses 2. overladt Patizeithes ansvaret for riget, da han var på vej til Egypten. Han udsendte senere Prexaspes for at myrde sin bror Bardiya. Efter drabet satte Patizeithes sin bror Gaumata, der lignede Bardiya, på tronen og udråbte ham til konge. Men Otanes opdagede, at Gaumata var en bedrager, og sammen med seks andre iranske adelige herunder Dareios, skabte de en plan for at fordrive bedrageren. Efter at bedrageren sammen med sin bror Patizeithes og andre magianere (tilhængere af zarathustrianismen) blev dræbt, blev Dareios 1. kronet til konge næste morgen.
Tidlige regeringstid Efter sin kroning i Pasargadae flyttede Dareios til Ekbatana. Han lærte hurtigt, at støtten til Bardiya var stærk, og at oprør var brudt ud i Elam og Babylonien. Dareios afsluttede elamiter-oprøret, da de revolutionæres leder Aschina blev fanget og henrettet i Susa. Efter tre måneder var oprøret i Babylonien slut. Da Dareios 1. var i Babylonien, fandt han ud af, at en revolution var brudt ud i Baktrien, men en af Dareios' guvernører slog det ned. Nu udbrød der oprør i Persis, som var hjemlandet for perserne og Dareios selv. Disse nye oprør førte til et fornyet oprør i Elam og Babylonien. Samtidig med disse oprør udbrød der oprør i Medien, Parthien, Assyrien og Egypten. I 522 f.Kr. var de fleste, hvis ikke hele det achæmenidiske imperium, i oprør mod Dareios. Selv om han ikke havde støtte fra befolkningen, havde han en loyal hær ledet af nære fortrolige og adelige (herunder de seks adelsmænd). Med dem kunne han undertrykke alle oprør inden for et år. Med Dareios' ord havde han dræbt i alt otte "lyvende konger" gennem undertrykkelse af revolutioner. Dareios 1. skrev en detaljeret redegørelse for disse revolutioner på Bisutun-inskriptionerne.
En af de vigtige begivenheder i Dareios' tidlige regeringstid var drabet på Intaphernes. Han var en af de seks adelsmænd, som havde afsat den tidligere hersker og indsat Dareios som monark. De seks adelsmænd indgik en aftale om, at de alle kunne besøge den nye konge, når de ville, undtagen når han var sammen med sin kone. En aften gik Intaphernes til paladset for at møde Darius, men blev stoppet af to officerer, der erklærede, at Dareios havde trukket sig tilbage for natten. Intaphernes trak rasende sit sværd og skar ørerne og næsen af de to officerer. Da han var ved at forlade slottet, tog han tøjlen fra sin hest og bandt de to mænd sammen. Officererne gik til kongen og viste ham, hvad Intaphernes havde gjort ved dem. Dareios 1. begyndte at frygte for sin egen sikkerhed. Han troede, at alle seks adelsmænd havde sluttet sig sammen mod ham, og at angrebet på hans officerer var det første tegn på oprør. Han sendte en budbringer til hver af de øvrige adelsmænd og spurgte, om de kunne godtage Intaphernes handlinger. Det nægtede de, ligesom de benægtede enhver forbindelse til Intaphernes og fastholdt, at de stod ved deres beslutning om at udnævne Dareios som konge af Persien.
Dareios 1. sendte derefter soldater ud for at arrestere Intaphernes og hans søn, familie, slægtninge og venner, der kunne bevæbne sig. Dareios mente, at Intaphernes planlagde et oprør, men da han blev bragt for retten, var der ingen beviser. Ikke desto mindre dræbte Dareios hele Intaphernes' familie, bortset fra hans kones bror og søn. Hun blev bedt om at vælge mellem sin bror og søn. Hun valgte sin bror. Hendes begrundelse var, at hun kunne få en anden mand og søn, men ikke en bror. Dareios var imponeret over hendes svar og skånede både hendes bror og hendes søn.
Felttog Efter at have sikret sin autoritet over hele imperiet indledte Dareios en ny kampagne mod Egypten, hvor han besejrede faraos hær og sikrede de landområder, som Kambyses 2. havde erobret. Dareios førte også sin hær til Indus-floden, hvor han byggede fæstninger og etablere persisk herredømme.
Persiske invasion af Indien thumb|Den østlige grænse for achæmeniderne. I 516 f.Kr. indledte Dareios en kampagne mod Centralasien og marcherede gennem det nuværende Afghanistan til det nuværende Pakistan. Dareios tilbragte vinteren 516-515 f.Kr. i Gandhara som forberedelse til at erobre Indus-området. Det erobrede han i 515 f.Kr. Dareios kontrollerede Indus fra Gandhara til nutidens Karachi og udpegede Skylaks til at udforske nutidens Indiske Ocean fra Indus til Suez. Derefter marcherede Dareios gennem Bolanpasset og returnerede gennem det, der nu er Afghanistan, til Persien.
Babyloniske oprør Vægrelief af bueskytter i Dareios' palads i Susa.|left|thumb