Et fejdebrev indgik i en skik i både Tyskland og Danmark, idet en fejde blev indledt med en formelig undsigelse. Denne skulle her i landet i almindelighed ske skriftligt ved et åbent brev der blev overbragt af to adelsmænd, og kunne kun ske mundtligt når modparten var villig til at modtage den på denne måde. Et sådant brev kaldtes for et fejdebrev.
Grundtvig brugte 1825 udtrykket i fortalen til sit udfald – Kirkens Gienmæle – mod professor H.N. Clausen for dennes skrift Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus.
"... at Striden fra min Side slet ikke er personlig, og ingenlunde blot videnskabelig, men saa reen kirkelig som mueligt, derfor kalder jeg dette Feidebrev Kirkens Gienmæle, indskydende dermed Sagen, fra den blotte Læse-Verden, for den almindelige Christenheds Domstol. ..." (Faksimile fra Arkiv for Dansk Litteratur, Adl.dk)
Kilde Opslag af professor P.J. Jørgensen i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 7, s. 845)
Kategori:Historie