Skizofreni er en psykisk lidelse karakteriseret ved forstyrrelser i tankeprocesser og nedsat følelsesmæssigt udtryk."Schizophrenia" Concise Medical Dictionary. Oxford University Press, 2010. Oxford Reference Online. Maastricht University Library . 29 June 2010 prepaid subscription only Hyppigt forekommende symptomer omfatter hørelseshallucinationer, forfølgelses- og bizarre vrangforestillinger samt tankeforstyrrelser og desorganiseret tale, som ofte er forbundet med nedsat social funktion. Symptomerne opstår typisk i alderen 16–24 år og lidelsen har en global livstidsprævalens på 0.3–0.7%. Diagnosen stilles på baggrund af kliniske observationer af patientens adfærd, suppleret med patientens egen beskrivelse af sine oplevelser.
Skizofreni er afledt af græsk skhizein (σχίζειν, “spalte”) og phren (φρήν, φρεν-; “sind”), men betegner ikke personlighedsspaltning, hvilket lidelsen ofte fejlagtigt forbindes med. I stedet henviser betegnelsen til en forstyrrelse i sammenhængen mellem tanker og følelser.
Nogle af de vigtigste faktorer der antages at være afgørende i udviklingen af skizofreni involverer genetik, tidlige miljømæssige påvirkninger, neurobiologi, psykosociale og sociale interaktioner. Nuværende forskning fokuserer især på neurobiologiske mekanismer, men der er endnu ikke blevet fundet nogen selvstændig organisk årsag. De mange forskellige symptomer har givet anledning til overvejelser om diagnosen repræsenterer en enkel lidelse eller flere forskellige syndromer.
Den primære behandling af skizofreni involverer antipsykotisk medicin, som hæmmer dopaminerg (og nogle gange serotonerg) receptoraktivitet. Psykoterapi og social genetablering er ligeledes vigtige led i behandlingen. I mere alvorlige tilfælde, hvor vedkommende kan være til fare for sig selv eller sine omgivelser, kan tvangsindlæggelse være nødvendig. Disse tvungne hospitalsophold er dog af kortere varighed og mindre anvendte i dag.
Personer med skizofreni lider oftest også af andre tilstande (co-morbiditet), som inkluderer depression og angst samt stof- eller andre misbrugsproblemer. Sociale problemer som langtidsarbejdsløshed, fattigdom og hjemløshed er oftest sete. Middellevetiden for mennesker med denne lidelse er 12 til 15 år mindre end dem uden, hvilket er et resultat af fysiske sundhedsproblemer og høj selvmordsrate (omkring 5%).
Symptomer Skizofreni er karakteriseret ved problemer med tankeprocesserne, der kan lede til forstyrret tankeindhold (vrangforestillinger) og/eller tankeform (sproglige tankeforstyrrelser). Sidstnævnte symptom indebærer forstyrrelser i tankerne, som kommer til udtryk i sproget.Sundhedguiden.dk: Skizofreni. Besøgt d. 14/7 2013 Eksempelvis kan disse vise sig som dannelse af nye ord (neologismer), opløsning af sætningsstrukturen (inkohærens), associationsforstyrrelser, hvor patientens tankegang følger et mønster, der er svært at sætte sig ind i for andre.Cullberg 1999 s. 263 Ligeledes ses forstyrrelser af sanseoplevelserne i form af hallucinationer, (hvor hørelseshallucinationer er den hyppigst sete form).
De forstyrrede tankeprocesser kan også give andre kognitive symptomer, der omfatter problemer med arbejds- og langtidshukommelse, koncentrationsevne, hastigheden af informationsbearbejdning og eksekutivfunktioner (f.eks. begrebsdannelse, ordmobilisering, evnen til at danne, fastholde og skifte kognitive strategier).
Social kognition er også fundet nedsat og menes at bidrage til adfærdsmæssige symptomer som social tilbagetrækning.Kasper 2009 s. 159 Udover social isolation er hygiejneforsømmelse, tab af motivation og dømmekraft,Carson VB (2000). Mental health nursing: the nurse-patient journey W.B. Saunders. . p. 638. samt hæmmet emotionel reaktion også ofte sete adfærdsmæssige symptomer. Mellem 30 og 50% lidende af skizofreni har ingen sygdomsindsigt.
I visse tilfælde kan der også forekomme bevægelsesmæssige forstyrrelser i form af katatone symptomer, hvor patienten fastfryses i forvredne stillinger i længere tid.
Schneideriansk klassifikation I begyndelsen af det 20. århundrede opstillede den tyske psykiater Kurt Schneider en række psykotiske symptomer, som han mente adskilte sig fra andre psykotiske lidelser. Disse kaldes førsterangssymptomer og inkluderer styringsoplevelse (følelsen af at blive kontrolleret af en udefrakommende kraft), tankepåvirkningsoplevelse (følelsen af at ens tanker stjæles, påføres, kan høres eller overføres til omgivelserne), tredjepersons hørehallucinationer (høre kommenterende stemmer eller diskuterende stemmer).
Selvom førsterangssymptomerne har været definerende for de diagnostiske kriterier for skizofreni, er disses specifitet omdiskuteret: I en oversigtsartikel baseret på diagnostiske studier indsamlet mellem 1970 og 2005 blev der hverken fundet be- eller afkræftelse på Schneiders opstilling, hvilket har ledt til forslaget om at førsterangssymptomer burde have mindre vægt i de kommende diagnose klassifikationssystemer.
Positive og negative symptomer I klinikken skelnes der oftest mellem positive og negative symptomer. De positive symptomer dækker over vrangforestillinger (ofte forfølgelses eller bizarre forestillinger), tanke- og taleforstyrrelser samt hallucinationer som både kan påvirke føle-, hørelse-, syns-, lugte- og smagssanserne, som er typiske træk ved psykoser.Kneisl C. and Trigoboff E.(2009). Contemporary Psychiatric- Mental Health Nursing. 2nd edition. London: Pearson Prentice Ltd. p. 371 Hallucinationerne er ofte associeret med vrangforestillingernes indhold. Symptomerne kaldes positive, da de tilføjer noget til den diagnosticeredes oplevelser. Den antipsykotiske medicin har meget gunstig effekt på de positive symptomer.American Psychiatric Association. Task Force on DSM-IV. (2000). Diagnostic and statistical manual of mental disorders: DSM-IV-TR. American Psychiatric Pub. . p. 299
Negative symptomer dækker over fravær af en række normale psykologiske og sociale funktioner, som den antipsykotiske medicin er mindre gavnlig overfor. De indebærer typisk sløvhed, affektafladning, sprogfattigdom, manglende interesser, social tilbagetrækning og indsynken i sig selv.Rosenberg s. 239 Undersøgelser peger på at negative symptomer medfører dårligere livskvalitet, ringere fremdrift og større byrde for omgivelserne end de positive symptomer. Individer med fremtrædende negative symptomer har hyppigt i forvejen dårlig tilpasningsevne inden sygdomsdebut og responderer også dårligere på medicinen.
Sygdomsdebut De sene teenageår samt tidlig voksenalder er en afgørende periode for udvikling af sociale og faglige kompetencer og er også den typiske periode for udvikling af skizofreni. 40 % af mændene og 23 % af kvinderne diagnosticeret med skizofreni havde sygdomsdebut før 19-årsalderen. For at reducere udviklingsforstyrrelserne associeret med skizofreni, er der blevet iværksat store undersøgelser for at identificere og behandle den prodrome (før-debut) fase af sygdommen, som er blevet observeret helt op til 30 måneder før det endelige sygdomsdebut.
Individer i den prodrome fase kan opleve korte forbigående psykotiske symptomer og ikke-specifikke symptomer som social tilbagetrækning, irritabilitet, kortvarig forstemt tristhed (dysfori) og klodsethed.
Årsager En kombination af genetiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle for udviklingen af skizofreni. Individer beslægtet med personer diagnosticeret med skizofreni som oplever en forbigående psykoser har 20-40 % sandsynlighed for at få diagnosen er år senere.
Genetik Der er stor variation i den estimerede familiære arvelighed af skizofreni, hvilket skyldes forskelle i diagnostik, statistiske forholdRosenberg s. 243 samt vanskeligheder med at adskille genetiske og miljømæssige faktorer. Til trods for den store variation i estimaterne er der dog blevet påvist en signifikant forhøjet risiko for udvikling af skizofreni i familier med sygdommen sammenlignet med raske kontrolgrupper. Den største risiko for at udvikle skizofreni er at have førstegenerationsslægtninge med sygdommen (risiko på 6,5 %). Ved forældre begge lidende af skizofreni stiger risikoen for at få et afkom med lidelsen til 46 %.Kasper et al. s. 78
Tvillingestudier har anslået at mere end 40 % af fuldkommen genetisk identiske enæggede tvillinger, med forældre lidende af skizofreni, får symptomer på lidelsen. Den resterende procentdel angiver tilfælde, hvor kun en af tvillingerne eller ingen af tvillingerne har arvet sygdommen, hvilket indikerer også ikke-genetiske faktorer (som f.eks. miljø) er involveret.
Molekylærgenetiske studier har ikke fundet noget specifik gen knyttet til skizofreni, men identificeret en række risikogener som menes at være involveret i udviklingen. Viden om hvor meget disse øger risikoen er dog begrænset,Rosenberg s. 245 og det menes at generne hver bidrager med en mindre effekt, som i kombination med miljømæssige faktorer kan overstige en vis tærskelværdi, som leder til udtryk af symptomerne. Risikogentiske kandidater involverer bl.a. ændringer i generne kodende for proteinerne neuregulin 1, dysbindin og catechol-O-methyltransferase, som menes at kunne lede til ændret funktion af disse og derved forstyrrelser i den synaptiske transmission mellem nervecellerne (som er en forstyrrelse karakteristisk for skizofreni).Rosenberg s. 246 Yderligere synes der at være et signifikant overlap mellem gener for skizofreni og bipolær affektiv sindslidelse.
Fra evolutionspsykologisk perspektiv er der dog blevet fokuseret på hvorfor gener der øger tendensen til psykose er blevet nedarvet, da disse lidelser er uhensigtsmæssige fra et evolutionært synspunkt. En påstand er, at de samme gener, som øger risikoen for psykose, også er involveret i sprog og menneskelig adfærd, men disse påstande er til dato kun hypotetiske.
Miljø Miljømæssige faktorer associeret med udviklingen af skizofreni inkluderer opvækstmiljøet, brug af visse euforiserende stoffer og graviditetskomplikationer som f.eks. lav fødselsvægt.Rosenberg s. 247 Opdragelse virker ikke til at have nogen betydelig indvirkning på udvikling af skizofreni, men det lader til at individer med støttende forældre bedre håndterer deres skizofreni end personer med bebrejdende og fjendtlige forældre. Opvækst som barn og bopæl som voksen i storbyen er konsekvent blevet fundet at øge risikoen for udviklingen af skizofreni med en faktor to selv efter at have medregnet brug af euforiserende stoffer, etnicitet og størrelsen af social omgangskreds. Andre faktorer, som spiller en vigtig rolle, inkluderer social isolation, immigration associeret med social udstødelse, racistisk diskrimination, dårligt fungerende familier, arbejdsløshed og dårlige boligtilstande.
Brug af stoffer Amfetamin, kokain, og i mindre grad alkohol kan resultere i skizofrenilignende psykoser. Der ses ligeledes et højere forbrug af nikotin blandt mennesker, der lider af skizofreni sammenlignet med den generelle befolkning. Nikotin menes dog ikke at bidrage til udviklingen af lidelsen. Misbrug blandt skizofrene er udbredt, og det anslås at over halvdelen indtager større mængder alkohol eller andre euforiserende stoffer. Epidemiologiske studier har i de senere år belyst en relation mellem cannabismisbrug og tidligere debut af skizofreni - en association som ikke blev fundet ved alkoholmisbrug. Stoffer menes ligeledes at blive anset af patienter som et værktøj til at håndtere andre omstændigheder, der følger af skizofreni, herunder depression, angst, kedsomhed og ensomhed.