En magelægsplan var i tiden forud for planlovreformen en stedplan, der alene skulle sikre en hensigtsmæssig arrondering af ejendomme ved at lade ulige berørte jordejere bytte jordstykker. Sådanne magelæg har lange traditioner inden for landbruget men fandt først plads i byplanlægningen i nyere tid.

Baggrund og lovgrundlag

Baggrunden for magelægsplaner var ønsket om at sikre "gennemførelse af en tilfredsstillende bebyggelse på en eller flere af grundene" (hvis matrikelskel blev flyttet dels ved bytte af frataget jord med anden jord, dels ved hel eller delvis kontant modydelse), som det formuleredesLandsbyggeloven §50.

Regler om mageskifte af bygrunde blev først optaget i byplanloven 1938 og Københavns byggelov 1939 og siden optaget i landsbyggeloven 1960Kaufmann, s.78.

Partielle byplanvedtægters indhold

Magelægsplanen har karakter af et matrikelkort, hvorpå de hidtidige og planlagte nye ejendomsskel er vistKaufmann, s. 78.

Gyldighed

En magelægsplan har efter ikrafttrædelse juridisk gyldighed, idet skelændringerne tinglyses på de berørte ejendommeKaufmann, s. 80.

Ophævelse

En tinglyst magelægning kan kun ændres ved nye køb og salg af opmålte jordstykker – eller ved nymatrikulering i form af en udstykningsplan.

Magelægsplaners omfang

Magelægsplaner i byområder har kun fundet anvendelse i få tilfælde, således ved reguleringer i Rønne og Neksø efter de sovjetiske terrorbombardementer i 1945Kaufmann, s. 78; Gaardmand, s. 30-32.

Noter

Litteratur Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens Forlag 1993, . Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.

Eksterne henvisninger Eyvind Sivertsen: Københavns Byggelov med tilhørende Vedtægter m.m. Kommenteret Udgave; København 1940

Kategori:Byplanlægning i Danmark