Det Danske Idrætsmærke er en dansk organisation som blev stiftet i den 13. december 1921 af Dansk Idræts-Forbund, De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Krigs- og Marineministeriet.

Idrætsmærkets første formand blev generalmajor Holten F. Castenschiold, som havde posten frem til 1942.

Fra 1997, da Dansk Idræts-Forbund meldte sig ud, blev idrætsmærket administreret i samarbejde mellem Dansk Firmaidrætsforbund, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger og forsvaret. Siden 2004 har DGI stået alene for administrationen.

Idrætsmærket kan tages én gang årligt. Første gang tildeles idrætsmærket i guld, derefter angiver et tal i toppen af mærket hvor mange gange man har taget det.

Idrætsmærkets prøver Udformningen af dagens idrætsmærke prøver gjordes i 1996, og er ganske lig 1970-mærket. Nyt blev valgmuligheden gruppe 2 mellem en gymnastikprøve eller en almen formprøve. Forskellen på hvilke discipliner de to køn kunne tage idrætsmærket i ændredes så mærket i dag er ligestillet.

For at tage mærket skal én af prøverne i hver af de tre grupperne bestås:

Gruppe 1: Idræt; (atletik, badminton, fodbold, gang, gymnastik, kano- og kajakroning, orientering, ridning, roning, skydning, svømning eller militær firekamp (skydning, forhindringsbaneløb, håndgranatkast og 5 km løb). Gruppe 2: Gymnastikprøve eller almen formprøve (bestående af et opvarmningsprogram og seks øvelsesgrupper for kroppens store muskler). Gruppe 3: Udholdenhedsprøve i (cykling, gang, løb, roning eller svømning).

Idrætsmærke statistik 1922: 2.000 1946: 11.500 1953: 6.500 1962: 18.000 1963: 18.000 1970: 13.000 1995: 7.000 2005: 1.000

Efter en beskeden start med et par tusinde årligt nåede antallet af uddelte idrætsmærker omkring 2. verdenskrig op på cirka. 10.000 mærker om året. Dette niveau bibeholdes i årene straks efter krigen, men gik derefter stærkt tilbage og nåede lavpunktet i 1953, Derefter vendte det og idrætsmærke blev mere og mere populært, og nåede sin top i 1962 og 1963, hvor der blev uddelt cirka 18.000 mærker. Det antal er aldrig siden blevet slået. Idrætsmærket gik stærkt tilbage op igennem 1980'erne, og 2005 uddeltes cirka 1.000 mærker.

Eksterne kilder Den Store Danske – Idrætsmærket DGI : Idrætsmærkets historie Civile & Militære Duelighedstegn I – Danmark

Mærket