Tikøb Kommune med Tikøb, Hornbæk og Hellebæk sogne blev oprettet i 1842 i henhold til anordning af 13. august 1841 om landkommunalvæsenet som Sjællands og dermed Danmarks nordøstligste, Sjællands arealmæssigt største og indtil 1890 tillige landets mest folkerige landkommune, omkransende den daværende købstad Helsingør. Tikøb kommune eksisterede til kommunalreformen 1970, hvor kommunen – meget imod den stedlige befolknings vilje – blev sammenlagt med Helsingør købstadskommune.
Tikøb kommune lå i Lynge-Kronborg Herred i Frederiksborg Amt.
Landskab
Tikøb sogns areal var 10.709 tønder landJ.P. Trap: Danmark, 3 udgave, bind 2 (1898), s. 52, Hellebæk og Hornbæk sogne samlet 7.788 tønder landJ.P. Trap: Danmark, 3 udgave, bind 2 (1898), s. 56, i alt 18.497 tønder land.
Jordbundsforhold
Jorderne i Tikøb sogn er for en stor del lette og sandede. Kysten nordvest for Helsingør i Hellebæk sogn er for en del bakket og høj, således de skovkransede højder ved Julebækshusene sydøst for Hellebæk og den smukke, med enkelte løv- og nåletræer dækkede Odinshøj nordvest for Hellebæk. Ved nordkysten findes arealer med dæmpet og beplantet flyvesand, nemlig Hornbæk Plantage (omtrent 430 tønder land) og Horneby Sand.
Skove
Tikøb sogn var rigt på skove, nemlig statsskovene Egebæksvang, Nyrup Hegn, Kelleris Hegn, Gurre Vang, Krogenberg Hegn (tilhørende 2. Kronborg Skovdistrikt), Horserød Hegn og en del af Teglstrup Hegn (tilhørende 1. Kronborg Skovdistrikt). Også store dele af Hellebæk og Hornbæk sogne er bedækkede med skove, således Klosterris Hegn og Risby Vang (der tillige med Hornbæk Plantage hørte til 1. Kronborg Skovdistrikt) samt dele af Teglstrup Hegn med Hammermølle SkovJ.P. Trap: Danmark, 3 udgave, bind 2 (1898), s. 55, og som forskønnes ved mange små skovsøer som Bondedammen, Kobberdammen, Videløkkedam, Klare Sø, Sorte Sø med flere. I flere af disse søer findes der små øer. Vest for Hammermølle Skov ligger Bøgholm Sø, syd for Hornbæk by den lille Hornbæk Sø.
Gurre Sø
I Tikøb sogn er der mange moser og søer, hvoraf den største er Gurre Sø (ca. 440 tønder land).
Infrastruktur
Tikøb kommune blev gennemskåret af både vigtigere hovedlandeveje og landeveje og efterhånden flere jernbaneforbindelser. I slutningen af 1800-tallet fandtes tillige om sommeren skibsforbindelser ved Øresund.
Vejnet
De vigtigste vejforbindelser var Kongevejen mellem Helsingør og København, Kongevejen mellem Helsingør, Fredensborg og Hillerød (disse veje blev forgrenede ved Nyrup), Strandvejen langs Øresund, Nordre Strandvej langs nordkysten mellem Helsingør og Gilleleje samt landevejen mellem Helsingør og Frederiksværk. Andre landeveje forbandt Hellebæk og Espergærde samt Hornbæk, Tikøb og Humlebæk.
Baneforbindelser
Tikøb kommune blev efterhånden inddraget i det moderne banenet: i 1864 anlagdes Nordbanen (stationer i Kvistgaard og Snekkersten), i 1897 anlagdes Kystbanen (stationer i Espergærde og Snekkersten), i 1906 anlagdes Hornbækbanen, 1916 forlænget til Gilleleje (stationer i Hornbæk, Saunte, Aalsgaarde).
Disse baneforbindelser fremmede først feriegæsternes, siden de fastboendes antal. Senere, i 1930-erne, oprettedes et antal holdesteder, blandt andre Mørdrup Trinbræt.
Bebyggelsesforhold
I Tikøb sogn lå oprindeligt bebyggelserne Tikøb, Tikøb Skovhuse, Harreshøj, Saunte, Jonstrup, Lille Esbønderup, Gurre, Nyrup, Reerstrup, Tibberup, Espergærde, Mørdrup, Skotterup, Snekkersten, Rørtang, Bistrup, Risby Huse, Bøtterup, PlejeltJ.P. Trap: Danmark, 3 udgave, bind 2 (1898), s. 53, i Hornbæk og Hellebæk sogne fandtes bebyggelserne Hornbæk, Horneby, Hellebæk, Aalsgaarde, Apperup, Boderne, Ellekilde, Skibstrup, Holmene, Havreholm.
Flere af disse bebyggelser, fortrinsvis de, der oprindelig var fiskerlejer ved kysten, udviklede sig med tiden først til ferieområder og senere til helårsbeboede byer, der til dels voksede sammen, således Espergærde med Mørdrup, Tibberup og Skotterup (sydlige del), Skotterup (nordlige del) med Snekkersten (der tillige udviklede sig til forstæder til Helsingør købstad), Hellebæk med Aalsgaarde, Ellekilde og Boderne samt Hornbæk med Horneby. I indlandet oplevede Tikøb som kommunesæde samt Gurre og Nygaard ved vigtige vejkryds mellem henholdsvis nord-sydgående og øst-vestgående landeveje en mere beskeden byudvikling, og det samme gjaldt stationsbyerne Kvistgaard og Saunte.
Befolkningsudviklingen i Tikøb kommune
Tikøb kommunes befolkning voksede det meste af den tid, sognekommunen eksisterede; dog skete et mindre tilbageslag i forbindelse med den landbrugskrise, som ramte Danmark i 1870-erne.Kilder: Espergærde i 1834-1901: efter Birthe Stig Jørgensen (Saga 1971)Tikøb og Hornbæk-Hellebæk sogne 1834-1911: Danmarks Statistik: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark" (Statistiske Meddelelser 4 række, 37. bind, 1. hæfte; København 1911; s. 10-11) 1901-1960: Det Statistiske Departement: "Folketal, areal og klima" (Statistiske Undersøgelser Nr. 10; København 1964; s. 58-59, 172-173)1965: Danmarks Statistik: "Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling" (Statistiske Meddelelser 1968:3; København 1968, s. 14)1967: Tikøb Sogneråd: "Undersøgelse vedrørende byggemodne arealer m.m. i Tikøb kommune"; 24.4.68
År Tikøb kommune Espergærde Hellebæk-Ålsgårdeomfatter Hellebæk, Ålsgårde, Apperup, Boderne og Ellekilde Hornbæk Kvistgaard Snekkersten Tikøb 18345.73487 18405.99190 18606.715146 18706.797180 18806.601161 18906.733234 19016.998311686715 19067.2923661.206815555 19117.3025001.055846569 19167.4297131.014988675 19218.1137691.0181.113873 19258.9011.0329821.1222711.216 19308.9101.6061.0351.0243081.294 19359.3051.8491.3311.1152361.415390 19409.9281.9121.2471.3944621.559361 194510.6692.3961.3061.4054552.396421 195011.9232.6261.6021.5744901.784 195513.0583.1771.7561.7905601.899 196014.4974.0391.8701.9545271.980305 196517.1822.2402.121567389 196719.1327.4252.5252.2007752.250725
Blandt kommunens byområder var Espergærde det, der voksede mest: fra at have været en enkelt mindre blandt et stort antal bebyggelser (landsbyer og fiskerlejer) med blot 1,52% af sognekommunens indbyggere udviklede Espergærde sig til at blive kommunens hovedby med 38,81% af sognekommunens samlede indbyggertal.
Hellebæk-Ålsgårde var i begyndelsen af 1900-tallet kommunens største byområde, men det stagnerede helt frem til omkring 1960 og voksede kun beskedent i 1960-erne. Områdets udvikling var overvejende beroende på klædefabrikkens trivsel. En lignende udvikling gjorde sig gældende for Hornbæks vedkommende; her var det byens rolle som fiskeriby og ferieby, der lagde rammerne for byens udvikling. I 1967 rummede Hellebæk-Ålsgårde byområde 13,20 % af den samlede befolkning, Hornbæk 11,50 %.
Indlandsbyerne Kvistgaard og Tikøb udviste begge en meget beskeden byudvikling til trods for, at der i 1960-erne blev udlagt visse områder til byudvikling, dog mest som en afrunding af de eksisterende bebyggelser. I 1967 rummede de to byer hver omkring 4 % af den samlede befolkning.
Snekkersten udviklede sig fortrinsvis som en forstad til Helsingør, men byudviklingen blev hæmmet noget af, at de mest egnede arealer for byudvikling hørte under den store landbrugsejendom Borupgaard og frem til 1970 ikke blev inddraget til byudvikling.
Næringsfordeling
Ifølge folketællingen 1890 var næringsfordelingen i Tikøb sogn følgende: 229 levede af immateriel virksomhed, 1661 af jordbrug, 19 af gartneri, 377 af fiskeri, 781 af industri (væsentlig teglbrænderi, skibs- og bådebyggeri), 102 af handel, 21 af søfart, 633 af andre næringer, 111 af deres midler, og 153 var under fattigvæsenet. Foruden Landbruget var altså fiskeriet, der blev drevet fra fiskerlejerne langs kysten, og industrien vigtige næringsveje, men også tørvevinding, skovarbejde, kostebinding og lignende var af betydning for den da talrige husmandsklasse. I Hornbæk og Hellebæk sogne var næringsfordelingen følgende: 134 levede af immateriel virksomhed, 706 af jordbrug, 15 af gartneri, 423 af fiskeri, 808 af industri (især i tilknytning til Hellebæk Klædefabrikker og teglbrænderi), 97 af handel, 30 af søfart, 310 af andre næringsveje, 104 af deres midler, og 19 var under fattigvæsenet. Ved siden af jordbruget spillede således både fiskeri og industri en stor rolle, ja i Hellebæk sogn overgik disse to næringsveje langt jordbruget. Som helhed spillede således både landbrug, fiskeri og industri betydelige roller som næringsveje for befolkningen.
Ifølge folketællingen 1906 var næringsfordelingen i Tikøb sogn følgende: 130 levede af immateriel virksomhed, 1604 af landbrug, skovbrug og mejeri, 268 af fiskeri, 991 af håndværk og industri, 123 af handel, 264 af samfærdsel (jernbane, post- og telegrafvæsen, transport og søfart), 155 som kapitalister og aftægtsfolk, 191 var offentligt forsørgede og 78 levede af andre og uangivne næringer. I Hornbæk og Hellebæk sogne var næringsfordelingen følgende: 142 levede af immateriel virksomhed, 1228 af landbrug, skovbrug og mejeri, 245 af fiskeri, 1217 af håndværk og industri, 203 af handel, 192 af samfærdsel, 116 som kapitalister og aftægtsfolk, 95 var offentligt forsørgede, og 50 levede af andre og uangivne næringer.Danmarks Statistik: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906" (Statistiske Meddelelser 4. række, 28. bind, 5. hæfte; København 1908, s. 4) Landbrug og industri var således fortsat de vigtigste næringsveje, mens fiskeriets betydning var aftagende.
Ifølge folketællingen 1930 var næringsfordelingen i Tikøb kommune følgende: 2.897 levede af landbrug med videre, 2.343 af håndværk og industri, 782 af handel, 651 af transport, 374 af immateriel virksomhed, 670 af husgerning, 1.088 var ude af erhverv, og 106 havde ikke angivet indtægtskilde.Danmarks Statistik: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930" (Statistiske Tabelværk 5. række, Litra A Nr. 20; København 1935, s. 130f)
Ifølge folketællingen 1950 var næringsfordelingen i Tikøb kommune følgende: 2.622 levede af landbrug med videre, 4.609 af håndværk, industri og byggeri, 1.142 af handel, 778 af transport, 954 af immaterielle erhverv, 1.502 af formue, rente og lignende, mens 306 ikke havde angivet indkomstkilde. I landdistrikterne var landbrug fortsat fremherskende mens industri, handel, transport samt immaterielle erhverv overvejende var samlede i bymæssige områder.Danmarks Statistik: "Erhvervsgeografisk Materialesamling. Folketællingen 1950" (Statistiske Meddelelser 4. række, 162. bind, 2. hæfte; København 1956, s. 50f)
Tikøb Sogneforstanderskab
Kommunens store indbyggertal, der skyldtes et forholdsvis stort antal landsbyer og fiskerlejer spredt mellem de omfattende skove (Danstrup Hegn, Egebæksvang, Hornbæk Plantage, Klosterris Hegn, Krogenberg Hegn, Nyrup Hegn, Kelleris Hegn,Teglstrup Hegn) medførte, at landkommunen tidligt fandt egne løsninger for at opfylde sine daværende ansvarsområder: fattigvæsen, vejvæsen og skolevæsen, nemlig dels at nedsætte ad hoc-udvalg, dels at udpege enkeltmedlemmer til at klare de mest presserende opgaver. Sognerådsformandens opgaver var ganske store og indebar, at meget få kunne påtage sig dette hverv, og de fleste sognerådsformænd var kendetegnende nok embedsmænd, proprietærer eller rentierer.
Tikøb Sogneforstanderskab talte allerede fra 1842 15 medlemmer, hvilket langt overgik andre sognekommuner. I 1856 ydede kommunen vederlag til sognerådsformanden, formentlig som den første sognekommune i Danmark, og i 1850’erne ansattes en sekretær for sogneforstanderskabet, vist nok som den første sognekommune i landet. Fra 1859 nedsattes de første stående udvalg (udvalg, der kunne tage beslutninger på rådets vegne), atter længe før nogen anden dansk sognekommune gjorde noget lignende. 1867 nedsattes en ligningskommission. 1883 nedsattes en sundhedskommission, 1908 nedsattes en bygningskommission.