Cassegrain er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens bagside bag den sydøstlige rand og er opkaldt efter den italienske astronom Giovanni Cassegrain (1802 – 1860).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .

Omgivelser Cassegrainkrateret ligger sydøst for det større Lebedevkrater og nordøst for Priestleykrateret, som det nogenlunde deler størrelse med.

Karakteristika Kraterets indre har en forholdsvis mørkt tonet bund, hvilket den har til fælles med andre kratere mod vest og nordvest, som udgør en del af Mare Australe. Bunden er jævn og næsten uden specielle formationer, bortset fra nogle aflejringer i det nordvestlige hjørne. Der er randen mere eroderet end andre steder, og hvad der er tilbage af den indre væg danner en ophobet bunke nedenfor randen.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Cassegrainkrateret har følgende satellitkratere:

Cassegrain LængdeBreddeDiameterB49,0° S114,0° E39 kmH53,1° S115,6° E28 kmK55,0° S113,5° E17 km

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen