Egense er en by med beliggende i det nordøstlige Himmerland ved Limfjordens østlige udmunding, 25 kilometer øst for Aalborg og tre kilometer øst for nabobyen Mou. Byen ligger i Region Nordjylland og hører under Aalborg Kommune. Egense er beliggende i Mou Sogn.
Et par km nord for Egense by ligger et stort sommerhusområde og det er muligt at krydse Limfjorden med "Hals-Egense Færgefart".
Historie Egense landsby bestod i 1682 af 14 gårde og 11 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 167,8 tønder land skyldsat til 37,61 tønder hartkorn.Pedersen, s. 278 Dyrkningsformen var alsædebrug.Frandsen, bilagskort
I 1875 havde Egense kun en skole.
Omkring århundredeskiftet blev Egense beskrevet således: "Egense med Skole og Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 30 Lemmer) samt paa Pynten mellem Kattegat og Limfjorden Egense Ledefyr (hvidt, fast Fyr, 60 F. o. Havet, Lysvidde omtr. 3 Mil, vises fra et Jærnstativ, med to mindre Fyr) og Færgested med Overfart til Hals".
Eksterne henvisninger V. Kiørboe: "Om det gamle Limfjordssildefiskeri og dets Betydning" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 3; 1895) Hals-Egense Færgefart
Noter
Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers , s. 254 J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 440
Kategori:Byer i Aalborg Kommune