Wilhelmus "Willy" van de Kerkhof (født 16. september 1951 i Helmond, Holland) er en tidligere hollandsk fodboldspiller, der som midtbanespiller var en del af det hollandske landshold, der i 1970'erne nåede to VM-finaler, samt vandt bronze ved EM i 1976.
Van de Kerkhof tiilbragte sin karriere, der strakte sig fra 1970 til 1988, hos klubberne FC Twente og PSV Eindhoven i sit hjemland. Med PSV vandt han seks hollandske mesterskaber, tre pokaltitler samt UEFA Cuppen i 1978 og Mesterholdenes Europa Cup i 1988.
Van de Kerkhofs tvillingebror, René van de Kerkhof, var også professionel fodboldspiller, og de to spillede sammen i både FC Twente og PSV Eindhoven, samt på det hollandske landshold. De blev begge i 2004 udvalgt til FIFA 100, en kåring af de 125 bedste nulevende fodboldspillere gennem historien.
Landshold Van de Kerkhof nåede i løbet af sin karriere at spille 47 kampe og score 5 mål for Hollands landshold, som han repræsenterede i årene mellem 1973 og 1982. Han var en del af det hollandske hold der vandt sølv ved både VM i 1974 i Vesttyskland og ved VM i 1978 i Argentina. Desuden var han med til blive nummer tre ved EM i 1976, og deltog også ved EM i 1980.
Titler Æresdivisionen 1975, 1976 og 1978, 1986, 1987 og 1988 med PSV Eindhoven
KNVB Cup 1974, 1976 og 1988 med PSV Eindhoven
Mesterholdenes Europa Cup 1988 med PSV Eindhoven
UEFA Cup 1978 med PSV Eindhoven
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Holland Kategori:Fodboldspillere fra FC Twente Kategori:Fodboldspillere fra PSV Eindhoven Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1974 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1976 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1978 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1980 Kategori:Tvillinger fra Nederlandene