Cláudio André Mergen Taffarel (født 8. maj 1966 i Santa Rosa, Brasilien) er en tidligere brasiliansk fodboldspiller og nuværende målmandstræner for tyrkiske Galatasaray SK, der som målmand spillede over 100 landskampe for Brasilien, som han blandt andet blev verdensmester med ved VM i 1994 i USA. Han var også med til at vinde Copa América i både 1989 og 1997, og var en del af den brasilianske trup til yderligere en lang række slutrunder, blandt andet VM i 1990 og VM i 1998.

På klubplan spillede Taffarel for flere brasilianske og europæiske klubber, blandt andet SC Internacional og Galatasaray SK. Med Galatasaray vandt han to tyrkiske mesterskaber, to pokaltitler, samt både UEFA Cuppen og UEFA Super Cuppen i år 2000. Han vandt også Pokalvindernes Europa Cup i 1993 med Parma FC.

Eksterne henvisninger Spillerinfo

Kategori:Fodboldtrænere fra Brasilien Kategori:Fodboldspillere fra Brasilien Kategori:Fodboldspillere fra Atletico Mineiro Kategori:Fodboldspillere fra Sport Club Internacional Kategori:Fodboldspillere fra Parma FC Kategori:Fodboldspillere fra AC Reggiana 1919 Kategori:Fodboldspillere fra Galatasaray SK Kategori:Verdensmestre i fodbold Kategori:Fodboldspillere fra Empoli F.C. Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1990 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1994 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1998