John Adams (født 30. oktober 1735, død 4. juli 1826) var en amerikansk politiker og den 2. amerikanske præsident (1797 – 1801), efter at have været den første amerikanske vicepræsident (1789 – 1797) i to perioder. Han anses for at have været en af de mest indflydelsesrige personer ved grundlæggelsen af De Forenede Stater.
Adams blev kendt i de tidlige faser af den Amerikanske revolution. Som delegeret fra Massachusetts ved den Kontinentale kongres, spillede han en ledende rolle i at overtale kongressen til at vedtage Uafhængighedserklæringen i 1776. Som Kongressens repræsentant i Europa var han en fremtrædende forhandler under fredsforhandlingerne med Storbritannien, og hovedansvarlig for at have sikret USA store lån i Nederlandene.
Adams' revolutionære fortid sikrede ham to perioder som George Washingtons vicepræsident og at han blev valgt til USA's 2. præsident. I sin egen embedsperiode blev han generet af kampe i sit eget føderale parti mod en fraktion, som blev ledet af Alexander Hamilton, og han underskrev de kontroversielle Alien and Sedition Acts. Det største resultat under hans embedsperiode var at han på fredelig vis fik afsluttet en til tider voldelig strid med Frankrig i 1798.
Efter at Adams havde tabt præsidentvalget i 1800 til Thomas Jefferson, trak han sig tilbage til Massachusetts. Han og hans kone Abigail Adams grundlagde en familie af dygtige politikere, diplomater og historikere, som i dag omtales som "Adams politiske familie". Hans resultater har fået større anerkendelse i de senere år, selv om han i starten ikke blev hyldet i samme grad som andre at USA's grundlæggere.
Adams var far til John Quincy Adams, den 6. amerikanske præsident.
Tidlige år John Adams, Jr., den ældste af tre sønner,From David McCullough, John Adams, den mellemste bror var Peter og den yngste Elihu, som døde af sygdom under belejringen af Boston in 1775. blev født den 30. oktober 1735 (19. oktober, 1735 efter gammel tidsregning), i det der i dag er Quincy, Massachusetts (dengang var det "north precinct" af Braintree, Massachusetts), som søn af John Adams, Sr. og Susanna Boylston Adams.Chambers Biographical Dictionary, , p. 8 Adams fødested er nu en del af Adams National Historical Park. Hans far, som også hed John (1691–1761), var en 5. generations efterkommer af Henry Adams, som udvandrede fra Braintree, England til Massachusetts Bay Colony i omkring 1638. Han stammede fra en walisisk mandsslægt ved navn Ap Adam. Hans far var landmand, kongregationalist (dvs. puritaner), diakon, løjtnant i militsen, medlem af sognerådet med ansvar for tilsyn med skoler og veje. Hans mor, Susanna Boylston Adams,Ferling (1992) kap. 1 var en efterkommer af Boylston-familien i Brookline.
Adams blev født ind i en familie i beskedne kår, men han følte ansvar for at leve op til sin families arv: de grundlæggende puritanere, som kom den amerikanske vildmark i 1630'erne og etablerede kolonier. Puritanerne under den store udvandring "troede at de levede i Bibelen. England under Stuarterne var Ægypten og de var israelitterne som flygtede … for at skabe et fristed for gudfrygtighed, en by på bjerget".Brookhiser, Richard. America’s First Dynasty. The Adamses, 1735-1918. The Free Press, 2002, p.13 Da John Adams blev født i 1735 var puritanske læsesætninger såsom prædestination ikke længere almindeligt accepterede, og mange af deres strenge skikke var blevet blødgjort gennem tiden, men John Adams "anså dem for bærere af frihed, en sag som stadig havde en hellig hast." Det var værdier, som han troede på, og et heroisk forbillede, som han ønskede at leve op til.ibid, p. 13
Da den unge Adams blev optaget på Harvard College i en alder af 16 (i 1751)Timeline:Education and the Law – The John Adams Library forventede hans far, at han ville blive præst, men Adams havde tvivl. Efter at have taget eksamen i 1755 fungerede han som lærer i nogle år i Worcester, hvilket gav ham tid til at tænke over sit valg af karriere. Efter mange overvejelser besluttede han at blive advokat og studerede jura på kontoret ved James Putnam, en fremtrædende advokat i Worcester. I 1758 blev Adams optaget i advokatsamfundet. Fra en tidlig alder udviklede han en vane med at lave beskrivelser af hændelser og indtryk af personer, som er spredt ud over hans dagbog. Han gjorde god brug af denne evne som advokat, og beskrev ofte forhold han iagttog, så han kunne studere og reflektere over dem. Hans beskrivelse af James Otis sagsfremstilling i Massachusetts højesteret i 1761 om gyldigheden af en stævning er et godt eksempel. Otis fremstilling inspirerede Adams til at kæmpe for de amerikanske koloniers sag. Ferling (1992) ch 2
Den 25. oktober 1764, fem dage før sin 29 års fødselsdag, giftede Adams sig med Abigail Smith (1744–1818), en fjern slægtning This Day in History in 1828, www.history.com, retrieved 3-13-2008 og datter af en kongregationalistisk præst William Smith i Weymouth, Massachusetts. De fik 6 børn: Abigail (1765 – 1813), den senere præsident John Quincy (1767 – 1848), Susanna (1768 – 1770); Charles (1770 – 1800), Thomas Boylston (1772 – 1832) samt den dødfødte Elizabeth (1775).
Adams var en ikke en folkelig leder som sin halvfætter Samuel Adams. I stedet byggede hans indflydelse på hans arbejde som en forfatningsjurist og hans intensive analyse af historiske eksempler,Ferling (1992) p 117 sammenkoblet med hans grundige kendskab til juraen og hans begejstring for de republikanske principper. Adams følte ofte, at hans medførte stridbarhed var en hæmsko for hans politiske karriere.
Karriere inden revolutionen Modstander af stempelloven 1765 Adams blev først kendt som modstander af Stempelloven af 1765, som blev vedtaget af det britiske parlament for at mindske den britiske krigsgæld og udgifterne ved at opretholde en stående hær i de amerikanske kolonier. Den folkelige modstand, konstaterede han senere, blev tændt af en ofte genoptrykt prædiken af Jonathan Mayhew, som var præst i Boston, og som brugte Romerbrevet kap. 13 til at belyse princippet om retfærdigt oprør.Rev. Jonathan Mayhew, "Discourse Concerning Unlimited Submission and Non-resistance to the Higher Powers," Januar 30, 1750. Om Adams' henvisning til Rev. Mayhew se TeachingAmericanHistory.org
I 1765 lavede Adams udkastet til de instruktioner som blev sendt fra indbyggerne i Braintree til deres repræsentanter i Massachusetts lovgivende forsamling, og de dannede model for andre byers instruktioner til deres repræsentanter. I august 1765 skrev han fire bemærkelsesværdige artikler til Boston Gazette (genoptrykt i The London Chronicle i 1768 som True Sentiments of America (Sande følelser i Amerika), også kendt som A Dissertation on the Canon and Feudal Law). I artiklerne hævdede han, at der var en sammenhæng mellem de protestantiske ideer, som Adams' puritanske forfædre bragte med til New England og tankerne bag deres modstand mod Stempelloven. For det første forklarede han, at koloniernes modstand mod Stempelloven skyldtes at loven berøvede de amerikanske kolonister to grundlæggende rettigheder, som alle englændere var garanteret, og som alle frie mænd fortjente: retten til kun at blive beskattet ved samtykke, og til kun at blive dømt af en jura bestående af ens ligemænd.
De såkaldte "Braintree Instructions" var et klart og ligefremt forsvar af koloniernes rettigheder og friheder, mens artiklen var et essay i politisk uddannelse.
I december 1765 holdt han en tale for guvernøren og rådet hvor han erklærede at Stempelloven var ugyldig da Massachusetts, som ikke var repræsenteret i Parlamentet i London, ikke havde accepteret den. Ferling (1992) pp 53–63
Bostonmassakren I 1770 førte et sammenstød i Boston til at britiske soldater dræbte fem civile i det der blev kendt som Bostonmassakren.Zobel, The Boston Massacre, W.W. Norton and Co.(1970), 199–200. De involverede soldater, som blev fængslet og tiltalt for kriminelle handlinger, havde svært ved at finde en forsvarer. Til sidste bad de Adams om at forsvare sig. Selv om han frygtede for, at det ville skade hans rygte, indvilligede han. Seks af soldaterne blev frifundet. To som havde skudt direkte ind i mængden blev anklaget for mord, men blev kun dømt for uagtsomt manddrab.
Hvad angik Adams' betaling, hævder ChinardChinard, John Adams, 58–60 at en af soldaterne, kaptajn Thomas Preston, gav Adams en symbolsk "enkelt guinea" som forskud, den eneste betaling han fik i sagen. David McCullough hævder imidlertid i sin biografi over Adams, at han fik et forskud på 18 guineas.McCullough, John Adams, p. 66 Adams egen dagbog bekræfter, at Preston indledningsvis betalte 10 guineas og en senere betaling på 8 var "hele den pekuniære belønning jeg fik for 14-15 dages arbejde, i de mest udmattende og trættende sager jeg nogensinde førte."Adams, John, Diary and Autobiography of John Adams,L.H. Butterfield, Editor.(Cambridge, MA: The Belknap Press of Harvard University Press, 1961.)
Trods sine forudgående bekymringer blev Adams valgt til Massachusetts General Court (koloniens lovgivende forsamling) i juni 1770, mens han stadig forberedte sig på retssagen.
Uenighed om parlamentets autoritet I 1772 bekendtgjorde guvernøren over Massachusetts Thomas Hutchinson at han og hans dommere ikke længere behøve at få deres løn betalt af Massachusetts lovgivende forsamling, fordi Kronen herefter ville betale det direkte ud af de opkrævede toldafgifter. Radikale kræfter i Boston protesterede og bad Adams om at forklare deres indvendinger. I "Two Replies of the Massachusetts House of Representatives to Governor Hutchinson" argumenterede Adams for at kolonisterne aldrig havde været underlagt Parlamentets embedsområde. Deres oprindelige charter var med kongen som person, og deres lydighed gjaldt kun ham. Hvis der ikke kunne trækkes en brugbar skillelinje mellem Parlamentet embedsområde og fuld uafhængighed for kolonierne, fortsatte han, ville kolonierne ikke have anden mulighed end at vælge uafhængighed.
I Novanglus; or, A History of the Dispute with America, From Its Origin, in 1754, to the Present Time imødegik Adams nogle skrifter fra Daniel Leonard som forsvarede Hutchinsons argumenter for Parlamentets absolutte autoritet overfor kolonierne. I Novanglus gendrev Adams punkt for punkt Leonards skrifter, og gav derefter en af de mest omfattende og lærde argumenter fra kolonisternes side mod Storbritanniens imperiepolitik.
Det var et systematisk forsøg fra Adams side på at beskrive oprindelse, indhold og gyldighedsområde for den britiske forfatning. Adams brugte sine store viden om Englands og koloniernes juridiske historie til at vise at provinsernes lovgivende forsamlinger var fuldt ud suveræne i deres egne interne forhold, og at kolonierne kun var knyttet til Storbritannien gennem kongen.
Kontinentalkongressen Massachusetts sendte Adams til den første og anden Kontinentale Kongres i 1774 og fra 1775 til 1777. I 1775 blev han også udpeget til leder af Massachusetts øversteret. For at fremme en sammenslutningen af kolonierne foreslog han i juni 1775 George Washington fra Virginia som øverstkommanderende for den armé som var samlet omkring Boston. Hans indflydelse i Kongressen var stor, og næsten fra starten søgte han en permanent adskillelse fra Storbritannien.
thumb|John Adams, som afbilledet på et 2-cents frimærke
Den 15. maj 1776 opfordrede Kontinental Kongressen kolonierne til at begynde at formulere deres egne forfatninger, en forberedelse til at blive selvstændige stater. Dette var svar på de fjendtligheder, der var startet 15 måneder tidligere med slagene ved Lexington og Concord, . Resolutionen om at udforme uafhængige forfatninger var, som Adams sagde det: "uafhængighed i sig selv." Ferling (1992) ch 8 p 146