Lucimar Ferreira da Silva (normalt bare kendt som Lúcio) (født 8. maj 1978 i Brasília, Brasilien) er en brasiliansk fodboldspiller, der optræder som forsvarsspiller i hjemmelandet hos Gama. Han har tidligere optrådt for blandt andet SC Internacional, São Paulo FC og Palmeiras i sit hjemland, Bayern München og Bayer Leverkusen i Tyskland samt Inter i Italien.

Med Bayern München vandt Lúcio tre gange Bundesligaen og tre gange DFB-Pokalen. I sin tid hos Bayer Leverkusen var han i 2002 med til at nå finalen i Champions League, hvor han scorede mod Real Madrid. Bayer tabte dog kampen 2-1.

Landshold Lúcio nåede i sin tid som landsholdsspiller (2000-2011) at spille hele 105 kampe og score 4 mål for Brasiliens landshold, som han blev verdensmester med ved VM i 2002. Derudover var han med til at vinde både Confederations Cup 2005 og Confederations Cup 2009, og var også en del af den brasilianske trup til VM i 2006 og VM i 2010.

Titler Bundesligaen 2005, 2006 og 2008 med Bayern München

DFB-Pokal 2005, 2006 og 2008 med Bayern München

VM 2002 med Brasilien

Confederations Cup 2005 og 2009 med Brasilien

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Brasilien Kategori:Fodboldspillere fra Sport Club Internacional Kategori:Fodboldspillere fra Bayer 04 Leverkusen Kategori:Fodboldspillere fra FC Bayern München Kategori:Fodboldspillere fra FC Internazionale Milano Kategori:Fodboldspillere fra Juventus F.C. Kategori:Fodboldspillere fra São Paulo FC Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2006 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2010 Kategori:Verdensmestre i fodbold Kategori:Fodboldspillere fra Palmeiras Kategori:Personer fra Brasília