Kellermensch er et dansk rockband med rødder i Esbjerg og metalbandet Brudevalsen. Kellermensch blev dannet i 2006 og antog deres navn med inspiration fra Fjodor Dostojevskijs Kældermennesket.
I 2014 annoncerede bandet, at de arbejdede på nyt materiale. I januar 2017 udsendtes albummet 'Goliath', der høstede stor ros i medierne, heriblandt flotte anmeldelser i Berlingske, Politiken, Information, GAFFA og Soundvenue. Samme år gav gruppen atter koncert på Roskilde Festival. I 2018 optrådte Kellermensch bl.a. på festivalerne NorthSide og Copenhell.
Kellermensch henter musikalsk inspiration hos både Nick Cave & the Bad Seeds' dramatiske mørkemandsrock, Kaizers Orchestras teatralske kabaretrock samt progressive metalbands som Tool og Neurosis.
Kellermensch har et meget blandet publikum og er det eneste band, der (2018) har spillet på både metalfestivallen Copenhell og Tønder Festival.
I 2020 annoncerede Kellermensch en danmarksturné og et nyt album.Kellermensch er tilbage – ny single, turné og album på vej
Anmeldelser Kellermensch har høstet gode anmeldelser for deres selvbetitlede debutalbum, der udkom gennem Persona Non Grata Records/Target Distribution den 26. januar 2009
Kellermensch var blandt de nominerede til titlen P3 talent 2010, som uddeltes 14. januar 2011, men prisen gik til Agnes Obel
I 2013 afholdt bandet en række koncerter, bl.a. på Radar i Aarhus, som blev omtalt som "verdensklasse" i Gaffa.Kellermensch Radar,torsdag d. 2. maj 2013 Anmeldt af Michael Jose Gonzalez 03-05-2013 kl. 14:52 I foråret 2014 aflyste de blandt andet deres optræden ved Nordic Noise Festival, angiveligt for at koncentrere sig om indspilningen af et nyt album.GAFFA:Kellermensch aflyser til Nordic Noise 2014 Af Kasper Bruun Vindum Brandt Tirsdag d. 13-05-2014 kl. 17:50
Bandets koncert på SPOT Festival i 2017 fik 6/6 stjerner i GAFFA.
Medlemmer Christian Sindermann (rå vokal, trædeorgel) Sebastian Wolff (clean vokal, guitar) Jan V. Laursen (guitar) Claudio Wolff Suez (bas) John V. Laursen (gulvbas, guitar) Anders Ravn (trommer) Nils Gröndahl (Violin/bratsch live) Mads Bjørn (Keyboard,clean vokal live)
Diskografi Studiealbums Kellermensch (2009) Goliath (2017) Capitulism (2022)
EP'er Narcissus (2010)
Singler
"Nothing" (2020) "Mission" (2020)
Noter
Ekstern henvisning Kellermensch' officielle hjemmeside
Kategori:Rockgrupper fra Danmark Kategori:Har spillet på Roskilde Festival Kategori:Kultur i Esbjerg Kategori:Musikgrupper fra 2006