Islandsk besidder et antal stedord som beskrives i det følgende.
Personlige stedord
Personlig stedord (singularis)1. person2. person3. personnominativ ég þú hann hún þaðakkusativ mig þig hanadativ mér þér honum henni þvígenitiv mín þin hans hennar þess
Personlig stedord (pluralis)1. person2. person3. person MaskulinumFemininumNeutrumnominativ við þið þeir þær þauakkusativ okkur ykkur þádativ þeimgenitiv okkar ykkar þeirra
Der findes en pluralis majestatis i 1. og 2. person. Den er sjælden, men kan dog bruges til litterære formål, ligesom den findes i ældre tekster i betydningen De. Denne sidste betydning er helt forsvundet fra det moderne talesprog. Oprindeligt var við og þið totallet af ég og þú (totallets i øvrigt sidste rester) mens vér og þér var flertalSom det konservative stykke litteratur som Bibelen nu engang er, brugte den denne forskel helt til nyere tid.. Bøjningen følger for fuldstændighedens skyld. Vér bruges udelukkende som flertal undtagen evt. ironisk eller sarkastisk, (som f.eks. oss er eigi skemmt, en ironisk oversættelse af det berømte we are not amused) mens þér kan bruges som tiltale i begge tal.
Personligt stedord (pluralis maiestatis)1. person2. personnominativ vér þérakkusativ oss yðurdativgenitiv vor yðar
Possessive stedord De er minn (min), þinn (din), sinn (sin) og vor (vor). Vor benyttes kun i ophøjet tale, som f.eks. i festtaler, som arkaisme eller eventuelt sarkasme. (Jævnfør forskellen vor – vores.) For vor er "ejeren" i pluralis som på dansk. For mange ejere benyttes ellers de ubøjelige okkar (vores), ykkar (jeres) og þeirra (deres), som i virkeligheden er de respektive personlige stedords genitiv, pluralis. F.eks. barnið mitt (mit barn), börnin mín (mine børn), barnið okkar (vores barn), börnin okkar (vores børn).
Possessivt stedord minn (min)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativ minn mín mitt mínir mínar mínakkusativ mína mínadativ mínum minni mínu mínumgenitiv míns minnar míns minna
Þinn og sinn bøjes nøjagtigt på samme måde.
Possessivt stedord vor (vor)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativvor vor vort vorir vorar vorakkusativvorn vora voradativvorum vorri voru vorumgenitiv vors vorrar vors vorra
Det refleksive stedord
Det refleksive stedord3. personakkusativ sig dativ sér genitiv sín Det refleksive stedord benyttes overvejende som det tyske sich, dvs. ved en tilbagevirkende handling på gøreren. Det danske sig opfører sig i høj grad på lignende vis. Ordet har ingen nominativ.
Relative stedord De er to, sem og er (som), begge ubøjelige. Er benyttes for det meste i ophøjet tale, ligesom vor under de possessive stedord.
Demonstrative stedord Sá (den), þessi (denne), hinn (den anden af to).
Demonstrativt stedord sá (den)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativsá sú það þeir þær þauakkusativþann þá þádativþeim þeirri því þeimgenitiv þess þeirrar þess þeirra
Man ser, at intetkønnets ental og hele flertallet er de samme som for de personlige stedord.
Demonstrativt stedord þessi (denne)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativþessi þessi þetta þessir þessar þessiakkusativþennan þessa þessadativþessum þessari þessu þessumgenitiv þessa þessarar þessa þessara
Demonstrativt stedord hinn (den anden af to)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativ hinn hin hitt hinir hinar hinakkusativ hina hinadativ hinum hinni hinu hinumgenitiv hins hinnar hins hinna
Bøjningen er den samme som for artiklen med undtagelse af intetkønnets nom. og akk. ental. Interrogative stedord Hver (hvem), hvor (hvem af to), hvaða (hvad for en, hvad slags, hvilken), hvað (hvad, f.eks. hvað er þetta?, hvad er det?), hvílíkur (hvilken, hvad for en).
Interrogativt stedord hver (hvem)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativhver hver hvert hverjir hverjar hverakkusativhvern hverja hverjadativhverjum hverri hverju hverjumgenitiv hvers hverrar hvers hverra
Interrogativt stedord hvor (hvem af to)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativhvor hvor hvort hvorir hvorar hvorakkusativhvorn hvora hvoradativhvorum hvorri hvoru hvorumgenitiv hvors hvorrar hvors hvorra
Interrogativt stedord hvílíkur (hvad for en, sikken en)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativhvílíkur hvílík hvílíkt hvílíkir hvílíkar hvílíkakkusativhvílíkan hvílíka hvílíkadativhvílíkum hvílíkri hvílíku hvílíkumgenitiv hvílíks hvílíkrar hvílíks hvílíkra
Hvílíkur bøjes helt som et adjektiv og bliver hovedsageligt brugt som et sådant. Det benyttes sjældent som et interrogativt stedord.
Hvað forefindes kun i intetkønnets nominativ og akkusativ (ens i begge fald). Allerede i oldsproget fandtes der kun rester af ordet, men intetkønnets dativ lever videre i adverbet hví (hvorfor) og adverbet hve (hvor, i betydningen hvor stor etc.) er sandsynligvis en urgammel overlevering af den ellers forsvundne instrumentalisSe Ásgeir Blöndal Magnússon..
Hvaða bøjes ikke. Hvaða er relativt ungt i sproget, først attesteret i det 15. århundrede. Det er en sammentrækning af hvað og præpositionen að (oprindeligt hvat at).
Indefinitive stedord Disse er et antal stedord, som man ikke kan give et andet opholdssted. De er (med forbehold om, at det i visse tilfælde kan være en definitionssag): einn (en), (ekki) neinnOprindeligt betød neinn ingen. Det benyttes nu kun i formen ekki neinn med samme betydning. ((ikke) nogen), annar (en anden), nokkur (en vis (mand eller lignende)), enginn (ingen), hver (enhver), einhver (en eller anden), sérhver (enhver, alle), hvor (hver af to), ýmis (forskellig, forskelligartet), allur (den hele, alle), hvorugur (ingen af to), sumur (nogen, somme), báðir (begge), fáeinir (et mindre antal, få).
Det får stå hen om man kan klassificere to ord som ét stedord, men de følgende anføres traditionsmæssigt som indefinitive stedord: annar hver (hver anden), annar hvor (den ene eller anden af to), annar tveggja (den ene af to), hvor tveggja (begge to).
Einn (alene)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativ einn ein eitt einir einar einakkusativ einn, einan eina einadativ einum einni einu einumgenitiv eins einnar eins einna
(Ekki) neinn (ingen)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativ neinn nein neitt neinir neinar neinakkusativ neinn neina neinadativ neinum neinni neinu neinumgenitiv neins neinnar neins neinna
Annar (en anden)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativ annar önnur annað aðrir aðrar önnurakkusativ annan aðra aðradativ öðrum annarri öðru öðrumgenitiv annars annarrar annars annarra
Nokkur (en bestemt)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativ nokkur nokkur nokkurt, nokkuð nokkrir nokkrar nokkurakkusativ nokkurn nokkra nokkradativ nokkrum nokkurri nokkru nokkrumgenitiv nokkurs nokkurrar nokkurs nokkurra
I flertallet betyder ordet også nogle få; nokkrir menn (nogle få mænd).
Enginn (ingen)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativ enginn engin ekkert engir engar enginakkusativ engan enga engadativ engum engri engu engumgenitiv einskis engrar einskis engra
Enginn findes i et utal af varianter, hvorom mere senere.
Hver, einhver og sérhver bøjes som interrogativpronomet hver.
Hvor bøjes som det enslydende interrogativpronomen.
Allur og sumur bøjes som adjektiver.
Fáeinir bøjes som flertallet af einn. (Når fáeinir undtagelsesvis benyttes i ental bøjes det som entallet af einn.)
Ýmis (forskellig, forskelligartet)SingularisPluralisMaskulinumFemininumNeutrumMaskulinumFemininumNeutrumnominativ ýmis ýmis ýmist ýmsir ýmsar ýmisakkusativ ýmsan ýmsa ýmsadativ ýmsum ýmissi ýmsu ýmsumgenitiv ýmiss ýmissar ýmiss ýmissa
Báðir (begge)PluralisMaskulinumFemininumNeutrumnominativ báðir báðar bæði akkusativ báða dativ báðumgenitiv beggja
Noter
Kilder
Stedord Kategori:Pronominer