thumb|Sven Burmester med sin "gave til menneskeheden", en kondomautomat, Chengdu, Kina Sven Burmester (født 29. juli 1940 i Aalborg, død 24. september 2024 i København) var en dansk forfatter, samfundsdebattør og vicedirektør i Verdensbanken.
Han blev student fra Aalborg Katedralskole 1959. Cand. scient. fra Københavns Universitet (organisk kemi) 1967. Master of Public Affairs (MPA) fra Princeton University 1971.
Fra 1971 til 1997 var han ansat i Verdensbanken i flere forskellige funktioner, herunder sekretær for bankens præsident (Robert McNamara), chef for flere forskellige af bankens divisioner, vicedirektør samt endelig bankens repræsentant i Ægypten.
Fra 1997 til 2001 leder af FN´s befolkningsfond i Kina og Nordkorea. Derefter forfatter og foredragsholder. Sven Burmester var adjungeret professor ved flere læreanstalter, herunder ved Aalborg Universitet, universitetet i Aleksandria, Ægypten og Sichuan Reproductive Health Institute i Chengdu, Kina. Han var desuden dansk medlem af Den Trilaterale Kommission. Sven Burmester var i mange år bosat i Washington D.C., sin sidste tid dog i København.
Bibliografi Danmark dejligst – men hvor længe?, 1982 Mellem Harlem og Hollywood – USA fra Midten, 1985 Verden er så stor, så stor, 1990 (sammen med Ritt Bjerregaard) Arbejdsløshedens under. Himmel eller helvede?, 1992 Korset, halvmånen og dragen, 2001 Fred og fare – Islam, Østasien og Vesten set af en dansk kosmopolit, 2007 En verden til forskel – Tre familier, tre civilisationer, 2008 Jorden rundt i 70 år - erindringer fra et liv i Vesten, Østen og den islamiske verden, 2013
Referencer
Kategori:Personer fra Aalborg Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Debattører fra Danmark Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Studenter fra Aalborg Katedralskole Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)