Slaget ved Edson's Ridge som også kendes under navnene Battle of Edson's Ridge, Battle of the Bloody Ridge, Battle of Raiders Ridge og Battle of the Ridge var et landslag i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig mellem Kejserriget Japan og de Allierede. Slaget blev udkæmpet 12. – 14. september 1942 på øen Guadalcanal i Salomonøerne og var den anden af tre store japanske landoffensiver under Slaget om Guadalcanal.
Under slaget slog amerikanske marineinfanterister under overordnet kommando af generalmajor Alexander Vandegrift et angreb fra den 35. japanske infanteribrigade under kommando af generalmajor Kiyotake Kawaguchi. Marineinfanterister forsvarede Lunga-perimeteren som dækkede flyvepladsen Henderson Field på Guadalcanal, efter at den var blevet erobret fra japanerne under de Allieredes landgang på Guadalcanal den 7. august 1942. Kawaguchi's styrker blev sendt til Guadalcanal som reaktion på de Allieredes landgang med den opgave at generobre flyvepladsen og fordrive de allierede styrker fra øen.
Japanerne undervurderede styrken af de allierede styrker på Guadalcanal – omkring 12.000 mod Kawaguchis ca. 6.000 soldater – og gennemførte adskillige frontale angreb på de allierede stillinger om natten. Det japanske hovedangreb fandt sted omkring Lunga-højderyggen syd for Henderson Field, som blev forsvaret af tropper fra adskillige marineenheder, fortrinsvis 1. Raider og 1. faldskærmsbataljon under oberstløjtnant Merritt A. Edson. Selv om marineinfanteristernes stillinger omtrent blev løbet over ende blev Kawaguchis styrke til sidst besejret med store tab for japanerne til følge.
På grund af den nøglerolle, som Edsons enhed spillede i forsvaret af højderyggen blev den i almindelighed omtalt som "Edson's Ridge" (højderyg) i kilderne om slaget.Jersey, Hell's Islands, p. 224. Efter slaget ved Edson's Ridge fortsatte japanerne med at sende tropper til Guadalcanal til nye forsøg på at generobre Henderson Field, hvilket fik betydning for de andre offensive japanske områder i andre dele af Oceanien.
Baggrund Felttoget på Guadalcanal Den 7. august 1942 gik allierede tropper i land på Guadalcanal, Tulagi og Floridaøerne i Salomonøerne. Formålet med disse landgange var at undgå at japanerne kunne bruge dem som baser som kunne true de allierede forsyningslinjer mellem USA og Australien. De havde også til formål at sikre et udgangspunkt for et felttog, som skulle neutralisere den store japanske base i Rabaul og støtte de Allieredes felttog på Ny Guinea. Landsætningerne blev begyndelsen på Slaget om Guadalcanal, som kom til at vare i 6 måneder.Hogue, Pearl Harbor to Guadalcanal, p. 235–236.
De Allierede overraskede japanerne og ved aftenstid den 8. august havde de Allierede sikret sig Tulagi og de omkringliggende småøer foruden den flyveplads, som var under etablering ved Lunga Point () på Guadalcanal.Morison, Struggle for Guadalcanal, pp. 14–15. Vandegrift opstillede sine 11.000 mand fra 1. marinedivision på Guadalcanal rundt om flyvepladsen ved Lunga Point.
Den 12. august blev flyvepladsen navngivet Henderson Field efter major Lofton Henderson en flådepilot, som var blevet dræbt under slaget om Midway. De allierede fly og piloter som efterfølgende opererede fra Henderson Field blev kaldt "Cactus Air Force" efter det allierede kodenavn for Guadalcanal.Shaw, First Offensive, p. 13. thumb|left|Salomonøerne i den sydlige del af Stillehavet. Den japanske base Rabaul ligger i øvre halvdel til venstre mens Guadalcanal (for neden til højre) ligger i den sydøstlige ende af "revnen" (The slot).
Som svar på de allierede landsætninger på Guadalcanal gav den japanske overkommando 17. armé, der havde base ved Rabaul () og var under kommando af generalløjtnant Harukichi Hyakutake til opgave at generobre Guadalcanal. 17. armé som reelt kun var et armékorps i størrelse var stærkt involveret i det japanske felttog på Ny Guinea og havde derfor kun få enheder til rådighed, som kunne sendes til de sydlige Salomonøer. Blandt disse var 35. infanteribrigade under generalmajor Kiyotake Kawaguchi, som var stationeret på Palau, 4. infanteriregiment, som var i Filippinerne og 28. infanteriregiment under oberst Kiyonao Ichiki, der var om bord på transportskibe nær Guam. De forskellige enheder begyndte straks at bevæge sig i retning af Guadalcanal. Ichikis regiment, der var det nærmeste, ankom først. Den første gruppe fra Ichikis enhed med omkring 917 soldater blev landsat fra destroyere ved Taivu Point () omkring 30 km øst for Lunga Point den 19. august.Smith, Bloody Ridge, p. 88, Jersey, Hell's Islands, p. 221, og Frank, Guadalcanal, p. 141–143. 35. infanteribrigade fra 18. division med 3.380 soldater bestod af 124. regiment og forskellige støtteenheder (Alexander, p. 139). Ichikiregimentet var opkaldt efter sin chef og var en del af 7. division fra Hokkaido. Aobaregimentet fra 2. division var opkaldt efter borgen Aoba i Sendai fordi hovedparten af soldaterne i regimentet stammede fra Miyagi-præfekturet (Rottman, Japanese Army, p. 52). Ichikis regiment havde fået til opgave at invadere og besætte Midway, men var på vej tilbage til Japan efter at invasionen var blev opgivet efter det japanske nederlag i Slaget om Midway.
Japanerne undervurderede de Allieredes styrke på Guadalcanal og Ichikis første gruppe gennemførte et natligt frontalangreb på marineinfanteristernes stillinger ved Alligator Creek på den østlige side af Lungastillingen tidligt om morgenen den 21. august. Angrebet blev slået tilbage med frygtelige tab blandt angriberne i det der senere blev kaldt slaget ved Tenaru: kun 128 af de 917 mand i første gruppe overlevede slaget. De overlevende vendte tilbage til Taivu Point, meddelte 17. armé at de havde tabt slaget og afventede forstærkninger og ordrer fra Rabaul.Frank, Guadalcanal, p. 156–158 & 681. thumb|right|Generalmajor Kiyotake Kawaguchi (siddende i midten) sammen med sin brigadestab på Palau kort før afrejsen til Guadalcanal.Smith, Bloody Ridge, p. 136–137.
Den 23. august var Kawaguchis enhed nået til Truk og var gået om bord på langsomme transportskibe, som skulle sejle dem resten af vejen til Guadalcanal. På grund af skader forårsaget af allierede luftangreb til en anden troppekonvoj under slaget øst for Salomonøerne, besluttede japanerne ikke at sejle Kawaguchis tropper til Guadalcanal på langsomme transportskibe. I stedet blev skibene med Kawaguchis soldater sendt til Rabaul. Herfra planlagde japanerne at overføre Kawaguchis mænd til Guadalcanal med destroyere som samledes ved den japanske flådebase på Shortlandøerne. De japanske destroyere kunne i reglen sejle frem og tilbage til Guadalcanal gennem "revnen" på en enkelt nat, hvilket betød at de var mindst muligt udsat for allierede luftangreb. Hovedparten af soldaternes tunge udstyr og forsyninger, såsom tungt artilleri, køretøjer, mad og ammunition kunne ikke medbringes. Disse hurtige konvojer af destroyere, som blev brugt under hele felttoget, blev senere kaldt for "Tokyo Express" af de Allierede og "Rottetransport" af japanerne.Griffith, Battle for Guadalcanal, p. 113 og Frank, Guadalcanal, p. 198–199, 205 og 266. Japanerne havde kontrollen over farvandet omkring Salomonøerne om natten og blev ikke udfordret af de Allierede, men ethvert japansk skib, som var indenfor rækkevidde af allierede fly på Henderson Field i dagslys (ca. 320 km) var i stor fare for ødelæggende angreb. Denne besynderlige taktiske situation eksisterede i adskillige måneder.Morison, Struggle for Guadalcanal, p. 113–114.
Troppebevægelser Den 28. august gik 600 af Kawaguchis tropper om bord på destroyerne Asagiri, Amagiri og Shirakumo som fik betegnelsen Destroyerdivision 20 (DD20). På grund af mangel på brændstof kunne DD20 ikke sejle hele vejen til Guadalcanal og tilbage i høj fart i løbet af en nat, men måtte starte turen tidligere så de kunne afslutte turen den følgende morgen ved lavere hastighed og derved spare brændstof. Klokken 18:05 opdagede og angreb 11 amerikanske styrtbombefly fra VMSB-232 under kommando af oberstløjtnant Richard Mangrum,Hulbert and DeChant, Flying Leathernecks, p. 49. der var startet fra Henderson Field, DD20 omkring 110 km nord for Guadalcanal. Asagiri blev sænket og Yugiri og Shirakumo kraftigt beskadiget. Amagiri tog Shirakumo på slæb og de tre destroyere nåede tilbage til Shortlandøerne uden at have landsat tropperne. Angrebet på DD20 kostede 62 af Kawaguchis soldater og 94 besætningsmedlemmer livet.Griffith, Battle for Guadalcanal, p. 114, Frank, Guadalcanal, p. 199–200 og Smith, Bloody Ridge, p. 98.
thumb|left|Japanske tropper fra "Aoba"-regimentet marcherer langs kysten af Guadalcanal kort efter at de er sat i land i den første uge af september 1942.
Senere "Tokyo Express"-missioner var mere vellykkede. Mellem 29. august og 4. september lykkedes det forskellige lette krydsere, destroyere og patruljebåde at landsætte næsten 5.000 namd ved Taivu Point, herunder hele 35. infanteribrigade, en bataljon af Aoba-regimentet og resten af Ichikis regiment. General Kawaguchi, som gik i land ved Taivu Point den 31. august, fik kommandoen over alle de japanske tropper på Guadalcanal.Frank, Guadalcanal, p. 201–203, Griffith, Battle for Guadalcanal, p. 116–124, og Smith, Bloody Ridge, p. 87–112. Om natten mellem den 4. og 5. september, da tre destroyere fra Tokyo Express – Yudachi, Hatsuyuki og Murakumo — forberedte sig på at beskyde Henderson Field efter at have landsat deres tropper, opdagede og sænkede de to amerikanske skibe i området, de små gamle destroyere USS Little og Gregory, der blev anvendt som hurtige troppetransportskibe af de Allierede i Guadalcanal/Tulagi området.Frank, Guadalcanal, p. 211–212, Peatross, Bless 'em All, p. 91–92, og Morison, Struggle for Guadalcanal, p. 118–the 121.
På trods af de vellykkede landsætninger fra destroyerne insisterede Kawaguchi på at så mange tropper som muligt fra hans brigade skulle overføres til Guadalcanal med langsomme pramme. Derfor afsejlede en konvoj med 1.100 af Kawaguchis tropper og tungt udstyr på 61 pramme fra nordkysten af øen Santa Isabel den 2. september. Den 4.-5. september angreb fly fra Henderson Field konvojen og dræbte omkring 90 soldater og ødelagde en stor del af det tunge udstyr. Hovedparten af de resterende 1.000 soldater kunne gå i land ved Kamimbo (), vest for Lunga perimeteren i løbet af de følgende dage.Alexander, p. 138–139, Griffith, Battle for Guadalcanal, p. 116–124, Frank, Guadalcanal, p. 213, og Smith, Bloody Ridge, p. 106–109. Griffith siger at 400 soldater blev dræbt mens Frank og Smith siger at 90 blev dræbt. Oka havde kommandoen over hele 124. regiment, så hans kommandosektion var knyttet til 2. bataljon på dette tidspunkt. 2. bataljons chef, major Takamatsu, blev dræbt under luftangrebene på konvojen. Den 7. september havde Kawaguchi 5.200 soldater ved Taivu Point og 1.000 vest for Lunga perimeteren.Frank, Guadalcanal, p. 219. Kawaguchi var så sikker på at han kunne besejre de allierede styrker, at han afslog et tilbud fra 17. armé om forstærkninger på yderligere en infanteribataljon. Kawaguchi troede at der var omkring 2.000 amerikanske marineinfanterister på Guadalcanal.Frank, Guadalcanal, p. 218. thumb|right|Merritt A. Edson havde kommandoen over marinekorpsets 1. raiderbataljon under slaget.
I denne periode fortsatte Vandegrift med at lede arbejdet med at styrke og forbedre Lunda stillingen.