French Open-mesterskabet i herredouble 2020 var den 119. turnering om French Open-mesterskabet i herredouble. Turneringen var en del af French Open 2020 og blev spillet i Stade Roland Garros i Paris, Frankrig i perioden 29. september - 10. oktober 2020 med deltagelse af 64 par.

Mesterskabet blev for andet år i træk vundet af Kevin Krawietz og Andreas Mies, som dermed blev det første par, der med held forsvarede deres French Open-titel i herredouble, siden Maks Mirnyj og Daniel Nestor vandt turneringen to gange i træk i 2011 og 2012, og det blot fjerde par i alt i den åbne æra, der udførte den bedrift. Det var kun anden gang, at det tyske par deltog i mesterskabet, hvor de året forinden overraskende havde vundet deres første grand slam-titel, og de forlængede deres status som ubesejrede til en statistik på 12 sejre og 0 nederlag. De blev samtidig den blot tredje og fjerde tysker i den åbne æra, der havde vundet mere end én grand slam-titel i double. Inden da havde kun Claudia Kohde-Kilsch og Philipp Petzschner opnået dette.ATP Tour - Unbeaten Champions: Krawietz/Mies Claim Second Straight Roland Garros Title (10. oktober 2020) Roland-Garros - Krawietz and Mies go back-to-back in Paris (10. oktober 2020)

I finalen, der varede en time og 29 minutter, vandt 8.-seedede Krawietz og Mies med 6-3, 7-5 over de nykårede US Open-mestre Mate Pavić og Bruno Soares, der var seedet som nr. 7, og som på deres vej til finalen havde besejret Australian Open-mestrene Rajeev Ram og Joe Salisbury i kvartfinalen og topseedede Juan Sebastián Cabal og Robert Farah i semifinalen. Finalen blev afgjort ved at det tyske par brød Bruno Soares' serv en gang i hvert sæt og samtidig helt undgik servegennembrud i deres egen serv.

Pengepræmier og ranglistepoint

Den samlede præmiesum til spillerne i herredouble androg € 2.156.438 (ekskl. per diem), hvilket var et fald på 15,6 % i forhold til året før.

ResultatPengepræmierEkskl. per diemÆndringift. 2019ATP-pointPr. parTotalVindere (1) € 319.652 € 319.652 −44,9 % 2.000Finalister (1) € 188.030 € 188.030 −35,2 % 1.200Semifinalister (2) € 110.606 € 221.212 −24,2 % 720Kvartfinalister (4) € 65.062 € 260.248 −18,2 % 360Tabere i 3. runde (8) € 38.272 € 306.176 −9,9 % 180Tabere i 2. runde (16) € 23.920 € 382.720 +4,0 % 90Tabere i 1. runde (32) € 14.950 € 478.400 +30,0 % 0Samlet præmiesum - € 2.156.438 −15,6 % -

Turnering

Deltagere

Hovedturneringen har deltagelse af 64 par, der er fordelt på: 57 direkte kvalificerede par i form af deres ranglisteplacering. 7 par, der har modtaget et wildcard.

Seedede par

De 16 bedst placerede af parrene på ATP's verdensrangliste blev seedet:

SeedningRang.Sum af spillernes rangering på ATP's verdensrangliste pr. 21. september 2020. Spiller Resultat 1 3 Juan Sebastián Cabal Robert FarahSemifinalister 2 10 Marcel Granollers Horacio ZeballosTredje runde 3 11 Rajeev Ram Joe SalisburyKvartfinalist 4 16 Łukasz Kubot Marcelo MeloAnden runde 5 22 Ivan Dodig Filip PolášekTredje runde 6 28 Pierre-Hugues Herbert Nicolas MahutTredje runde 7 29 Mate Pavić Bruno SoaresFinalister 8 33 Kevin Krawietz Andreas MiesMestre 9 34 Wesley Koolhof Nikola MektićSemifinalister 10 39 Raven Klaasen Oliver MarachFørste runde 11 41 John Peers Michael VenusAnden runde 12 43 Jean-Julien Rojer Horia TecăuTredje runde 13 53 Jamie Murray Neal SkupskiKvartfinalister 14 55 Jérémy Chardy Fabrice MartinTredje runde 15 55 Jürgen Melzer Édouard Roger-VasselinTredje runde 16 70 Austin Krajicek Franko ŠkugorAnden runde

Wildcards

Syv par modtog et wildcard til hovedturneringen.

Par Resultat Grégoire Barrère Quentin HalysFørste runde Benjamin Bonzi Antoine HoangTredje runde Arthur Cazaux Harold MayotFørste runde Enzo Couacaud Albano OlivettiFørste runde Corentin Denolly Kyrian JacquetFørste runde Hugo Gaston Ugo HumbertFørste runde Manuel Guinard Arthur RinderknechAnden runde

Resultater

Kvartfinaler, semifinaler og finale

Første, anden og tredje runde

Se også French Open-mesterskabet i herresingle 2020 French Open-mesterskabet i damesingle 2020 French Open-mesterskabet i damedouble 2020 French Open-mesterskabet i mixed double 2020

Eksterne henvisninger French Open Noter

Kategori:French Open 2020 2020 Kategori:ATP Tour 2020