Prins Charles af Luxembourg (; født i Luxembourg By) er en luxembourgsk prins, der er tronfølger i Luxembourg.

Prins Charles er det ældste barn af Storhertug Guillaume 5. og Storhertuginde Stéphanie af Luxembourg. Han er dermed nummer ét i arvefølgen i Luxembourg efter sin far. Storhertugparret har yderligere en søn, Prins François.

Biografi Prins Charles blev født den på Maternité Grande-Duchesse Charlotte-hospitalet i Luxembourg By som det første barn af Arvestorhertug Guillaume af Luxembourg og Arvestorhertuginde Stéphanie af Luxembourg. Han var ved fødslen nummer 2 i arvefølgen i Luxembourg efter sin far. Hans fødsel blev fejret med en kanonsalut på 21 skud i Fort Thungen i Kirchberg.

Den nyfødte prins blev døbt 4 måneder efter fødslen den 19. september 2020 med navnene Charles Jean Philippe Joseph Marie Guillaume af ærkebiskoppen af Luxembourg, kardinal Jean-Claude Hollerich. Dåben fandt sted i klosterkirken i benediktinerklosteret Abbaye Saint-Maurice-et-Saint-Maur i Clervaux i det nordlige Luxembourg, der blev valgt på grund af den afsondrede beliggenhed, den kunne tilbyde under coronaviruspandemien. Prinsens faddere var hans moster grevinde Gaëlle de Lannoy og hans farbror prins Louis af Luxembourg.

thumb|Prins Charles med sine forældre og lillebror ved sin fars tiltræden som storhertug i 2025. Prins Charles blev tronfølger, da hans far tiltrådte som storhertug ved sin egen fars abdikation den 3. oktober 2025.

Referencer

Se også Luxembourgs regenter Huset Nassau Huset Bourbon-Parma

Eksterne henvisninger

Prins Charles på Det luxembourgske monarkis officielle hjemmeside

Kategori:Prinser af Luxembourg Kategori:Tronfølgere Kategori:Huset Bourbon-Parma Kategori:Personer fra Luxembourg (by)