Den europæiske digitale identitetstegnebog (på engelsk EU Digital Identity Wallet — EUDI Wallet) er et princip om mobile identitetstegnebøger, der gør det muligt for borgere og virksomheder at bevise deres identitet online og dele verificerede oplysninger på tværs af EU. Tegnebøgerne vil være tilgængelige fra 2026.Europæisk digital ID-tegnebog - Europa.eu I Danmark ventes appen at være klar i april 2026.Styrelse modsiger kritikere:»Caroline Snage«-app er ikke bygget til mere overvågning - Version2
Tegnebogen udspringer af en EU-forordning. Medlemsstaterne skal stille mindst én tegnebog til rådighed til borgere (EU-borgere og personer med lovligt ophold) samt virksomheder og anerkende tegnebøger, der udstedes af andre medlemsstater. I Danmark er det Digitaliseringsstyrelsen, der har ansvaret for løsningen.eIDAS2 og den digitale identitetstegnebog - Digitaliseringsstyrelsen
Den danske regering har foreslået at indføre en national aldersgrænse for adgang til sociale medier ved 15-års-alderen. Her har regeringen foreslået at gøre brug af den europæiske digitale identitetstegnebog.Nyt lovforslag skal gøre app til virkelighed - Digitaliseringsministeriet Dette er ikke at forveksle med regeringens forslag om CSA-forordningen, der af kritikere kaldes for chatkontrol.
Juridisk baggrund Tegnebogen bygger videre på eIDAS-forordningen fra 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester, som muliggjorde grænseoverskridende anerkendelse af nationale eID-ordninger. Revisionen er forordning 2024/1183, der specificerer tegnebogens kernefunktioner, data, grænseflader og certificering.
Teknisk baggrund Tegnebogen skal være bygget på fælles open source-specifikationer. Den skal derudover muliggøre brugerstyret og privatlivsbevarende deling af oplysninger, understøtte offline- og onlinetilstand, samt implementere integritets-, lognings- og portabilitetsforanstaltninger.Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2024/2977 - Den Europæiske Unions Tidende
Data og legitimationsoplysninger Digitale identitetstegnebøger indeholder to hovedtyper af data:
Personidentifikationsdata (PID) – udstedt af eller på vegne af en medlemsstat (fx navn, fødselsdato, identifikatorer) til stærk autentifikation. Elektroniske attestationer af attributter (EAA’er) – udstedt af offentlige eller private udbydere (fx erhvervskvalifikationer, kørekort, opholdsstatus, digitale rejselegitimationsoplysninger), som kan præsenteres selektivt.
Kritik
Afhængighed af amerikanske techgiganter: Appen udvikles til mobilstyresystemerne iOS og Android fra hhv. Apple og Google (Alphabet), og dermed placeres kritisk digital infrastruktur i hænderne på amerikanske techgiganter. "Function creep": At appens formål ændres hen ad vejen til at blive mere omfattende. Det gælder bl.a. også i forhold til aldersverifikation af bl.a. porno.Statslig pornokontrol er på vej - Information Ikke reelt privacy-by-design: Ifølge Digitaliseringsstyrelsen udvikles appen efter et såkaldt privacy-by-design-princip, men ifølge kritikere diskvalificeres appen fra dette princip, fordi oplysninger som navn, adresse, pasfoto, nationalitet og fødselsdato skal indgå. Digitaliseringsstyrelsen afviser kritikken og siger, at indholdet ligger lokalt i brugerens app, og at der eksempelvis ikke stilles krav om billede. Øget kontrol: Organisationen Electronic Frontier Foundation, der fokuserer på at beskytte menneskers digitale rettigheder, kritiserer de digitale tegnebøgers princip om såkaldt "zero knowledge proofs" for i sig selv at øge antallet af gange, man skal verificere sig på internettet, hvilket øger risikoen for profilering.Zero Knowledge Proofs Alone Are Not a Digital ID Solution to Protecting User Privacy - EFF
Se også MitID Digital signatur NemID
Referencer
Kategori:Computer adgangskontrol Kategori:Kryptografi Kategori:Software