Thorleif Krarup (født 28. august 1952 i Lemvig) er en dansk bankmand, der er tidligere koncernchef i Nordea.

Biografi Krarup begyndte sin karriere som elev i Lemvig Folkebank, hvor han blev færdig i 1972. Herefter arbejdede han hos regionalbankernes sekretariat i Aarhus. Efter de senere studier, hvor han opnåede både en HA og en HD i finansiering og i regnskabsvæsen, sidstnævnte fra Handelshøjskolen i Aarhus i 1975, blev han koncernfinans- og regnskabschef hos Bang & Olufsen i 1979 og var her til 1985.

I 1987 blev han udnævnt til øverste chef for Nykredit, senere for Tryg-Nykredit Holding, og fra 1992 for Unidanmark og Unibank.

Fra 1990 til 1991 var han formand for Realkreditrådet og fra 1994 til 1997 formand for Finansrådet.

Efter Unidanmarks fusion i 2000 med den finsk-svenske MeritaNordbanken og opkøbet af den norske Christiania Bank – alt samlet under det nye navn Nordea – blev Krarup udnævnt til vicekoncernchef i Nordea og fra 2001 til koncernchef. Han trådte tilbage som koncernchef i 2002, men fortsatte i Nordea frem til 2004 som Senior Vice President. Herefter forlaod han Nordea.

Siden har han påtaget sig en række bestyrelsesposter i forskellige selskaber, blandt andet G4S, Falck, Lundbeck, Lundbeckfonden, ALK-Abelló, Bang & Olufsen, TDC, Brightpoint og Brøndby IF. Han har desuden været rådgiver for blandt andet Deutsche Bank.

Referencer

Kategori:Personer fra Lemvig Kategori:Bankdirektører fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog