Isle of Harris Distillery er et skotsk whisky- og gin-destilleri i Tarbert på Isle of Harris i de Ydre Hebrider, Skotland. Destilleriet var det første lovlige destilleri, der nogensinde blev opført på Harris.
Historie thumb|right|Ydersiden af Isle of Harris-destilleriet, stadig under opførelse i Tarbert, Harris i 2015.
Planerne for destilleriet begyndte i 2011 med en ansøgning til det lokale råd Comhairle nan Eilean Siar. Med støtte fra et samlet tilskud på £2,8 mio. fra den skotske regering og fonden Highlands and Islands Enterprise, og efter et design af John R. Coleman Architects, begyndte byggeriet i foråret 2014. Den samlede investering i det oprindelige projekt var £10 mio., mens den resterende finansiering kom fra private kilder. Destilleriet åbnede i oktober 2015 og påbegyndte produktionen den 17. december 2015. I 2016 producerede BBC Alba en tv-dokumentar om destilleriets første driftsår. I 2017 havde destilleriet taget imod over 144.000 besøgende, herunder kronprins Charles, og samtidig modtaget 17 priser for sine produkter.
I 2020 begyndte destilleriet at sponsorere en virtuel cèilidh i forbindelse med coronaviruspandemien. I januar 2021 indsendte destilleriet planer til rådet om en udvidelse, herunder et nyt modningslager.
I juli 2021 lancerede destilleriet et miljøvenligt initiativ til genopfyldning af flasker.
I efteråret 2023 udgav destilleriet sin første single malt whisky.
Faciliteter Destilleriets kedler blev fremstillet i Siena i Italien af Frilli Impianti. Der er et besøgscenter.
Produkter Ud over en single malt whisky ved navn The Hearach (det gæliske ord for en indbygger på Harris) fremstiller destilleriet en gin med botanicals, herunder lokal sukkertang. Fra 2017 var der indsamlet over to tons tang til ginproduktionen. Andre botanicals i ginnen omfatter enebær, koriander, angelikarod (kvanrod) og kassiabark. Ginnen sælges i en karakteristisk blå flaske som vandt en guldpris ved World Gin Awards i 2021. Flaskerne fremstilles i Yorkshire af Stolzle Glass Group.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Destillerier i Skotland Kategori:Whisky fra Skotland Kategori:Etableret i 2015 Kategori:Ydre Hebrider Kategori:Gin