thumb|En skægkop på Norsk Folkemuseum i Oslo med indskriften (på norsk) "Hvis Knebelsbarten (skægget) skal holdes pæn, / så glem ikke at bruge mig"

En Skægkop er en drikkekop med en halvcirkelformet indsats indvendigt. Indsatsen, kaldet en moustachebeskytter, har en halvmåneformet åbning, som tillader væske at passere og fungerer som beskyttelse for at holde overskægget tørt. Det anerkendes generelt, at kruset blev opfundet i 1870’erne af den britiske pottemager Harvey Adams (født 1835).

Historie Overskæg blomstrede gennem hele den victorianske tid, og i begyndelsen af det 20. århundrede krævede den britiske hær, at soldater lod overskæg gro. Ofte blev skægvoks anvendt for at holde skægget stift og alle hår på plads. Når man drak varme væsker, ville dampen fra drikken smelte voksen, som derefter dryppede ned i koppen. At drikke varm te eller kaffe gav også ofte pletter i skægget. Kovels - moustache cups

Den nye opfindelse spredte sig over hele det europæiske kontinent, og snart fremstillede enhver kendt pottemager de nye kopper. En lang række skægkop blev produceret af berømte fabrikker såsom Meissen, Royal Crown Derby, Imari, Royal Bayreuth, Limoges og andre. Hver pottemager skabte sin egen version af dette maskuline bordservice, og nyheden om opfindelsen spredte sig hurtigt til Amerika.

thumb|En samling kopper fra temuseet hos Mariage Frères, Paris

Selvom mange skægkop blev fremstillet i Amerika, bar de tidligste ofte navne, som fik købere til at tro, at de faktisk var produceret i England. Dette skyldtes populariteten af engelske keramiske produkter. Derfor er det i dag, med undtagelse af de firedobbelt forsølvede skægkop fremstillet i USA, ekstremt vanskeligt at finde et autentisk victoriansk skægkop med amerikansk pottemagerstempel.

Mellem 1920 og 1930 gik overskæg gradvist af mode, og derfor faldt produktionen af skægkopper. I dag er disse eksempler på victoriansk mandlig elegance dog eftertragtede og samles af et voksende antal entusiaster.

Skægkop er blevet stærkt samlerobjekter, da deres popularitet i de senere år er steget som følge af en genopblomstring af mænds ansigtsbehåring, især stilarter, der kræver skægvoks. My Moustache Cup - History

I populærkulturen I James Joyces roman Ulysses drikker Leopold Bloom sin te af en skægkop, som han fik af sin datter Milly til sin syvogtyvende fødselsdag.

I åbningsscenen af den korte komediefilm Be Big! fra 1931 spørger Oliver Hardy, mens han pakker til en rejse til Atlantic City, genert sin hustru, om hun har pakket hans skægkop.

I episode 15 af sæson 4 af tv-serien The Andy Griffith Show modtager Aunt Bee en skægkop som gave fra en lokal bonde, Mr. Frisby.

I Margaret Mitchells roman Borte med blæsten tænker Scarlett O'Hara på de malede kinesiske skægkopper, hun lavede til basaren.

I Thomas Pynchons roman Inherent Vice fra 2009 køber hovedpersonen Doc Sportello Wyatt Earps personlige skægkop, som han mistænker for at være en kopi, men som senere viser sig at være ægte.

I Martin Beck-romanen The Man Who Went Up in Smoke af Maj Sjöwall og Per Wahlöö bemærker en biperson med fuldskæg tørt: „Man burde servere øl i skægkop.“

I den japanske manga Cat and Gentleman's Tearoom foretrækker den skæggede hovedperson, Sizuka Taki, at bruge en skægkop.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Glas og kopper Kop