Myreslugere (underorden Vermilingua) er en gruppe af pattedyr, der alle findes i Syd- og Mellemamerika. De er nærmest beslægtede med dovendyr og sammen med bæltedyr udgør de overordenen gumlere.

Udseende alt=Dværgmyresluger i en trætop|thumb| Dværgmyresluger (Cyclopes sp.) Myreslugere er kendetegnet ved deres stærkt forlængede snude og en tynd og lang tunge med klæbrigt spyt produceret af forstørrede spytkirtler. Dette har givet gruppen dens latinske navn, idet Vermilingua betyder "ormetunge". Munden er lille og uden tænder. Forpoterne har store kløer på den midterste finger, der bruges til at brække termitboer og myretuer op. De øvrige fingre er mindre eller kan mangle helt. Hele kroppen er dækket af tæt pels og halen er lang, i nogle tilfælde lige så lang som resten af kroppen, smidig og fungerer som gribehale hos alle arter undtagen den store myresluger.

Systematik og arter De ti nulevende arter af myreslugere er opdelt i to familier: Myrmecophagidae (stor myresluger og to arter af tamaduaer/træmyreslugere) og Cyclopedidae (dværgmyreslugere). Tidligere blev alle dværgmyreslugere betragtet som den samme art, Cyclopes didactylus; men er efter 2017 opdelt i syv forskelllige arter. Familie Cyclopedidae (dværgmyreslugere) Slægt Cyclopes Boliviansk dværgmyresluger Cyclopes catellus Nordøstlig dværgmyresluger Cyclopes didactylus Nordvestlig dværgmyresluger Cyclopes dorsalis Grå dværgmyresluger Cyclopes ida Rød dværgmyresluger Cyclopes rufus Orange dværgmyresluger Cyclopes thomasi Xingudværgmyresluger Cyclopes xinguensis Familie Myrmecophagidae Slægt Myrmecophaga Stor myresluger (M. tridactyla ) Slægt Tamandua (træmyreslugere) Nordlig tamandua ( T. mexicana ) Sydlig tamandua ( T. tetradactyla )

Hertil kommer tre uddøde slægter: Palaeomyrmidon, Neotamandua, og Protamandua

Dværgmyreslugerne er de mindste arter af myreslugere, gennemsnitlig kropslængde på 45 cm og vægt på 250 g. De har en meget tæt, silkeagtig pels på tværs af kroppen, eventuelt med stribede farvetegninger. Halen er en gribehale og for- og bagben tilpasset en klatrende levevis. I forhold til de øvrige myreslugere er dværgmyreslugernes snude mindre forlænget og stærkt nedadrettet.

Den store myresluger kan skelnes fra de andre arter alene på størrelsen, med en gennemsnitlig kropslængde omkring 2 m og en gennemsnitlig vægt omkring 30 kg. Kroppen er dækket af langhåret mørkebrun eller sort pels, med et fremtrædende sort bånd med hvide kanter fra skuldrene ned over brystet til midt på kroppen. Forbenene er for det meste hvide, markeret med sort ved håndleddene og lige over kløerne. Halen er næsten lige så lang som kroppen og dækket af lange, grove hår.

Tamanduaerne er mellemstore arter, med en samlet kropslængde omkring 0.8–1.3 m og vægt en masse omkring 3–7 kg. I forhold til den store myresluger har tamanduerne kortere snude, kortere kløer, længere ører og gribehale. De fleste individer er gyldenbrune til grå med en markant sort "vest" på ryggen og maven forbundet af to sorte bånd over skuldrene.

Udbredelse og levesteder Myreslugere er findes kun i Syd- og Mellemamerika, fra det nordlige Argentina til det sydlige Mexico og enkelte af de caribiske øer. Myreslugerne udviklede sig sammen med de øvrige gumlere oprindeligt i Sydamerika og spredte sig først til Mellemamerika efter dannelsen af Panamatangen for omkring 3 millioner år siden. Myreslugere findes i tørre tropiske skove, regnskove, græsstepper og savanner. Dværgmyreslugerne findes kun i de varmeste dele af Syd- og Mellemamerika og lever udelukkende i træer. De mere opportunistiske tamanduaer findes typisk i tørre skove nær vandløb og søer og er hovedsageligt trælevende, men finder også føde på jorden Den store myresluger er betydeligt stører end de øvrige arter og lever kun på jorden. Den findes i blandede habitater, hvor den finder føden på åbne græsstepper men ellers holder til i skovbevoksninger. Biologi thumb|220x220px|Sovende stor myresluger De fleste myreslugere er territoriale dyr, der lever enligt og forsvarer deres territorie overfor artsfæller, især af samme køn. Kønsforskelle og forplantning De to køn er vanskelige at kende fra hinanden, da penis og testikler hos hanner er trukket op i bughulen og hunnernes dievorter sidder nær armhulerne. Parringen og befrugtning sker uden kopulation, alene ved kontaktoverførsel af hannens sæd til hunnen. Hunnen får normalt en engelt unge; tvillinger er sjældne.

Myreslugere har en fremragende lugtesans, der bruges som den vigtigste sans i fødesøgning. Derimod ser de relativt dårligt. Ligesom de øvrige gumlere har myreslugere en kropstemeratur der svinger mere og er lavere end hos andre pattedyr, mellem 33 og 36 °C.

Føde Myreslugere lever udelukkende af små insekter og de forskellige arter er tilpasset deres individuelle præferencer. De små arter er specialiserede i trælevende insekter, mens de store arter er istand til at bryde ind i selv godt beskyttede insektboer. For at undgå at blive bidt og stukket af deres fødedyr er tungen dækket af tusindvis af små kroge kaldet filiforme papiller, som sammen med store mængder spyt holder byttedyrene fast. Tungen bevæger sig meget hurtigt frem og tilbage, flere gange i sekundet, for derved at få føden hurtigt ned i maven. Mavesækken minder om en kråsen hos fugle, med hårde kamme, der bruges til at knuse insekterne før fordøjelsen.

Forvaltning Bestanden af stor myresluger er faldende og arten er vurderet som sårbar af IUCN, truet af forringelse og tab af levesteder.Miranda, F., Aliaga-Rossel, E., Wallace, R.B., Bertassoni, A., Pool, M., Di Blanco, Y., Turcios Casco, M., Earl, E., De Thoisy, B., Plese, T., Noss, A. & Santos, P. 2025. Myrmecophaga tridactyla. The IUCN Red List of Threatened Species 2025: e.T14224A210444314. https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2025-1.RLTS.T14224A210444314.en. Accessed on 13 September 2026. Tamaduerne er vuderet som ikke truede, ligesom fire af dværgmyreslugerne. De sidste tre arter er ikke vurderede på grund af mangel på data.http://www.iucnredlist.org

Referencer

Kategori:Sydamerikas fauna Kategori:Mellemamerikas fauna Kategori:Gumlere