Udvisning er en beslutning om, at en udlændinge skal forlade landet, hvorfra de bliver udvist. Således indebærer udvisning, at en eventuel ret til at opholde sig i landet bortfalder. Udvisning medfører også et indrejseforbud, hvorefter den udviste person ikke må rejse til landet på ny i en nærmere fastsat periode.

I Danmark findes reglerne om udvisning i udlændingeloven.Udlændingeloven

Udvisning Udlændinge i Danmark, der idømmes ubetinget fængselsstraf, skal som udgangspunkt udvises i medfør af udlændingelovens § 22, stk. 1. Det samme er tilfældet for udlændinge, der har haft lovligt ophold i landet i 5 år eller derunder, og som idømmes betinget fængselsstraf, jf. stk. 2. Udvisning skal dog undlades, hvor dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. loven § 26, stk. 2. Videre fremgår det af stk. 3, at en udlændinge idømt ubetinget fængselsstraf af mindst 1 års varighed for visse oplistede forbrydelser skal udvises, medmindre ganske særlige hensyn taler afgørende imod. Oplistede forbrydelser inkluderer blandt andet grov vold og seksuelt overgreb.

Ovenfor indebærer, at det er den klare hovedregel i udvisningssager, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises, jf. bemærkningerne til udlændingelovens § 26, stk. 2. Det fremgår dog videre, at det altid vil være en konkret vurdering, om en udlænding, der dømmes for et kriminelt forhold, kan udvises. Vurderingen skal foretages med udgangspunkt i de retningslinjer, der fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, der navnlig beskriver proportionalitetsvurderingen som foretaget af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede regler om udvisning af kriminelle udlændinge) (som fremsat) Tilsvarende indeholder Rigsadvokatmeddelelsen også en beskrivelse af de af Danmarks internationale forpligtelser, der særligt kan være til hinder for udvisning af en kriminel udlændinge, herunder hvor det kan være i strid med EU-retten.Anklagemyndighedens Vidensbase

En afgørelse om udvisning medfører, at udlændingens ret til ophold bortfalder, jf. udlændingelovens § 26 c.

Indrejseforbud For udlændinge, der er udvist, fastsættes et indrejseforbud, hvorefter den pågældende ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig på det i afgørelsen fastsatte område, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1. Længden af sådan indrejseforbud fastlægges som beskrevet i udlændingelovens § 32, stk. 4 og 5. Tilsvarende fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen. Således vil et indrejseforbud som udgangspunkt være på mellem 4 og 12 år.

Politisk debat Spørgsmål om udvisning har over en længere årrække været genstand for øget politisk debat. Eksempelvis skrev Institut for Menneskerettigheder i februar 2026, at historisk vidtgående udvisningsregler vil føre til folkeretsbrud.Historisk vidtgående udvisningsregler vil føre til folkeretsbrud | Institut for Menneskerettigheder Efterfølgende fastslog den danske regering i juni 2026 i det politiske grundlag for regeringen et mål om at sikre, at flere kriminelle udlændinge udvises, herunder ved at fremsætte lovforslaget om en udvisningsreform samt at gennemføre de øvrige initiativer i reformen. Det understreges dog også, at regeringen vil respektere eventuelle domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Det politiske grundlag for firkløverregeringen - Statsministeriet

Referencer

Kategori:Jura Kategori:Udlændingepolitik Kategori:Samfund