Løwes Gård, (Bredgade 76) er et borgerhus fra midten af 1700-tallet beliggende i den nordlige ende af Bredgade i København. Ejendommens nabo mod syd er det tidligere Frederiks Hospital, som i dag huser Designmuseum Danmark. En fredet mur forbinder Forhuset med hospitalskompleksets Nordre Pavillon. Ejendommens nabo til den anden side er Hotel Guldsmeden Babette på hjørnet af Esplanaden.
Løwes Gård har navn efter Christian Frederik Løwe, som var den toldklarerer for hvem den blev opført i 1750'erne. Blandt ejendommens senere ejere finder man grosserer og plantageejer Adam Levin Søbøtker, som også ejede landstedet Øregård nord for byen. Søkadetakademiet havde til huse i ejendommen fra 1827 til 1865. Det var på det tidspunkt ledet af søofficeren Peter Frederik Wulff, hvis embedsbolig lå i forhuset. Wulff og hans hustru var nære vennner af H. C. Andersen, som boede hos dem i nogle uger i August 1834. Senere har ejendommen bl. a. været ejet af skibsprovianteringsforretningen C. M. Cohn og kemikalievirksomheden L.C. Glad & Co..
Det trefløjede bygningskompleks omkrandser et langt. smalt gårdrum, som mod syd er adskilt fra Designmuseum Danmarks ydre gårdrum af endnu en mur. Det blev fredet i 1951. Ejendommen er i dag eget af Jeudan. Frokostrestauranten Café Petersborg, som har rødder helt tilbage til det 18. århundrede, hvor det russiske konsulat lå på stedet, ligger i kælderen. Resten af bygningskomplekset lejes ud som kontorer.
Det var først i 1931, at ejendommen fik adressen Bredgade 76. Tidligere har den haft adresserne Norgesgade 52 (18591869), Norgesgade 68 (18691877) og Bredgade 68 (18771931).
Historie Oprindelse thumb|left|Løwes ejendom set på en detalje fra Christian Geddes kort over Sankt Annæ Øster Kvarter, 1757. Grundstykket er en del af det område som blev indlemmet i København, da Østervold blev flyttet, hvorved byen blev udvidet med hvad der blev kendt som Ny-København. Senere blev det en del af Sophie Amalienborgs vidtstrakte haveanlæg. Lystslottet brændte dog i 1689 og blev ikke genopført.
Det nuværende bygningskompleks på stedet blev opført i 1754–1757 for toldklarerer ("taxadeur") Christian Frederik Løwe. Der var på det tidspunkt kun spredt bebyggelse i denne nordlige del af Frederiksstaden, men beliggenheden tæt ved Toldboden var bekvem for en mand i hans stilling. Hans lange, smalle grund fortsatte helt til Amaliegade på den anden side af blokken, om end der dog formelt var tale om to separate ejendomme. I den nye matrikel fra 1756 blev de opført som matr. nr. 71 HH og matr. nr. 71 II i Sankt Annæ Øster Kvarter. På Christian Geddes kort over bydelen blev de dog markeret som nr. 330 og nr. 331.
Løwe blev i 1753 gift med Charlotte Amalia Arff (1734-1761), som var datter af kommandør Nicolai Dominicus Arff (1695–1758) og Georgia Elisabeth Schlösser (1695–1750). Hustruens søster Sophia Magdalena Arff (1733-1816) var i 1750 blevet gift med søofficeren Johan Cornelius Krieger.
Løwe og hans hustru fik børnene Johan Dominicus Løwe (1754-), Birgitte Løwe (1756-), Johan Henrik Løwe (1757-), Frederik Christian Løwe (1758-) og Amalia Nagdalena Christiane Caroline Løwe (1760-).
Det russiske konsulat lå i Løwes bygning. Beværtningen i kælderen blev derfor frekventeret af russiske søfolk, hvoraf hovedparten var fra Sankt Petersborg, hvorfor den fik navn efter byen.
Skiftende beboere
Ved folketællingen i 1787 boede den ugifte adelsfrøken Ane Marie Phillippine von Dumrecker i ejendommen med husjomfru Sophie Magdalene Winterberg, bødkersvend Hans Piilegaard, en gårdskarl, en husholderske, en gartner, gartnerens hustru og ugifte datter. Den 12. december 1792 blev Ane Marie Phillippine von Dumrecker gift med Poul de Løvenørn. Hun døde dog allerede den 7. december 1795.
Før den næste folketælling i 1801 var ejendommen blevet overtaget af grosserer og plantageejer Adam Levin Søbøtker (17531823). Han var født ind i en familie af plantageejere i Dansk Vestindien. Han var en af de største jordbesiddere på øerne, hvor han blandt andet ejede plantagerne Constitution Hill og Høgensborg påSankt Croix. Han var gift med Susanne van Beverhoudt, som var ud af en anden markant familie på øerne. I Danmark ejede Adam Levin Søbøtker også landstederne Øregård nord for byen.
thumb|Ejendommen i slutningen af det 18. århundrede. Ved folketællingen i 1801 boede Adam og Susanne Søbøtker i ejendommen sammen med Søbøtkers moder og en stor stab. Deres søn Johannes Søbøtker var blevet gift med en datter af tømmerhandler Lars Larsen. Ved folketællingen i 1801 boede han med sin hustru i svigerfaderens ejendom Nyhavn 63. Adam og Susanne Søbøtker og hans hustru returnerede senere til Dansk Vestindien, hvor de begge døde.
Ejendommen blev senere erhvervet af Christiane Friderica Lugge (født Holst, 17471817), som var enke efter etatsråd Enevold Berregaard Lugge (17181788). Hendes forældre var kommandørkaptajn Johan Christopher Holst (1705–1862). I den nye matrikel fra 1806 blev hendes ejendom opført med ét matrikelnummer som matr. nr. 183 i Sankt Annæ Øster Kvarter.
Søkadetakademiet, 1827–1865 thumb|left|Søkadetakademiet i Norgesgade. I april 1827 overtog Søkadetakademiet bygningen. Siden 1788 havde det haft til huse i et af de fire Amalienborg palæer, det såkaldte Brockdorfske Palæ, men dette stod for at skulle omdannes til en standsmæssig bolig for prins Frederick (VII) og Frederick VI's yngste datter.
I forbindelse med Søkadetakademiets overtagelse af Løwes Gård i 1827 blev ejendommen igen opdelt i to separate ejendomme, således at Søkadetakademiets ejendom mod Norgesgade fik matr. nr. 183 A og ejendommen mod Amaliegade fik nr. 183 B (del af nuvr. Amaliegade 33).
Peter Frederik Wulff (1774–1842) blev ved samme lejlighed udpeget som ny chef for Søkadetakademiet. H:C: Andersen var en nær ven af familien Wulff. Han boede en tid hos dem efter hjemkomsten fra sin første større udlandsrejse i 1834. Han flyttede ind den 10. august. Den 1. september flyttede han til et par lejede rum i ejendommen Nyhavn 20 (Sankt Annæ Øster Kvarter, matr. nr. 280).
Ved folketællingen i 1840 boede der 28 personer i ejendommen. Peter Frederik Wulff boede i en lejlighed med sin hustru Jette Wulff, deres søn Christian N. Wulff, Peter H. C. Smith, en tjener og en tjenestepige. Christian C. Paludan, som var næstkommanderende ved Søkadetakademiet, boede i en anden lejlighed med sin hustru Hanne Jacobine Paludan, deres datter Karen Elisabeth Paludan, den 21-årige kadet Waldemar, greve Holck, den 15-årige kadet Heinrich J. Rambusch og en tjenestepige. Niels Olsen, som var inspektør ved Admiralitetet, boede i en tredje lejlighed med sin hustru Marie Lund og deres to børn. Underofficererne Edvard Hensen, Christian Schønheyder, Johan C. Tuxen, Christian Kraft, Wilhelm Pedersen og Eiler C. Groth samt kadetten Philip Schultz var også blandt beboerne. Niels Andersen, som var portner ved Admiralitetet, boede i ejendommen med sin hustru Anne Skriver, deres to børn (to og 14 år) og en tjenestepige.
Ved folketællingen i 1845 boede der 19 personer i ejendommen. Vlandt dem var søofficererne Carl Paludan (1802–1817), kaptajn Christoph L. Prøsilius (1803–), løjtnant David Kall (1826–), premierløjtnant Hermann Ipsen (1808) og sekondløjtnant Johan Philip Schultz (1820–). Teologen Harald Ipsen (1813–) boede også i ejendommen.
18651906 thumb|Ejendommns beboere i 187182 og den dem påhvilende indkomstskat. Søkadetakademiet flyttede til Holmen i 1865. Ved indførelsen af husnumre efter gade i 1859 som supplement til matrikelnumrene efter kvarter fik ejendommen indledningsvis adressen Norgesgade 52. Den blev i 1869 ændret til Norgesgade 68 og i 1877 til Bredgade 68.
Af en Fortegnelse over den Staden Kjøbenhavns Indvaanere for Tidsrummet fra 1ste April 1871 -til31te Marts 1872 paahvilende Indkomstskat fremgår dett, at ejendommens beboere på dette tidspunkt omfattede professorinde Olivia Hassing (enke efter Morten Mortensen Hassing, major Daniel Ernst Middelboe og havnebygmester F.V.W. Lüders. De andre beboere på dette tidspunkt var en skibsprovianteringshandler, en particulier, en cand.theol., en lods, en sadelmagermester, en frøken, en lærerinde, en kgl. fuldmægtig, endnu en fuldmægtig, en bogholder og en løjtnant(kancellist.
Af en Fortegnelse over den Staden Kjøbenhavns Indvaanere for Tidsrummet fra 1ste April 1871 -til31te Marts 1872 paahvilende Indkomstskat fremgår det, at ejendommens beboere på det tidspunkt omfattede professorinde Olivia Hassing (enke efter Morten Mortensen Hassing), major Daniel Ernst Middelboe og havnebygmester F.V.W. Lüders De andre beboere på dette tidspunkt var en skibsprovianteringshandler, en particulier, en cand.theol., en lærerinde, en frøken, en lods, en sadelmagermester, en kgl. fuldmægtig, endnu en fuldmægtig, en bogholder og en løjtnant(kancellist.
I 1882 blev ejendommen lagt sammen med hjørneejendommen mod nord (Matr. nr. 183 A & 327).
M. B. Cohn og L. C. Glad & Co. I 1906 blev den sammenlagte ejendom erhvervet af skibsprovianteringsforretningen M. B. Cohn. Firmaet var grundlagt af Meir Baruch Cohn, Det havde ligget på Toldbodvej siden 1855. Inden da havde han i syv år drevet en cigarforretning på Strøget.
thumb|Bygningen i 1972. I 1941 blev M. V. Cohn omdannet til et aktieselskab. Alexis Cohn var død kort for inden. Firmaet blev omkring dette tidspunkt erhvervet af : C. Hlad. Ejendommen Bredgade 76 kom efterfølgende til at huse firmaets datterselskab Toro Pol Corporation. I 1965 blev Bredgade 68 og Bredgade 78/Toldbodvej 22 igen opdelt i to separate ejendomme.
L. c. Glad var ledet af Carl F. Glad. Han og hans hustru Grethe Glad boede selv i ejendommen Store Mariendal i Hellerup. De ejede desuden landstedet Rågegården i Rågeleje.
M. B. Cohn flyttede til nye lokaler på adressen Vallensbækvej 65 i 1981.
Ejendommen blev i efteråret 2004 købt af ejendomsselskabet Jeudan. Bygningerne blev efterfølgende underkastet en omfattende renovering.
Arkitektur thumb|left|Ejendommen set på én af Berggreens karréplaner, 1775. Forhuset er en syv fag bred, grundmuret bygning i tre etager med høj kælder og tagetage. Den er opført på en sokkel af granitsten. De tre midterste fag af den glatpudsede facade er fremhævet i en let fremspringende midtrisalit med afsluttende fronton. Facaden er endvidere horrisontalt opdelt af en profileret kordongesims mellem stueetagen og første sal. I etageskellet mellem første og anden etage er facaden dekoreret med rektangulære blændinger og fremskydninger. Under taget lløber en profileret hovedgesims. Det teglklædte heltag er afvaæmet mod syd, medens bygninge mod nord er sammenbygget med den yngre nabobygning fra 1880'erne. Der er fire kviste mod gaden. Mod gården sidder en enkelt kvist med trefagsvindue. En portgennemkørsel i de to fag yderst til højre giver adgang til det lange, smalle gårdrum.
Fra bafsiden af forhuset udgår et tre etager højt, grundmuret sidehusets i otte fag samt et konvekst afrundt smigfag. I taget sidder en enkelt jvist med torammet vindue og udvendige skodder. Taget er som forhuset i tegl.Foran de første fire fag fra forhuset og langs sidehuset er der opført en tilbygning, som ligeledes er er afrundet i smigfaget (hvor der sidder en trappe).
Det grundmurede baghus er syv fag bredt og to etager højt. En portgennemkørsel i bygningens højre side giver adgang til et større, irregulært formet gårdrum, som omkranses af Bredgade 78(Esplanaden og baghuse tilhørende en række andre ejendomme mod Esplanaden og Amaliegade. Den side af baghuset, som vender ud mod dette større gårdrum, fremstår som bygningens forside, idet de tre midterste fag også her danner en midterrisalt med frontgavl. De tre midterste vinduer på første til tredje etage er alle afsluttet med en fladbuet runding. Ydervinduerne til hver side imiterer denne form i en blænding over vinduet.
Eksterne links
Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune Kategori:Fredede palæer, borgerhuse og lejlighedskomplekser i Danmark