En træhest er et redskab som bruges til straf eller tortur.
Beskrivelse Det består af en eller flere planker anbragt vandret på fire ben og med et hestehoved af træ i den ende ende og en hale i den anden ende. En person som straffes med træhest, anbringes overskrævs på redskabet, typisk med bagbundne hænder og lodder bundet til fødderne.
Anvendt i Danmark i starten af nyere tid Træheste blev brugt i Danmark i 1600- og 1700-tallet som afstraffelse. Den bestod af en smal træbjælke, som var formet som ryggen på en hest.
Den dømte blev tvunget til at sidde overskrævs på bjælken i længere tid, ofte med hænderne bundet og vægte fastgjort til fødderne. Straffen gjorde meget ondt og var designet til både at straffe og ydmyge personen foran andre mennesker. Anvendelsen af træhesten var derfor en hård og ydmygende straf.
Træhesten blev især brugt mod fæstebønder og soldater, som havde brudt reglerne eller nægtet at adlyde deres overordnede. På mange godser blev den brugt som et middel til at holde bønderne under kontrol. Straffen var et symbol på den magt, som godsejerne havde over bønderne under stavnsbåndets tid.
Afvikling I slutningen af 1700-tallet begyndte man at se straffen som for brutal og umenneskelig, og den blev derfor forbudt. I dag huskes træhesten som et symbol på de hårde forhold og strenge straffe, som mange mennesker oplevede i Danmark for flere hundrede år siden.
Referencer
Kategori:Retshistorie i middelalderen Kategori:Strafferedskaber