Aspergers syndrom (AS) eller Aspergers var diagnosen for en underform af autisme. Diagnosen er forkastet af både det amerikanske klassifikationssystem DSM-5 og af det internationale klassifikationssystem ICD-11 på baggrund af den videnskabelige konsens, at man ikke kan underopdele autismen på nuværende tidspunkt. Underopdelingen af autismen blev erstattet med diagnosen autismespektrumsforstyrrelse.
Autisme er en udviklingsdivergens, som giver sig udslag i begrænset social interaktion og ikke-gennemsnitlig udvikling af sprog og kommunikation (især non-verbal) og i repetitive adfærdsmønstre og snævre interesser og fokus. Autister udviser ofte andre, mindre specifikke problemer som overfølsomhed over for sanseindtryk, angst, søvnforstyrrelser, raserianfald og selvskadende adfærd. Diagnosen Asperger adskiller sig fra andre former af autisme ved, at den oftest ikke forstyrrer den sproglige og kognitive udvikling, selv om sprogbrug hos dem med AS kan inkludere betydelige anormaliteter. Selv om det ikke er nødvendigt til diagnosticering, er fysisk klodsethed og atypisk sprogbrug ofte rapporteret som ledsagesymptom for syndromet.
Klassifikation Det er uklart i hvor høj grad Aspergers syndrom og autisme uden ledsagelse af intellektuel handicap overlapper. Måden, hvorpå autismespektrum-forstyrrelser klassificeres, er i nogen grad et resultat af, hvordan autisme blev opdaget og reflekterer ikke nødvendigvis spektrets sande natur. Fra begyndelsen har metodologiske problemer sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt Aspergers syndrom er en meningsfuld diagnose. I den femte udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5), offentliggjort i maj 2013, blev Aspergers syndrom elimineret som særskilt diagnose og i stedet lagt ind under diagnosen "autismespektrum-forstyrrelse". Ligesom diagnosen Aspergers syndrom var ændringen også kontroversiel, og Aspergers syndrom blev ikke fjernet fra WHO's liste ICD-10.
World Health Organization (WHO) definerer Aspergers syndrom (AS) som en del af autismespektrum-forstyrrelser (ASF) eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som begge er et spektrum af psykologiske tilstande, der er karakteriseret ved abnormiteter i social interaktion og kommunikation, der gennemsyrer den enkeltes funktion og ofte følges af begrænsede og gentagne interesser og adfærd. Ligesom andre psykologiske udviklingslidelser på det autistiske spektrum begynder det i barndommen og har en fast kurs med svækkelser af tendenserne i voksenalderen i takt med modningsrelaterede ændringer i forskellige systemer i hjernen. Autismespektrum-forstyrrelser er til gengæld en del af den bredere autismefænotype, som beskriver personer, som måske ikke har autisme men har autistisk-lignende træk som socialt underskud. Af de øvrige fire former på autismespektret er autisme den diagnose, der mest ligner Aspergers syndrom i tegn og sandsynlige årsager. Dog indeholder autisme-diagnosens kriterier forringet kommunikation og tillader forsinkelse i kognitiv udvikling; Retts syndrom og disintegrativ forstyrrelse i barndommen deler flere tegn med autisme men kan have uafhængige årsager og er diagnosticeret som en uspecificeret, gennemgribende udviklingsforstyrrelse, når kriterierne for en mere specifik lidelse er uopfyldt.
Kendetegn Som alle gennemgribende udviklingsforstyrrelser er Aspergers syndrom karakteriseret ved et mønster af symptomer snarere end et enkelt symptom. De er kendetegnet ved forringelse i social interaktion, ved stereotype og begrænsede mønstre af adfærd, aktiviteter og interesser og fravær af en klinisk signifikant forsinkelse i den kognitive udvikling eller generel forsinkelse i udvikling af sprog. Intens optagethed af begrænsede emner, ensidig informationsmængde, begrænset prosodi (tonehøjde og trykfordeling) i talesproget og fysisk klodsethed er typiske symptomer for tilstanden men er ikke nødvendige til diagnosticering.
Social interaktion Personer med Aspergers syndrom oplever vanskeligheder med grundlæggende elementer af socialt samspil med andre mennesker, som kan omfatte en manglende udvikling af venskaber, manglende søgen af fælles oplevelser eller resultater med andre, manglende evne til at opfatte andre menneskers følelsesmæssige og sociale behov og nedsat nonverbal adfærd på områder såsom øjenkontakt, ansigtsudtryk og kropsholdning.
Mennesker med Aspergers syndrom er oftest ikke lige så tilbageholdende og indelukkede omkring andre end dem, som lider af mere invaliderende former for autisme; de nærmer sig andre, selv om det ofte er på en akavet måde. For eksempel kan en person med Aspergers syndrom indgå i en ensidig, langtrukken tale om et favoritemne, samtidig med at de misforstår eller ikke anerkender lytterens følelser eller reaktioner som et ønske om at ændre emnet eller afslutte interaktionen. Denne manglende evne til at reagere hensigtsmæssigt på social interaktion kan ses som foragt for andres følelser og kan opfattes som uhøflig eller ufølsom. Ikke alle med Aspergers syndrom vil imidlertid henvende sig til andre. Nogle af dem kan endda vise selektiv mutisme (undlader at tale i visse sociale situationer), taler slet ikke med de fleste og overdrevent til bestemte personer. Nogle kan vælge kun at tale med folk, som de kan lide, eller som deler deres egne specifikke interesser.
På grund af deres gode kognitive evner kan børn med Aspergers syndrom ofte have mulighed for at formulere sociale normer i laboratorieforsøg, hvor de kan vise en teoretisk forståelse af andre menneskers følelser, men de har typisk svært ved at bruge den viden i virkelige situationer. Mennesker med Aspergers syndrom kan analysere og destillere deres observationer af social interaktion i stive adfærdsmæssige retningslinjer og anvende det på akavede måder som tvungen øjenkontakt. Det resulterer i en opførsel, der oftest ses som stiv eller socialt naiv. Barndommens ønske om kammeratskab kan forsvinde eller blive bedøvet efter mislykkede sociale oplevelser.
Hypotesen, om at personer med Aspergers syndrom oftere er involveret i voldelig eller kriminel adfærd, er blevet undersøgt og understøttes ikke af data. Faktisk tyder de fleste data på, at børn med Aspergers syndrom oftest er ofre end udøvere. En evaluering fra 2008 viste, at et overvældende antal af indberettede voldelige kriminelle med Aspergers syndrom havde sameksisterende psykiatriske lidelser såsom skizoaffektiv lidelse.
Begrænsede og gentagne interesser og adfærd Mennesker med Aspergers syndrom udviser ofte adfærd, interesser og aktiviteter, der er begrænsede, gentagne og nogle gange unormalt intense eller fokuserede. De kan holde sig til ufleksible rutiner, bevæge sig på stereotype og gentagende måder eller fokusere ensidigt på de dele af et emne, som interesserer dem.
Udøvelse af specifikke og snævre interesser er et af de mest slående træk af Aspergers syndrom. Personer med Aspergers syndrom kan indsamle store mængder af detaljerede oplysninger om et relativt begrænset emne som vejret eller stjernenavne uden nødvendigvis at have en reel forståelse af det bredere emne. Denne adfærd er normalt tydelig efter alderen 5 eller 6. Selv om disse særlige interesser kan ændre sig, er de typisk mere usædvanlige og snævert fokuserede, og dominerer ofte social interaktion så meget, at hele familien kan blive påvirket. Da smalle emner ofte fanger børns interesse, er dette symptom ofte uopdaget.
Stereotyp og gentagen motorisk adfærd er en central del af diagnosen Aspergers syndrom som andre diagnoser på autismespektret. Disse omfatter flagrende eller vridende håndbevægelser og komplekse bevægelser af hele kroppen. De gentages typisk i længere udbrud og synes mere frivillig eller rituel end tics, som normalt er hurtigere, mindre rytmisk og sjældnere symmetrisk. Ifølge den diagnostiske test Adult Aspergers Assessment (AAA) er en manglende interesse for fiktion og en positiv præference for fakta udbredt blandt voksne med Aspergers syndrom.
Tale og sprog Selv om personer med Aspergers syndrom erhverver sprogkundskaber uden væsentlig forsinkelse, udviser deres talesprog typisk betydelige abnormiteter, og sprogtilegnelse og anvendelse er ofte atypisk. Abnormiteter omfatter informationsmængde (enten mere eller mindre end forventet i en given kontekst), bratte overgange mellem sætninger og emner, bogstavelige fortolkninger og misforståelse af nuancer, brug af metaforer, som kun giver mening til taleren, underskud af lydmæssig-opfattelsesevne, usædvanligt pedantisk (går op i små detaljer), formel eller idiosynkratisk tale, og mærkværdigheder i lydstyrke, tonefald, sprogmelodi/prosodi (trykfordeling og tonehøjde) og rytme. Ekkolali er også blevet observeret i individer med Aspergers syndrom.
Tre aspekter af kommunikationsmønstret er af klinisk interesse: fattig prosodi, omstændelig tale og markant informationsmængde. Selv om bøjning og intonation kan være mindre stiv eller monoton end i klassisk autisme, har folk med Aspergers syndrom ofte begrænsede intonationer: Talen kan være usædvanlig hurtig, rykvis eller høj. Talen kan mangle sammenhæng; samtalestilen omfatter ofte monologer om emner, som kan kede partneren, undlader at give kontekst for kommentarer eller undlader at undertrykke interne tanker. Personer med Aspergers syndrom kan ikke opfatte, om lytteren er interesseret og engageret i samtalen eller ej. Taleren når måske aldrig sin konklusion, og forsøg fra lytteren på at uddybe talens indhold, logik eller at skifte til relaterede emner, er ofte forgæves.
Børn med Aspergers syndrom kan have et usædvanlig sofistikeret ordforråd i en ung alder men samtidigt have svært ved at forstå billedsprog og have en tendens til at bruge sproget bogstaveligt. Børn med Aspergers syndrom synes at have særlige svagheder i områder med sprog, som ikke er bogstaveligt ment, som omfatter humor, ironi, drilleri og sarkasme. Selv om personer med Aspergers syndrom som regel forstår det kognitive grundlag for humor, synes de at mangle forståelsen for, at hensigten med humor er at dele nydelse med andre. Trods stærke beviser for nedsat påskønnelse af humor, synes anekdotiske beretninger om humor hos personer med Aspergers syndrom at udfordre nogle psykologiske teorier om Aspergers syndrom og autisme.
Motorisk og sensorisk opfattelse Personer med Aspergers syndrom kan have tegn eller symptomer, der er uafhængige af diagnosen men kan påvirke den enkelte eller hele deres familie. Fx forskelle i opfattelse og problemer med motorik, søvn og følelser.
Personer med Aspergers syndrom har ofte fremragende auditiv og visuel opfattelse. Børn med autismespektrumforstyrrelser har ofte demonstreret forbedret opfattelse af små ændringer i mønstre som arrangering af genstande eller velkendte billeder; typisk er det emnespecifikt og indebærer behandling af finkornede funktioner. I forhold til personer med højtfungerende autisme har personer med Aspergers syndrom underskud i nogle opgaver, som involverer visuel-rumlig perception, auditiv perception eller visuel hukommelse. Mange beretninger fra personer med Aspergers syndrom og autismespektrumforstyrrelser rapporterer andre usædvanlige sensoriske og perceptuelle færdigheder og erfaringer. De kan være usædvanligt følsomme eller ufølsomme over for lyde, lys og andre former for stimuli; disse sansemæssige reaktioner findes i andre udviklingsforstyrrelser og er ikke specifikke for Aspergers syndrom eller autismespektrumforstyrrelser.