Vibeke Kruse (født ca. 1609, død 27. april 1648) var Christian 4.s elskerinde fra 1629 til kongens død i 1648. Hun havde tidligere været kammerpige hos kongens hustru til venstre hånd, Kirsten Munk, og fik med Christian 4. børnene Ulrik Christian Gyldenløve og Elisabeth Sofie Gyldenløve. Hendes herkomst er ukendt, men hun formodes at have været af tysk eller holstensk afstamning. Om hendes barndom og ungdom vides intet sikkert.
Biografi Kruse træder først frem i kilderne i 1629, da hun var en del af Kirsten Munks tjenerskab. Samme år blev hun sammen med den øvrige tjenerstab afskediget, formentlig fordi Kirsten Munk frygtede, at de skulle røbe hendes forhold til rhingreven Otto Ludwig af Salm. Kruse blev derefter optaget i Kirsten Munks mor Ellen Marsvins husstand. Da Christian 4. kort efter opholdt sig ved Svendborg i forbindelse med forestående krigsoperationer, indbød Marsvin ham til sin gård Kærstrup på Tåsinge, hvor forholdet mellem kongen og Kruse begyndte. Forbindelsen er blevet tolket enten som et forsøg fra Marsvins side på at bevare nær adgang til kongen eller som et middel til at aflede hans vrede over Kirsten Munks utroskab.
I modsætning til Kirsten Munk blev Vibeke Kruse ikke gift med kongen, men hun blev den kvinde, han levede længst sammen med. Hun bevarede sin indflydelse til hans død og var ofte i hans nærhed, også på rejser i Holsten og Norge. Da skibet Trefoldigheden blev udrustet i januar 1644, lod kongen indrette et rum til hende ved siden af sin egen kahyt. Hendes stilling blev også økonomisk markeret: i 1631 fik hun tillagt et årligt deputat på 500 rigsdaler, året efter forhøjet til 600 rigsdaler, i 1633 fik hun godset Bramstedt i Holsten, i 1636 en gård i København og i 1644 en have uden for Østerport. En fransk gesandt, de la Thullière, skrev i 1645, at kongen lod sig beherske af den kvinde, han havde hos sig, og da den senere Frederik 3. i 1646 søgte flere penge hos sin far, blev hans udsending pålagt at forhandle sagen med Kruse.
Kruse optrådte udadtil tilbageholdende og synes at have respekteret sin uofficielle stilling. Hun præsiderede ikke ved kongens bord og førte kun fire heste for sin vogn, mens kongens svigersønner efter rang havde ret til seks. Forholdet til Kirsten Munk og hendes børn var derimod præget af bitter fjendtlighed. De beskyldte hende for at have fortrængt Kirsten Munk fra kongens gunst, og spændingerne fortsatte resten af Christian 4.s levetid, især med Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt i spidsen.
Efter Christian 4.s død på Rosenborg Slot 28. februar 1648 mistede Kruse straks sin beskyttelse. Corfitz Ulfeldt lod egenmægtigt hendes gods forsegle og lod hende, skønt hun var syg og sengeliggende, bortjage fra Rosenborg sammen med datteren. Den 13. april 1648 krævede Kirsten Munk og hendes parti under trussel om selvtægt en ekstraordinær rettergang mod hende, hvor de almindelige procesregler skulle tilsidesættes, og hvor hun skulle dømmes for bagvaskelser mod Kirsten Munk. Rigsrådet afviste kravet og fastholdt, at sagen måtte gå sin lovlige gang, men inden den kom videre, døde Vibeke Kruse.
Hun blev begravet uden ceremonier den 3. maj 1648 på kirkegården ved kirken uden for Nørreport i København, i samtiden i al ubemærkethed og uden for byen. I 1652 blev hun ført til Kølstrup Kirke. Flere miniaturer fra 1700-tallet, blandt andet på Frederiksborg Slot, nogle udført af Carl Viertel, er blevet kaldt portrætter af Vibeke Kruse, men identifikationen anses formentlig for urigtig.
Referencer
Kilder
Henning Dehn-Nielsen, Danske kongers friller og elskerinder, Holkenfeldt 3, 2007. . Sune Dalgård, Lidt om Vibeke Kruse – kong Christian 4.s sidste samlever, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, 2007. .
Kategori:Danskere i 1600-tallet Kategori:Danske kongers elskerinder