Stor mosesnegl (Lymnaea stagnalis) er en snegl, der findes i ferskvand i det meste af Europa, Vest- og Nordasien samt Nordamerika. I Danmark er den meget almindelig i planterige damme og søer. Skallen er tynd, 5-6 centimeter høj, gulligt hornfarvet og med 6-8 vindinger med spidst spir, hvilket gør arten let kendelig i forhold til andre mosesnegle.
Levevis Mosesneglen lever især af alger, men tager også bløde og halvrådne vandplanter. Om foråret og sommeren opholder den sig derfor især i områder med mange planter.
Mosesneglen er hermafrodit med en samtidig tilstedeværelse af hanlige og hunlige kønsorganer. Under parringen agerer den enten som hun eller han.Koene J. M. & Maat A. T. (6 November 2007) "Coolidge effect in pond snails: male motivation in a simultaneous hermaphrodite". BMC Evolutionary Biology 7: 212. De 5-6 centimeter lange ægkapsler kan indeholde op til 300 æg.
Mosesengle ses ofte hænge i vandhinden fæstnet ved kappehuleåbningen, således at kappehulen kan fyldes med luft.Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 215. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. . Om vinteren opholder den sig i den del af søen, der senest fryser til, og det vil typisk være i midten af søen.
Kilder/Henvisninger
G. Mandahl-Barth. Bløddyr III. Ferskvandsbløddyr. G.E.C. Gads Forlag. Bind 54 i Danmarks Fauna. København 1949.
Kategori:Snegle